Boller i karry som nem hverdagsmad – en opskrift

En af livretterne hjemme hos os er boller i karry. For mig er det god hverdagsmad. Jeg bliver dog ofte mødt med kommentarer om, at det er en lidt besværlig ret at stå med på en hverdag, men det afhænger nok af, hvordan man griber det an 🙂

Når jeg koger kødboller, så gør jeg det i weekenden og bruger 1 kg fars. Så har vi faktisk boller til 4 x boller i karry. Derfor er det kun en ud af fire gange, at det er en omstændig ret at lave. De andre tre gange, kan jeg klare det på 25 min.

Så her er en opskrift på boller i karry som hverdagsmad.

Hverdagsmad

Ingredienser til kødboller:

  • 1 kg svinefars
  • 2 dl mel
  • 3 dl mælk
  • 1-2 revne løg
  • 3 tsk salt
  • Peber
  • 2 æg

Ingredienser til karrysovs:

  • 2 spsk Becel (eller smør)
  • 2 spsk mel
  • ½-1 spsk karry
  • 4 dl bouillion
  • 1 dl mælk (eller fløde)
  • Limesaft
  • Salt og peber

Riv løget, og rør det sammen med kød og mælk. Tilsæt salt og peber. Rør til sidst æg i. Store portioner kan med fordel røres på maskine.

Hverdagsmad

Bring en stor gryde vand i kog. Salt vandet let. Form kødboller med hænderne og/eller en ske. Lav dem ca. ½ størrelse af, den størrelse du ønsker. De vokser nemlig en del under kogningen, hvor de suger vand.

Kog 5-10 kødboller af gangen, alt efter grydens størrelse. Kogetiden afhænger også af størrelsen på kødbollerne. Mine plejer at koge ca. 10 min.

Hverdagsmad

Tag dem op med en hulske, og lad dem dryppe af i et dørslag. Frys de kødboller, der ikke skal spises samme dag.

Hverdagsmad

Karrysovsen laves ved, at smelte Becel og røre op med mel og ½-1 spsk karry. Mængden af karry afhænger selvfølgelig af, hvor kraftig din karry er – og hvor sarte maver, der skal spise det. Her i huset, tager vi hensyn til børnene, så mængden af karry modereres.

Hvis du lige har kogt kødboller, tages 4 dl af kogevandet. Ellers koges 4 dl vand i en elkedel og røres op med en boullionterning. Med den sidste løsning, skal bouillioen røres før, der røres smør og mel.

Tilsæt 1 dl bouillion til karrymassen og rør godt. Når der koger tilsættes igen en dl bouillion. Dette fortsætter til alle fire dl er brugt. Tilsæt dernæst mælken og smag til med salt, peber og lime.

Har vi gæster, så skifter jeg gerne mælken ud med fløde 🙂

Tilsæt bollerne i sovsen, og lad dem blive varmet igennem ved lav varme.

Hverdagsmad

Når retten skal laves som hverdagsmad, sætter jeg først ris over, og laver dernæst sovsen. Når risene har kogt 10 min, plejer sovsen at være færdig. Så opvarmes bollerne stille og roligt i de 12 min, jeg lader mine ris trække. Og så er der mad på 25 min. Det er da nemt 🙂

Ugen der gik #19

Jeg ved godt, at jeg har sprunget en uge over, men sådan er det bare 🙂

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Smidt de sidste pebernødder ud fra julen 2015. (Jeg var alene hjemme 🙂 )

img_3042

  • Blogget om nogle skønne damer i mit liv.
  • Og rengjort min telefon efter mødet med dem og deres kage.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Siddet i Aabenraa med diarré.
  • Ændret planer og været hjemme med E og hans diarré.
  • Oplevet at E overtog min Instagram Stories med billeder af sig selv…

img_3027

  • Fjernet klistermærker fra mine møbler – og moret mig over andre.

img_3025

Strategisk placerede klistermærker :)

Som en del af vores præmie fra Normal, var der en del klistermærker med den skøre Normal mand med den store næse.

