Onsdag havde jeg lige et sidste ‘ærinde’ i København inden min fødsel, nemlig bestyrelsesmøde i Fonden, fotografering, frokost med Gruppens bestyrelse og direktionen samt generalforsamling.
Sådan en dag er hård kost – især når man er gravid!
Kl. 5.15: Vækkeuret ringer ⏰
Kl. 5.55 Afgang hjemmefra 🚘
Kl. 6.27 Ankomst på perronen i Skanderborg. Planmæssig togafgang 6.28 forsinket i 5 minutter. 🚈 (Hvorfor må man dog ikke flyve så tæt på termin… Suk)
Kl. 6.55 Morgenmad i toget. Chokolade. Forberedelse til møde. Og en lur. 🍫 Havde et seriøst chokolade-survival-kit med.
Kl. 9.40 Ankomst til kontoret. Tøjskifte (rejste i joggingbukser og kondisko 😉) samt 10 min på en sofa.
Kl. 10.00 Mødestart.
Kl. 11.45 Sofa hvil i 10 minutter.
Kl. 12.00 Fotografering – og ja jeg så mægtig ud!!! 📸🤰🏻
Kl. 12.30 ENDELIG frokost. Smalltalk med personer, jeg normalt ikke taler med. Ikke min spidskompetence, men jeg øver mig.
Kl. 13.00 Møde igen… Heldigvis med kage 😋
Kl. 16.15 Generalforsamling – der var jeg virkelig træt!!! 😴
Kl. 17.55 Pindemadder, vin og smalltalk.
Kl. 18.10 Jogginbukser på. Afgang mod Hovedbanegården og en hurtig burger inden toget hjemad kl. 18.52. 🍔🍟
Kl. 21.59 Bilen parkeret i carporten.
Kl. 22.17 GODNAT 🌙
Selve turen gik over al forventning, men nøj jeg var træt dagen efter. Sov lur to gange 😉