Tag-arkiv: træt

Når jeg er træt…

Lige nu er jeg (igen) inde i en periode, hvor der bor et søvnmonster under min seng. Jeg får for lidt søvn.., Så her til aften er jeg træt!

Når jeg er træt, så…

  • Skider jeg hul i salat og sund livsstil
  • Spiser jeg chokolade – masser af chokolade
  • Vrisser jeg af min mands ‘jokes’, fremfor at grine
  • Giver jeg min mand skylden for næsten alting
  • Laver jeg flere fejl. F.eks. kan min telefon ende i køleskabet og strømperne i skraldespanden.
  • Er jeg hurtig på aftrækken med skarpe bemærkninger. Både over for min mand og mine kolleger
  • Forsøger jeg at putte mine børn lidt tidligere
  • Spiser jeg chokolade – har jeg nævnt det? 😉
  • Går jeg tidligt i seng!

Så godnat 😴

Lidt om træthed, sygdom og de mest læste indlæg fra januar

I morges var sådan en morgen, jeg ikke er særlig stolt af. Jeg var alene med børnene, og jeg var en rigtig sur mor, det hele tiden skyndte på A. Hun var til gengæld den langsomste udgave af sig selv, så det var en sprængfarlig kombination, der var dømt til at eksplodere… Da børnene var afleveret skrev frustreret jeg til min mand, mens hovedet væltede rundt med mulige løsninger, sanktioner osv. Han bragte heldigvis klarsyn ind i mit sind, da han blot skrev noget a la: Det var nok bare mandag morgen, og I var begge trætte efter en hård weekend.

Og Gud hvor havde han ret. Træt, men lettet om hjertet drog jeg på job. Men jeg måtte tage hjem tidligere end planlagt, da de ringede fra vuggestuen med besked om at E var sløj.

Vel hjemme med begge børn, fandt jeg en træt og halvsløj mand. Eftermiddagen og det første af aftenen er gået med at holde alle stridende parter adskilt (ca. os alle fire). Så jeg håber, at der snart er ro på, og at søvn gør os alle godt.

Ellers er der gået endnu en måned, og herunder får I lige en oversigt over de fem meste læste indlæg fra januar.

Det 5. mest læste indlæg handlede om min (manglende) bikiniform, mens det 4. mest læste indlæg handlede om, at dagene bliver længere og længere.

På en 3. plads kommer et indlæg om, hvordan man/jeg kan gøre hverdagen lidt sundere. Det er fint i tråd med, at det 2. mest læste indlæg handler om mine nytårsfortsætter, mens det allermest læste indlæg handler om at være erotisk buttet 🙈

Min dag med Facebook opdateringer… #1

Nu opdaterer jeg efterhånden sjældent på Facebook, men hvis jeg havde gjort i dag, så havde det nok set således ud:

M føler sig skidt tilpas 🤢 – Vi er ramt! 3 x tør hoste. 2 x ondt i halsen. 1 x hård mave. 1 x tynd mave. 1 x rød blevrøv. Én er lagt ned, mens de tre andre kæmper videre, mens de spejder mod udskiftningsbænken og/eller halvleg.

M føler sig tilpas 😀 – Ahhh tidligt fri fra arbejde og nu en kaffedate med en skøn veninde. Perfekt eftermiddag.

M føler sig træt 😴 – Hvornår stoppede min lille dreng med at sove godt om natten? Magter ikke mere natteroderi. Og come on – hvem leverer lortebleer om natten???

M føler sig under underholdt 🤡 – Haha en kollega fortalte mig, at hun havde ‘opdaget’ min blog. Hun sagde: Jeg kunne virkelig lige høre dig sige, de ting du skriver. Det er så meget dig!

M føler sig mæt 🍕 – Man kan også blive mæt af frysepizza, selvom de ikke indeholder grønsager. Hvem havde troet det?

Hvordan ville dagens Facebook opdatering se ud for dig?

Indlægget uden overskrift – en ren gang rod

Jeg starter med at skrive på dette indlæg uden en overskrift – og uden en egentlig retning. Jeg har meget på hjertet, men ingen struktur og egentlig heller ikke tid eller overskud til at levere det.