Den anden dag havde A fået fingre i sådan et klistermærkeark, så de sidste par dage har jeg fjernet uhensigtsmæssigt placerede klistermærker på bl.a. sofabordet, min seng og væggen på Es værelse. Samtidig har jeg dog også stor moret mig over, nogle af de mere strategisk placerede klistermærker.

I Es gåvogn står der: “Motorbølle” Og det er han… 🙂

img_3039

På hovedgærdet i hendes seng står der: “Du når det nok!” Jeg tror tit, hun tænker sådan, når jeg om morgenen siger: Du skal op. Mor skal på arbejde. 🙂

img_3025

 

 

Lidt om ændrede planer, diarré og Bamses Venner medley…

Ja det blev så anden gang i denne uge, at jeg skrev diarré i overskriften til et indlæg… Og første gang jeg skrev Bamses Venner medley 🙂

Denne weekend skulle tilbringes ved Vesterhavet med min svigerfar og hans kæreste. Efter en urolig nat stod vi op lørdag morgen til en omgang diarré. Det var E, der præsterede at få rent tøj på fire gange på under to timer. Så planerne måtte ændres, og jeg blev hjemme med E, mens A og Manden drog af sted.

Så i stedet er min dag gået med en solid gang oprydning. Dvs. jeg har hvilet mig i de to korte lure E har taget i barnevognen, og så har ham og jeg ryddet op derudover. Alt muligt har vi ryddet op. Der trængte til at blive ryddet lidt i bund i nogle bunker, så det har vi klaret. Hans humør har været ok, men appetiten har været i bund. Nogle af jer har måske set på Instagram, at hans aftensmad bestod af frugtgrød og smoothie. Og det at han endelig spiste, betød også lige et tøjskifte mere.

Hep hey det hele skal ikke handle om ondt i maven. I morges opdagede A, at DR har været hurtige til at udgive årets udgave af Cirkus Summarum, som bestemt også er for voksne – læs bare her. Det indeholder bl.a. et skønt Bamses Venner medley, som A er helt pjattet med. Det varer tre minutter og kan findes her.

God aften til jer.

Jeg har en skøn flok tøser / trunter / damer / ingeniører i mit liv…

Ja kvinder i flok har mange navne, men uanset hvad de kaldes, er de skønne at have. Og jeg er så heldig at have flere af dem, og i dag skal det som tidligere lovet handle om i lørdags.

Vi er en flok tøser, der har været aktive i samme studenterforening, da vi læste til ingeniører. En gang mødtes vi 3-4 gange om året til aktiviteter, hygge og alkohol. Med tiden er vi blevet spredt en del, og der er kommet flere børn til, så derfor har modellen ændret sig lidt. Nu mødes vi til brunch, eftermiddagssnack og aftensmad. Dagens vildeste udflugt plejer at være en gåtur eller et spil, mens dagens absolute højdepunkt er rendyrket samvær og snak – og selvfølgelig lækker mad.

img_2988

Det var også skabelonen i lørdags, hvor vi var inviteret i en kolonihave i Aalborg. Og hvor heldige var vi ikke lige med vejret? Jeg blev faktisk lidt solskoldet i panden – midt i september… Vi var otte ud af ni samlet, så det var ganske godt. Derudover var der to, der havde babyer med i armene, samt to der medbragte babyer i maverne 😉

Dagen startede med brunch i skyggen. Så rykkede vi stolene ud på græsset og snakkede og snakkede. På et tidspunkt kom der gang i et spil med tepotteord. Det var rigtig sjovt, og uden at prale for meget, kan jeg godt afsløre, at jeg vandt temmelig stort.

Nogen bagte kage, og mente at jeg skulle tage et billede til bloggen. Jeg var for doven til at hente mit kamera, og min fotografering endte i nedenstående…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Til aftensmad fik vi testet en ret, jeg har set på Facebook nogle gange. Nemlig løgringe med bacon om og hakkebøf med bacon og fyld af ost. Det var rigtig lækkert, men jeg blev godt nok også mæt.

img_3019

Efter aftensmaden kørte jeg sydpå til mine forældres sommerhus, hvor jeg havde “parkeret” familien i det skønne vejr. Så nåede jeg også at suge det sidste sommerhusstemning til mig inden efteråret nu for alvor lurer.

Jeg har tidligere skrevet om en vores komsamner, det kan læses her.

Lidt om blogpause, diarré og en skøn lørdag

Sikke tiden går. Jeg suser rundt, og det går altså udover bloggen. Jeg har heldigvis besluttet mig for, at der gider jeg ikke have dårlig samvittighed over.

Så status er, at jeg ‘skylder’ et ugen der gik indlæg, de mest læste indlæg i august, en status på Sund September og sikkert en anmeldelse af en Goodiebox og måske et iværksætterindlæg. Så det må vi have set på – på et tidspunkt.

Lige nu ligger jeg ved siden af en sovende E og lytter til tørretumbleren. Han plejer at vågne efter relativt kort tid, så jeg bliver liggende og hviler. I dag er det ekstra tiltrængt, da E var vågen 1,5 time i nat og igen kl 5. I morges vækkede jeg dog min mand og sendte ham ud med barnevognen, mens jeg sov en time mere.

Ellers har jeg haft travlt på job og E har været småsyg siden torsdag, hvilket bare er en super kombi. Heldigvis har vi gode bedsteforældre. Og jeg var også selv ramt af diarré mandag, hvor jeg meget belejligt var til kundemøde i Aabenraa. Så har man langt hjem!

Lørdag havde jeg desuden en super hyggelig dag i selskab med en flok skønne damer. To af dem insisterede på, at dagen skulle have et selvstændigt indlæg på bloggen – så det har I også tilgode.

Af andre nævneværdige ting har jeg fundet en gåvogn frem til E. Så nu suser han rundt, og kalder højlydt når han skal vendes. Han har også fremvist en del temperament, når jeg har taget ham væk fra gåvognen… Håber ikke det skal udvikle sig.

Nå dagens program er ikke ovre, så jeg må videre. Hyg jer derude.

(Lyd)boganmeldelse #16 – Hvil i fred

Nå… Flere lydbøger er det blevet til. Da jeg skulle låne den næste, var min kvote for ‘populære’ lån opbrugt, så jeg søgte lidt rundt blandt ‘fri’lånene, og faldt over en forfatter, jeg tidligere har læst noget af.

Det var Sofie Sarenbrant, der har startet en krimiserie, hvor der indtil videre er udgivet tre bøger. De første to lå som frilån, så jeg kastede mig over krimien Hvil i fred.

image

Historien udspillet sig på et luksuriøst japansk inspireret spahotel. Her findes en kendt skuespillerinde i kritisk tilstand en tidlig morgen, og hun hastes til hospitalet. Da der efterfølgende findes et ældre ægtepar døde på deres hotelværelse, sættes politiet på sagen. Undersøgelser tyder på, at der ikke er tale om naturlige dødsfald, og snart er jagten på en mulig seriemorder indledt.

Kriminalassistent Emma Skjöld sættes på sagen, og igennem bogen følges hendes politimæssige arbejde, men vi indvies også i hendes problemer med barnløshed, omverdenens forståelse af hendes karriere fordi hendes far er politichef og hendes problemer med søsteren Josefin.

Bogen læses op af en kvinde, hvilket jeg lige skulle vænne mig til. Oplæsningen var behagelig, men oplæseren var ikke så god til at læse ‘replikker’ op med forskellige tonefald efter personerne. Men det betød ikke noget, for bogen var spændende, og det var svært at lægge øretelefonerne fra sig.

Lydbogen varer ca. 9 timer og kan bestemt anbefales.

Bogen kan købes her. (affiliate link)

Jeg ser Luksusfælden og gør mig store tanker

Det er en maraton forestilling at putte E disse dage. Da han stadig bliver puttet i min seng og til dels bliver ammet i søvn, er jeg tvangsindlagt til hele forestillingen.

Men nu er der ro, og jeg er faldet om på sofaen til Luksusfælden. Min guilty pleasure. Og her er et lille uddrag af mine tanker fra aftenens program.

Pokerrejser? Med binding på hvor mange timer man mindst skal spille… Løber man tør for penge, må man sætte flere ind. Crazy.

Ingen forsikring… Ikke noget sikkerhedsudstyr. Motorcykelulykke. Hmm ubehageligt!

110.000 kr på casino og pokerrejser. Wauw!

Udbyneder – hvor ligger det? Hvordan staver man til det? Det lyder som et ‘nedern’ sted.

En diverse-post på 17.000 kr pr måned. Det er jo en månedsløn for ret mange mennesker.

Bruger de kondicyklen som vasketøjsstativ?

Citat: Jeg skulle have sat hælen noget hårdere i og ikke have været sådan et bløddyr.

Overtøj er overvurderet – åbenbart også i regnvejr.

Reklamer igen!?

Ser hendes øreflipper ikke lidt underlige ud?

Hold da op!!! Han ser godt nok helt anderledes ud uden skæg. Og de har da vist tabt sig. Og hun smiler. Og han kan også.

Slap af!!!! Forhandlinger med kreditorerne har givet besparelser på næsten 1/2 mio kr. Sindssygt!

Sikke en succeshistorie. Nu vil jeg lægge tøj frem til i morgen og kravle i seng.

Ugen der gik #18

I ugen der gik har jeg b.la.:

  • For første gang siden endt orlov arbejdet 37 timer – altså på mit betalte job. Bloggen har også været lidt stille…
  • Lavet perler med A. Hun lavede mig – høøøj og slank (#notsomuch). Jeg lavede en panda.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Fået fodbad! Dvs. haft fødderne i sæbevand pga. betændelse ved en storetånegl 😳
  • Kørt den anden storetå over med min kontorstol – som jeg sad på… Og ja jeg havde smidt skoene under skrivebordet. Noget vi gør på kontoret i Jylland, men åbenbart ikke i KBH…
  • Smidt min julestjerne ud. Den var stadig delvist rød, men…

image

  • Haft min film debut for 13.000 potentielle seere på vores intranet. Den dag den kørte på storskærm i kantinen så jeg utrolig meget ned i bordet.
  • Fået klippet min hæk! Tak til svigerfar og kæreste. De tog endda haveaffaldet med, da de kørte.
  • Mødt en ‘løve’ der luftede hund.

image

  • Været i Odense Zoo med min søster og svoger. Tak for skønt septembervejr! Der var nu stadig ret koldt hos pingvinerne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Fået chokolade i gave – øv med Sund September.

image

I Sund September dag 5-11, har jeg bl.a.:

  • Ikke spist af ovenstående gave – eller kage og hindbærfromage i kantinen. Eller slik og chokolade på kontoret. Eller kage og chokolade herhjemme… Fredag og søndag holdt hårdt på sukkerfronten. Lørdag i zoo fik jeg is.
  • Gået i gennemsnit 10.757 skridt pr. dag. Én dag var under målsætningen på de 8.000 skridt.
  • Drukket masser af vand, men er stoppet med at tælle.
  • Kun dyrket motion en gang på trods af ambitionen om to.
  • Spist både pizza og snasket burger.

 

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen!

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen!

Hvis er du, hvis er du?

– Jeg er sgu min egen.

Gruk af Piet hein

En af de ting jeg elsker mest ved katte er, at de er så selvstændige og egenrådige. Men ÅH hvor ville jeg ønske at min kat ikke var så… Irriterende!…

Han har en fin kattelem, som kræver et magnet-halsbånd for åbne, så fremmede katte ikke kommer på visit. Det betyder, at katten skal åbne lemmen med hovedet, så magnetlåsen aktiveres. Det ved han UDEMÆRKET godt. Så når han nat efter nat sætter sig til at daffe til lemmen med potten, så det laver en frygtelig larm, kan det kun betyde, at han kræver opmærksomhed… Kl. 3 om natten.

Møgkat!

Sidste nat ignorerede vi ham. Så gad han ikke en gang komme ind. Han gik bare ud i natten igen.

Møgkat, siger jeg lige igen.