Den sidste hele uge med indblik i min privatøkonomi

I ved nok nærmest hvad det her indlæg indeholder. En ærlig gennemgang af, hvad jeg har brugt penge på den sidste uge. Se de forrige indlæg her, her og her.

Lørdag startede roligt ud med ugens indkøb, som denne uge blev leveret fra nemlig.com til en pris på 487 kr. Derudover fik vi taget pasfotos for 298 kr. Og til slut investerede jeg i et nyt kabel til mit aktivitetsarmbånd efter at have vendt ‘alt’ i huset i en uge. Det kostede 159 kr – og skal returneres, så jeg gider ikke tælle det med. Men da jeg var igang kom jeg til at investere i en ny løbejakke og et par løbesokker til 363 kr. Tsk tsk. I alt fik jeg spenderet 1.148 kr.

Søndag sendte jeg A til økodag, hvilket jo er gratis. Så fyldte jeg en kurv i en online tøjbutik – og lukkede browseren, før jeg fik trykket køb. Så det endte i 0 kr.

Mandag fik jeg endelig bestilt pas til begge børn. Det kostede 230 kr.

Tirsdag fik jeg farvet og retter mine brun for 68 kr.

Onsdag tankede jeg for 212 kr. Turen gik til Padborg i arbejdsøjemed, så der går kørepenge ind på kontoen med lønnen. Det dækker rigeligt benzinen. A fik dræn, og der blev betalt parkering for to biler på henholdsvis 12 og 17 kr. I alt 241 kr.

Torsdag endte også i 0 kr.

Ugens sidste dag var fredag. En tur på apoteket løb op i 314 kr. Derefter stod aftensmaden på take away for 130 kr. Derudover tankede jeg for 349 kr efter en køretur til Kolding – igen en af dem med kørepenge 😉 I alt 793 kr.

I ugens løb har min mand brugt 114 kr i kantinen.

Så i alt lød ugens forbrug på 2.594 kr. De sidste to dage i måneden kommer med i et indlæg hvor jeg samler op på hele april.


Derudover skal det nævnes, at  jeg i denne uge har fået mit bestyrelseshonorar for det sidste år. Det er et engangsbeløb, som ikke indgår i vores daglige budget. Pengene bliver brugt til gæld og forkælelse. Det betyder, at jeg i denne uge har betalt første rate på leje af et sommerhus samt bestilt en iPad og et armbåndsur. (Affiliate link)

 

Petra elsker sig selv – eller gør hun?

I forlængelse af mit indlæg om at acceptere eller kæmpe har jeg efterhånden set fire afsnit af DR serien “Petra elsker sig selv”.

Den handler i bund og grund om en kvinde – en kvinde, som jeg tror, at der findes rigtig mange af. Hun har de flotteste øjne, det fineste hår og de pæneste bryster, men hun kan ikke selv se det. I stedet ser hun appelsinhud, en delle under barmen, dobbelthage osv.

Kvinden hedder Petra Nagel, er journalist og DR3 vært.  I en sårbår og ærlig programserie forsøger hun at finde ud af, hvordan hun kan lære at elske sig selv. Hun kommer bl.a. omkring en psykolog, 3D scanning og efterfølgende redigering af sin krop, fotosession, fedtfrysning osv.

Jeg så et afsnit med min mand, som tydeligvis var meget overrasket/forarget/chokeret over de ting, som Petra sagde om sin krop. Jeg var knap så chokeret. Nogle af tingene har jeg selv sagt til mig selv, mens de andre ting har jeg da hørt veninder sige til sig selv. Det er en folke”sygdom,” at piger og kvinder ikke elsker sig selv. Jeg har i mange år arbejdet med at være bevidst om, at sige pæne ting til mig selv – og fokusere på det positive frem for det negative.

Og det har virket! Men det er som om, at jeg enten har glemt det, er blevet mere kritisk eller bare væsentligt grimmere 😉 efter min sidste graviditet, for det virker ikke så godt pt. Men løsningen er træning! Og her mener jeg ikke fysisk træning og løbeture, men tværtimod træning foran spejlet. Ros og kærlighed er vejen frem.

Jeg er spændt på om Petra lærer at elske sig selv, men jeg gør. For jeg vil! Så nu står den på ros til egen røv (eller mangel på samme) hver aften.

Mys til alle jer smukke kvinder bag skærmen. I ser helt sikkert også brandgodt ud!

En kontrastfyldt dag…

I dag var i sandhed en kontrastfyldt dag, hvor jeg gik fra at rydde op i joggingbukser til at være omsorgsfuld mor til at være konsulent til at være den hjemvendte savnede mor for til sidst at ende på sofaen.

Det var dagen, hvor jeg for første gang i min 5 år og 4 1/2 måneder lange karriere som mor, måtte have et barn i narkose.

Vækkeuret ringede kl 5.30. Pigen der ikke kan høre skulle have tidlig morgenmad for fra kl 6 stod den på faste. Formiddagen gik i joggingbukser, og først da jeg havde lagt makeup og skiftet til buksedragt, og vi sad i bilen, meldte mavepinen sig. Klokken var blevet 11.30, og pigen på bagsædet havde ondt i maven. Om det var sult eller spænding var svært at afgøre, men hun var stille. Jeg var dog MEGET imponeret over hendes evne til at faste – jeg havde ikke klaret det uden brok.