Pt. sidder jeg i en stol med et tæppe over benene. Jeg sidder på As værelse og venter på, at hun forhåbentligt snart falder i søvn. Det er en udsøgt service her i huset, at selv store piger får en lang putning. Jeg er træt! E er syg, og det påvirker nattesøvnen, da han helst vil sove med mit hår i sine hænder. Så jeg er klatøjet og efterhånden også halvskaldet 😉

På arbejdet har jeg haft rigtig travlt med at skrive tilbud. Og evaluere tilbud. Og i dag fik vi afleveret de fleste tilbud. Der mangler kun lige to… Kort efter vi havde afleveret blev jeg spurgt, om jeg kunne hjælpe med opstart på et stort projekt fuld tid den næste måned. Jeg kunne med det samme sige nej, for jeg er bagud med alt pga alle de her tilbud. Jeg så nok også lidt bleg ud, for jeg fik lov at overveje til i morgen, hvad jeg kunne byde ind med. Så det kan jeg jo overveje, når jeg i nattens mulm og mørke bliver vækket af smerten fra endnu en mistet hårtot.

Gad godt at weekenden havde ladet os godt op, men det var nok kun en halv opladning. Lørdag havde vi alle fire en totalt off day. Så vi kom kun en time for sent til fødselsdag – vi skulle jo lige nå at blive færdige og dernæst gennemføre en total nedsmeltning, hvor vi alle fire skreg og græd lidt på skift. Ja det lyder ikke kønt, og det var det heller ikke. Men det var fornuftigt at jeg meldte fra til både træning og svømning. Og perfekt at indkøb blev online.

Det blev lidt en rodebutik. Og jeg nåede ikke en gang at få kommenteret på weekendens historier om, at børn savner nærvær med deres forældre. Det gør altid lidt ondt på mig, for jeg kan godt være slem til at sidde med min telefon. Men jeg ved det godt. Og det går op og ned. Nogle dage har jeg den faktisk slet ikke fremme, før børnene skal i seng, mens andre dage er den i min hånd rigtig meget. Men altså mine børn hapser den også for at se youtube – og så får jeg igen af min egen medicin. Så sidder jeg der uden opmærksomhed…

Nu må det vist være nok tankemylder for i aften. Håber snart jeg har ro herinde, så jeg kan komme i bad og i seng. Mon jeg skal starte på en ny bog eller bare sove???

Godnat

P.S. Det går pisse nemt med at sige nej tak til kage og is til fødselsdag og kage på job. Ingen sukkertrang pt., og det er skønt. Bare jeg får lov at spise hvidt brød og pålægschokolade et par gange om igen 🙈

P.P.S. Er for træt til korrektur. Beklager.

Juletræet med sin pynt, juletræthed og godt nytår

Det er årets sidste hverdagsaften. Klokken er 21.10, og jeg har ramt min seng med et brag. Det er formentlig en af de dage, hvor jeg har gået 15-18.000 skridt… Handlet, underholdt børn og ryddet op.

I stuen står juletræet stadig med sin pynt. Det var ikke helt planen, men da begge børn endelig sov, spiste jeg en snebold og gjorde mig klar til at gå i seng. Juletræet har selskab af en mand, der formentlig er døden nær af mandeinfluenza. Håber at han overlever, og at juletræet ‘dør’ i morgen, for det skal ikke med ind i det nye år.

Juletrætheden har ramt mig. De mange besøg. De mange indtryk. De mange kalorier. Alting gør mig træt. Og åbenbart også mine børn. A har snuppet 12 timer de sidste to nætter, og jeg vågner de fleste dage før dem begge. (Jeg sover også senest 22.30…)

I morgen er det så årets sidste dag. Vi er værter for fem voksne og tre børn. Mad til de voksne kommer udefra, så min væsentligste opgave bliver nok oprydning, oprydning og lidt mere oprydning. Og så selvfølgelig nedpakning af juletræ, borddækning og sætte drikkevarer til afkøling.

