Jeg ligger pt. i dobbeltsengen flankeret af et barn på hver side. De har øjnene fæstnet på hver deres iPad, mens den ene nulrer mit hår, og den anden fletter ben med mig. Min dyne ligger på tværs over os alle tre. Mine ben stikker ud, men jeg klarer mig lige. Vi er trætte, og har alle fire været det hele dagen…
Dagen der for mit vedkommende startede med denne tanke: Gud er klokken halv otte. Så har jeg sovet næsten ti timer. Og efter 40 min: Kan jeg mon snige mig på toilet uden at vække mændene i mit liv?
Med al den ‘alenetid’ her til morgen, ville jeg virkelig gerne have blogget. Det gav anledning til følgende tanker: Hvad pokker skal jeg skrive om? Underligt at være så ideforladt efter en virkelig aktiv blog-periode…. Burde jeg lige shoppe lidt? Jeg ku’ godt! Hvis bare jeg ikke var så tyk (gravid…)
Senere skulle vi ud af døren, og tankerne var mere i retning af: Har vi fået et kollektivt nedbrud herhjemme? Alle arbejder i 1. gear. Vi kommer helt sikkert for sent. Gud hvor er jeg træt. Og det samme er min datter godt nok!
I bilen: What sover mindstemanden??? Han stod først op klokken halv ni…
Ved frokostbordet: Lækkert! Hold op jeg er mæt. Underligt mindstemanden ikke var sulten.
Om eftermiddagen: Hvor er mine børn trætte. Vi må hellere vende snuden hjemad.
I bilen: Hov de sover begge to…!!!
For 2 min siden: Tørrede du lige snot af i mit hår??? Den tanke sagde jeg faktisk højt – og det svar jeg fik retur, var JA 🙈
