Min krop registrerede det før min hjerne gjorde. Den dreng jeg puttede mandag aften, var lidt varmere end ellers. Og da han i løbet af natten kom ind til mig, forstod min hjerne det også. Feber…
Så tirsdag brugte jeg min ferie med en febermus… Og en hostegøj… Lige præcis den der hoste, som hjemme hos os betyder, at min datter højest sandsynligt vil kaste op efter sengetid. Jeg ‘vandt’ samsovning i ske med febermusen, og så tog min mand hoste og opkast i de par timer, som det nu stod på.
Da onsdagen oprandt, og min datter kaldte allerede før seks, var jeg sikker på, at hendes tomme mave skulle fyldes op. Men hun var brandvarm, og klagede over ondt i hovedet. Efter at have madet hende med lidt youghurt og vand, drattede hun om på madrassen igen.
På trods af at min søn fortsat virkede varm, var det en helt anden energi, han lagde for dagen en lille time senere. Så det var en balance at underholde ham, og samtidig drage omsorg og tage hensyn til storesøster.
Heldigvis tog hosten en pause og gav os alle en god nattesøvn. Morgenen bød stadig på lidt feber, men som dagen er skredet frem har alle spist ok – og alle har været ude og blive luftet. Nu sover begge børn, og jeg håber, at erklære os raske i morgen.
Selcvom vi igen er ramt af sygdom, kan jeg glæde mig over:
- At min mand i dag har haft ferie med os, så jeg ikke længere er ene voksen på pinden.
- Ild i brændeovnen, sne på terrassen og slik inden for rækkevidde.
- 10 timers nattesøvn og 2 timers middagslur – ahh det var godt til rugemaskinen aka mig.
- Jeg har ikke været ramt af feber denne gang (7-9-13).