I hører ikke mere til mig i år. Så herfra ønskes I alle et rigtig godt nytår. Tusind tak for at I følger med. Jeres kommentarer på bloggen samt likes og kommentarer på Facebook betyder mere end i aner. ❤️

Min drøm er, at jeg i 2017 finder lidt mere tid til mig selv. Tid til bloggen, tid til at træne/løbe og tid til at læse bøger. Der kommer nok ikke flere timer i døgnet, men måske det alligevel lykkes, når nu begge børn kan mere og mere selv.

Og inden jeg blev færdig med dette indlæg, er jeg ikke længere alene i sengen. Mindstemanden græd (igen), så jeg tog ham med. Al fyrværkeriet gør ham vist lidt utryg, og så et det nu ganske rart med en mor inden for rækkevidde. Jeg vil derfor lukke ned nu og sove i ske med min søn på årets sidste nat. (Og billedet valgte jeg først, da hans lille fod nussede min ryg)

Stilhed før stormen og lidt “London baby”

Bum så gik der en uge med stilhed fra mig. En slags stilhed før julestormen, tænker jeg… Dagene er fløjet af sted, og nu sidder jeg her kl. 21.18, og har lige arbejdet 1½ time. Skal til køjs om lidt, men havde også behov for at “checke ind”.

De af jer, der følger med på Instagram, ved allerede, at jeg var to dage i London i sidste uge. Det var møde med den Fondsbestyrelse jeg sidder i fra kl. 8-18 torsdag. Onsdag var der fælles aftenmiddag, og de jyske flyafgange ville, at jeg ankom til London onsdag middag.

Så jeg fik set mit julepynt. Besøgt Victoria’s Secret og købt en bunke nye trusser (fast tradition). Besøgt Hamley´s og købt gaver til børnene. Hvilet på hotellet og forberedt mig til næste dags møde.

Aftenens middag var planlagt til kl. 19 (UK time), hvor vi så skulle have hygget ½ time i baren, før vi skulle spise. Der var dog sket en fejl, så vi endte 1½ time i baren. Jeg blev lidt beruset (der skal to øl til) og MEGET sulten.

Middag gik godt. Møde gik godt. Fly hjem var forsinket. Så jeg sov kl. 01.30 natten til fredag. E kaldte kl. 3.30 og A stod op kl. 5.30… Såååå øh jeg var lidt træt, da jeg mødte på job fredag, hvor jeg skulle have afleveret et tilbud. Det lykkedes, og jeg fik sovet en time, før min mand hjembragte børnene til weekend.

Lørdag drog vi med færgen til Sjælland og 3 års fødselsdag, og igen blev klokken næsten midnat, før jeg ramte hovedpuden. Søndag var heldigvis rimelig rolig. Mandag var travl, tirsdag har været travl og med aftenarbejde, men det ser ud til, at jeg når at blive klar til juleferie onsdag kl. 16. Og jeg glæder mig 🙂

Så mangler julestemningen bare at komme, men jeg håber, at det sker med juletræ og konfekt.

P.S. London, træthed, Sjælland osv. har bragt mig så langt bagud med julekalenderen, at jeg ikke kan se, hvornår jeg skal få tid til at indhente de manglende afsnit.

Og så blev det mandag…

Bum bum slut prut ferie og goddag mandag. Jeg havde egentlig startet sådan en indlægsrække med ugen der gik, som udkom om mandagen, men øh… De holder pause 🙂

Både Manden og jeg har ramt sofaen. Vi er trætte og brugte. Weekenden blev travl. Også for travl. Det var gode ting, vi havde sagt ja til, men set i bakspejlet, var det for meget. For meget kørsel, for mange mennesker og for lidt afslapning og for lidt ‘hjemmetid’.

Jeg troede det gik, fordi vi jo holdt ferie torsdag og fredag, men sygdom gav os ikke den bedste optakt. Så nu ligger vi på sofaen. Og det er skønt. Begge børn sover, og den eneste lyd jeg kan høre er opvaskemaskinen. Hvis jeg lukker øjnene, er det lige før jeg falder i søvn. Ahhh.

Da jeg startede dette indlæg havde jeg en pointe. Den har jeg glemt. Hehe se bare hvor mandagstræt jeg er 😉 Men mon ikke moralen er, at jeg/vi skal øve mig i at sige nej tak en gang imellem.

Kan I nu have en god uge. Vi skrives ved.