Udsigt for weekenden: Risiko for madblog…

Huslig? Kreativ? Elsker at eksperimentere i køkkenet? Eller bare glad for mad?

Når det er weekend uden de store planer, vil jeg gerne forkæle mig selv og min familie med lidt af det mad, som tager lidt ekstra tid – og som der ikke liiiige er tid til i hverdagen. Og sådan en weekend bliver denne weekend.

Lillepigen og jeg startede dagen med bagt avocado med æg, som jeg blev inspireret af fra bloggen Valdemarsro. (opskriften kommer længere nede). Ellers er der æltet dej til sødmælksfranskbrød og i aften står menuen på hjemmelavet salatpizza med lækker hjemmerørt creme fraiche dressing! I morgen skal der laves jordskokkesuppe med rigtig fløde og bacon. Lillepigen snakker om at lave æblegrød…

Tilbage til dagens morgenmad, som jo var bagt avocado med æg. Og det var meget anderledes end min normale morgenmad og rigtig lækkert.

Bagt avocado med æg.
Bagt avocado med æg.

Det er egentlig rimeligt simpelt. En avocado skæres i halve og stenen fjernes. Hullet udvides (spis bare det avocado, som du fjerne :)) og der slås et æg ud i hvert hul. Og så skal de bare bages i ovnen. Opskriften sagde 15 min v. 180 grader varmluft.  Jeg krydrede med urtesalt, da det er min favorit til æg.

Mine avocadoer endte dog med at få 24 min, da der stadig var flydende æggehvide øverst efter både 15 og 20 min. Meeeen de fik nok lige lidt for meget. Æggeblommen var delvist flydende, men æggehviden var helt stiv som et spejlæg.

4 tanker om “Udsigt for weekenden: Risiko for madblog…”

  1. Dagens frokost står på avocado med æg! Desværre er jeg selv løbet tør for urtesalt, så det må blive godt med friskkværnet peber i stedet 🙂
    Spændende om jeg kan få min tilberedt perfekt..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *