Tag-arkiv: Traktor

Og sådan gik weekenden…

I mit indlæg fra i fredags, fik jeg vist ikke lagt skjul på, at jeg og visse andre trængte til weekend. Jeg var træt helt ind i knoglerne, og da en venlig sjæl inviterede os på besøg søndag, kom jeg helt til at græde, da jeg skulle sige til min mand, at jeg ikke skulle nogen steder. Han var heldigvis enig i, at vores behov var at være hjemme og slappe af.

Men ærlig talt så er afslapning jo et vidt begreb. For mig bestod det af:

  • 7 maskinfulde vasketøj (er dog ikke lagt på plads endnu)
  • Middagslur – oh yes!
  • Overnattende veninde – ikke mig, men min datters.
  • Bilkatur uden dankort. Og ja Bilka tager ikke længere MobilePay…….!!!!
  • Servering af frysepizza, kalkun schnitzler med pommes frites og pandekager. Og snøfler og is og toast og chokoladekiks og så vindruer….
  • Bondegårdsbesøg. Brugte en time i en maskinhal, mens en lykkelig dreng prøvede den ene traktor efter den anden.
  • Kys og kram i bunkevis.
  • Op til flere kapitler i min krimi.
  • En søster der kom på besøg.
  • Og en masse andet mere eller mindre interessant. F.eks. oprydning i vores rode-værelse. (Ikke grundigt – bare så gulvet kom til syne)

Så nu er jeg træt, men forhåbentlig også ladet op til en ny uge. Håber I har haft en god weekend.