Tag-arkiv: Trampolin

De mest populære indlæg fra maj

Jeg vil egentlig gerne være lidt bedre til tilbageblik her på bloggen, men det er som om, at jeg er god til at ‘glemme’ det… Men nu forsøger vi med en top fem over de meste læste indlæg fra maj. Jeg har valgt, at det er de mest læste indlæg, der er udgivet i maj – og ja det har faktisk lidt betydning, for en gang imellem ‘popper’ et gammelt indlæg op, og bliver populært…

Løb

For at starte bagfra, så er det 5. mest læste indlæg et par skæve ordvekslinger mellem mig og nogle forskellige bilsælgere.

På en 4. plads liger en opdatering på de første fire uger i min løbeudfordring.

Som nr. 3 ligger første indlæg i min nye serie af mini-portrætter af seje iværksættere. Her mødte vi Jimmy fra Illux.

Så skrev jeg også lidt om den kære trampolintest, som er nok så hård for alle mødre. Det indlæg blev det 2. mest læste i maj.

Trampolintesten

Det mest læste indlæg i maj var (desværre, fristes man til at sige) indlægget om, hvordan jeg var involveret i et harmonikasammenstød på motorvejen. Øv for den, men heldigvis slap vi uskadt fra den oplevelse.

Harmonikasammenstød

 

Tanker om sommer, mini-ferie og morgenvækning

Som overskriften lyder bliver det vist et lidt blandet indlæg, der lige så godt kunne have heddet Blandede tanker…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Så lad os starte et sted… Jeg har forlagt mine nøgler. Har ikke set dem siden tirsdag – og ved at jeg sidst så dem herhjemme. Men hvor? Ammehjerne…

Og så åh den der følelse af sommer. Solskin og dejligt vejr. I dag da jeg afleverede A i børnehave konkurrerede børnene nærmest om at fortælle, at de havde sandaler med og solcreme på. Så hyggeligt.

Læs 10 ting jeg savner ved sommer her.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Wee i dag blev også dagen, hvor jeg for første gang løb i 20 min uden pause. Så bare kom an med de 5 km.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvorfor er det lige at A i sidste uge stod op kl 6.30 mandag-onsdag, hvor det var hverdag og henholdsvis kl 5.00, 5.30, 5.15 og 5.20 de fire dage, hvor vi havde fri? Og gæt selv, hvem der så sov til 6.30 i morges, nu hvor det er hverdag igen…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og så har vi haft mini-ferie fyldt med skønt vejr, hvor jeg bl.a. fik bagt pølsebrød og cookies og lavet pulled chicken til sandwich, da vi skulle i Givskud Zoo og fejre min mor.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og haft besøg besøg af min skønne søster, og hoppet på trampolin, og set hvordan A har lært at cykle, og opdaget at A selv har skrevet sit navn med kridt, og spist is, og og og….

image

Nu er en ny uge igang, og jeg skal nyde det gode vejr og min barsel med Lillebror.

God uge!

Trampolintesten

De fleste unge piger (og ditto drenge?) kender nok blyanttesten. Når man er mor til to, og ligesom har udsat sine bryster for graviditeter og ikke mindst amninger, så er den test ikke så spændende længere. Nej så er det trampolintesten, der gælder…

I denne mini-ferie med åh så skønt vejr har A både lært at cykle alene på sin 2-hjulede cykel og indviet trampolinen efter sommeren. Og ja så blev det tid for trampolintesten…

Selve trampolintesten går i al sin enkelhed ud på, at en kvinde med slap bækkenbund (typisk efter en fødsel), skal hoppe på trampolin. 🙊 Som sagt så gjort. Alt er gået godt, når jeg har hoppet med A, og når jeg har hoppet selv sådan lige så stille med 20-30 cm hop. Men det er da bestemt en fordel, at gå på toilet inden 🙈. Den helt store hoppetur kræver dog stadig rene underbenklæder… 😳 Så knib-knib-slap af-knib-knib-slap af.

Trampolintesten

Men jeg er godt på vej, og hvis jeg nu træner med A hele sommeren, så skal det nok blive godt.

Trampolinen er for øvrigt er godt sted at lave squat eller træne lidt planke, mens A hopper rundt om mig (Gud hvor lyder jeg fitness-agtig. Jeg LOVER, at det kun er sket én gang).

Og nu jeg er igang med at prale, vil jeg lige nævne henkastet, at det altså er mig, der helt alene har gravet hul til vores trampolin. Manden påstod, at jeg ikke kunne, så jeg skulle vise ham… (Ved ikke helt, hvem der narrede hvem…)