Barselsliv

Ting jeg gjorde på barsel… #1

En barsel er fyldt med amning, gåture med barnevogn, tøjvask, bleskift osv. Denne gang er jeg i høj grad ramt af ammehjerne, hvilket jeg erindrer ikke var så slemt i min første barsel… Så herunder nogle af de ting jeg indtil nu har gjort på min barsel. Lur mig om der ikke kommer en #2 inden min barsel slutter…

Gik tur med barnevognen med et håndklæde viklet om mit våde hår – og det er (desværre) ikke kun sket én gang.

Lånte dvd’en: Kom i form efter din fødsel” på biblioteket. Og genlånte den, og genlånte den, og genlånte den – you get the picture… På biblioteket må de tro, at jeg er utrolig fit! Sandheden er, at jeg ikke har set den (endnu). Men det er vel tanken der tæller? Eller noget…

Barsel

Satte en gryde luft på komfuret til at koge pasta i… Opdagede det heldigvis inden jeg fik gryden brændt af…

Lagde min telefon ind i køleskabet. Det opdagede jeg, da osten stadig stod fremme på bordet…

Rev en negl af – desværre ikke på mig selv. Ups – undskyld Lillebror…

Forlod huset med en uknappet amme-bh… Hep til alle kvinder derude – det kan jeg ikke være den eneste, der har præsteret.

Kiggede på baby-tissemænd, for at vurdere, hvordan min søn var stillet i det game…

Overvejet, hvor længe jeg skal amme for at tabe alt det (amme)fedt, jeg tog på under graviditeten. Tør ikke stoppe amning! 6,5 kg to go…. (Selvom jeg håber på 8,5 kg…)

Lignende indlæg:

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *