Den anden dag udgav jeg indlægget Det der med mænd (og børn)…, som egentlig blot var en lille skæg historie, med et af de guldkorn, der er kommet ud af munden på min datter A. En lille historie jeg også sagtens kunne finde på at “underholde” med ved et middagsselskab eller på arbejdet (hvis jeg da ikke lige havde orlov 😉 )
Men jeg tænker alligevel meget over, hvad jeg skal skrive på bloggen, og hvad der egentlig er “rigtigt”. Hænger jeg A ud, ved at skrive om hende, så folk smiler eller griner? Hun prøvede jo ikke at være morsom, men mere at finde en løsning på et (i hendes verden) praktisk problem.
En ting er “lukkede” selskaber og noget andet er internettet. Grænsen er svær, synes jeg. At skrive det her indlæg om mine tanker, rører mig ikke. Men det er jo også om MIG – og jeg kan selv tage konsekvenserne af det. Indlægget om A har hun aldrig bedt om, men spørgsmålet er også, om der vil komme nogen konsekvenser…
Nu har jeg det ikke så “skidt” med det specifikke indlæg, da det var rimelig uskyldigt, men alligevel skal I vide, at det er nogen af de tanker, jeg gør mig, nu hvor jeg så småt er igang med at blogge igen.
Du gør det godt! Personligt synes jeg det er meget uskyldigt, men kan saften følge dig😊
Tak 🙂