Tidligere på ugen læste og kommenterede jeg på et indlæg ovre ved Cand.Mor, som hed “Jeg trænger til at komme ud!” Læs det evt. her. Det var Marina, der trængte til at komme ud, mens hendes stædige baby holdt hende hjemme.
Status er nok ca. det samme her. Jeg drømmer om alenetid, hygge, fest og voksenarrangementer. Men jeg kan også sige, at jeg har accepteret, at det ikke er lige nu.
Lige nu er det familietid! Jeg holder åbent i mælkebaren, når der er behov for det, og resten af tiden forsøger jeg at skabe tryghed og rum for udvikling for Lillebror. Samtidig vil jeg selvfølgelig også gerne være den bedste mor for A og en super kone for Manden. Det hele er ikke altid muligt, men jeg har accepteret, at det næste halve år står i familiens tegn.
Kalenderen fyldes op med aftaler for hele familien, og voksen-aftalerne fylder mindre end normalt. Vi giver A kortere dage i børnehaven, og forsøger at opfylde hendes behov for opmærksomhed. Hun er jo ikke længere enebarn, men storesøster… Det er en omvæltning, som hun klarer rigtig flot, men som selvfølgelig også giver behov for mor og far tid.
A nægtede at tage sutteflaske, da hun var baby – og indtil videre har E gjort det samme. Træningen har dog været meget sporadisk, så måske mere øvelse ville gøre mester? Jeg arbejder med den positive tilgang, og nyder at han er afhængig af mig (dvs. min mælkebar).
Pt. træner vi ikke sutteflaske, og jeg accepterer, at jeg skal fokusere på at være Mor med stort M. Og så har det været en succes, hvis jeg kan gennemføre et bad uden forstyrrelser, eller spise min mad mens den er varm 🙂
Og nå ja så har Marina en god pointe i, at fordelen ved at Lillebror er afhængig af mig er, at så slipper jeg for at tage stilling til, om jeg reelt kan undvære ham en hel aften 😉
Lignende indlæg:
