Ugen der gik #8

I skrivende stund er der lidt stille, for A er blevet afleveret på ferie hos sin farfar og hans kæreste. Selvom både Lillebror og Manden er hjemme, så foregår sådan en mandag i et lidt andet tempo, når A ikke skal afleveres og hentes i børnehave.

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været en tur i Billund. Endnu en eksil-jyde er flyttet tilbage fra København til Jylland. Og ja hun skal så bo i Billund – og er på barsel, så vi tog en gang babyhygge med en tredje veninde.
  • Gået lidt for mange ture med barnevognen med gummistøvler. VIL HA’ SOMMER NU!

image

  • Været til babysalmesang for sidste gang. Lidt vemodigt, men barslen nærmer sig sin afslutning. Når denne uge er gået, står den på tre ugers ferie, og så skal Lillebror i vuggestue, og en uge senere skal jeg tilbage på arbejde.
  • Læst en krimi og hørt en krimi  🙂 Og begyndt en liste med gode anbefalinger til jer.
  • Haft besøg af svigermor, der lige gav mit bed en ordenlig omgang, så det nu nærmest er fri for ukrudt (så længe det varer)
Smukke blomster i mit bed (mens der stadig var ukrudt).
Smukke blomster i mit bed (mens der stadig var ukrudt).
  • Været til sommerfest i børnehaven. Det var et vældigt arrangement med masser af mad, popcorn, slush-ice, ansigtsmaling og akrobatikshow med skolebørnene.
  • Gennemført min løbeudfordring! (Og shoppet lidt belønningsløbetøj)
  • Opdaget at kattens nye yndlingssovested er i mit tøjskab – argh!!!!

image

  • Fundet skrællen til en halv vindrue 2,5 timer og en lur efter, jeg gav den til Lillebror.
  • Fundet elefant-fars i min fryser.

image

  • Og nå ja så har ugen budt på besøg ved ørelæge og efterfølgende drypning af ører (A), besøg ved læge pga. vandvorter (A), besøg ved læge pga. øjenbetændelse (Lillebror), to gange opkast (A) og to gange rigtig dårlig mave (A og undertegnede).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *