I ugen der gik, har jeg bl.a.:
- Været værtinde for en gang cirkeltræning i haven. Jeg nåede dog kun opvarmning og en enkelt øvelse, før Lillebror mente, at jeg var dybt uundværlig.
- Plukket de smukkeste silkepæoner i haven og sat ind i stuen. Jeg er alt for dårlig til at tage blomster fra haven ind.
- Spist brunch på en cafe med en tidligere kollega. Lillebror opførte sig så pænt! Og det var SÅ hyggeligt!
- Været alene hjemme, set Matador og skrevet om det på bloggen.
- Hældt hjemmelavet hyldeblomstsaft på flasker.
- Været på biblioteket med børnene. Det var længe siden A havde været af sted sidst, så det blev til 14 bøger og 3 film. Vi må hellere prøve at komme igen snart igen.
- Lavet tortilla-pizza da jeg var alene hjemme med børnene. Det var godt nok nemt!
- Givet A en fridag fredag og taget hende med til babysvømning. Jeg havde tænkt, at hun ville synes, det var sjovt at hjælpe. Men Nope. Hun var helt ekstatisk over at være af sted, så hun var mere under vandet end over. Det er vist en ting mere, vi skal i nærmeste fremtid.
- Taget ned til mine forældre i deres sommerhus med begge børnene og haft en skøn forlænget weekend. Vejret var faktisk ok, og der blev både badet (kortvarigt) og spist is og drukket rødvin. Skønt.
- Og nå ja… Så er jeg vist kommet til at onlineshoppe lidt (meget). Det der udsalg kan jeg slet ikke styre. Tøj til mig og begge børn og nogle gaver… Venter på
otteen del pakker. Pinligt.
Biblioteksture er bare det hyggeligste; lyder som en skøn uge 😀
– A
Ja. Det er en af se gratis glæder der kan vare alt fra fem minutter til en time. Og så må man endda låne deres bøger med hjem 😊