Vores destination var ørelægen. Far kom også, og med en i hver hånd blev hun lagt i narkose. Jeg kunne godt se på hende, at hun ikke var tryg, men hun var så sej. Puha jeg syntes, at det tog lang tid, før hun var væk. Men væk kom hun, og da hun 10 min senere blev båret ind til os i opvågningsrummet, var hun fortsat helt væk.

Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, men det var vigtigt for mig at være der. Og jeg kunne især mærke det, da jeg sad med hende under opvågningen. Det var sen rigtige beslutning.

Da vi var færdige ved ørelægen var det min svigermor, der kørte med dem tilbage. Jeg vendte snuden mod Padborg. En lang tur for et kort møde. Mit tjekkede image krakelerede dog lidt, da jeg på skolen, hvor mødet blev holdt, skulle tage blå overtræksfutter ud over mine støvler 😉 Jeg rettede ryggen og spillede cool.

Vel hjemme lige ved puttetid blev jeg modtaget med kæmpe krammere og kys. Utroligt hvordan disse velkomster kan svinge. Efter endnu en lang putning af husets yngste beboer, har jeg nu ramt sofaen. Mit aktivitetsarmbånd siger, at jeg fortsat mangler 500 skridt, så dem må jeg nok op og få gjort kål på inden længe.

God aften til jer.

Karrieretirsdag: Er du det rette sted med din karriere?

Nu hedder den her blog jo “Karriere, kærlighed og krøller”, men pt. er karriereindlæggene relativt sjældne. Nu prøver vi med “Karrieretirsdag”, for at se om jeg kan komme frem med lidt mere om emnet.

For noget tid siden skrev jeg et meget læst indlæg om min MUS-samtale. Om hvordan jeg er glad for mit job, men på en eller anden måde ikke føler, at jeg er der, hvor jeg gerne ville være. Jeg lovede endda mig selv, at 2017 skulle være året, hvor jeg prøvede at præcisere dette.

I sidste uge fik jeg et nyhedsbrev fra min fagforening, hvor en enkelt overskrift fangede min opmærksomhed: Nyd det, du er i – Fem tegn på, at du er det rette sted.

Artiklen ramte spot on på min situation, og du bør unde dig selv at læse den. Fokus er på, at selvom det er “moderne” hele tiden at rykke sig, så bør nogle af os tage et bevidst valg om, at det er ok, at være lige præcis der, hvor vi er.

Karriererådgiveren i artiklen lister fem tegn på, at man er på rette sted. Det første går på, at man hver mandag er glad, når man står op og skal på job. Det kan jeg sagtens sige ja til, selvom jeg da synes, at mandage kan være hårde. Det andet tegn går på, om man lærer noget og har det sjovt. Og jo det gør jeg vel egentligt også 🙂

Tredje og fjerde tegn er relationen til kolleger og chef. Her må jeg også sige, at jeg føler, at det er tilfredsstillende, hvad jeg har. Jeg har pt. ingen kolleger, jeg ser privat, hvilket jeg tidligere har haft, men samtidig har jeg nu fået to børn, og det har flyttet mit netværk i en anden retning.

Det sidste tegn går på, om man føler, at man gør en forskel. Det kan være for kunderne eller arbejdspladsen, og igen kan jeg faktisk sige, at det føler jeg da en stor del af tiden.

Artiklen runder af med lidt om timing. Her vil jeg tillade mig at citere karriererådgiveren Jeanette Svendsen:

”Timingen i livet er, at der kan være noget nu og her, der er vigtigere end at udvikle sig – det kan være små børn, sygdom på hjemmefronten, ægtefællens karriere – og her handler det om at tage et bevidst valg om, at for eksempel en MBA ikke harmonerer med ens samlede liv lige nu, men i stedet kan komme på et senere tidspunkt”

Så med den klarhed kan jeg suge luft dybt ned i maven, og måske blive lidt bedre til at acceptere, at være lige præcis der, hvor jeg er.

Men læs endelig hele artiklen selv: Nyd det, du er i – Fem

Ugen der gik #20

Der var en gang en lille blog, hvor der hver mandag kom et indlæg om den forgange uge i bloggerens liv. Det gør der så også denne mandag, men forvent ikke at det bliver noget fast fremover. Alternativet var blot at kalde indlægget for Blandede bolcher 😉

Nå! I ugen der gik har jeg:

Været i kirke og bygget påske fortællingerne i Lego! Totalt i orden koncept, som jeg blev nødt til at skrive om her.

Folkekirken

Præsteret at smide strømkablet til mit aktivitetsur væk på vej fra sofaen til min seng. Endevendt huset efter det i fem dage. Bestilt et nyt. For selvfølgelig at hive det ud af vaskemaskinen ca. 10 timer efter  – helt rent og stadig funktionelt.

Gået mindst 10.000 skridt hver dag, og det kan jeg (næsten) dokumentere, for mit aktivitetsarmbånd gik først tør for strøm lørdag aften.

Fået verdens bedste tips til at genopvarme pizzarester. Cecilie skrev nemlig lørdag aften, at pizza bør genopvarmes på panden. Så det gjorde jeg i dag. Og jeg kan kun sige P R Ø V   D E T!

Kørt på arbejde uden min pc. Jeg havde såmænd stillet min taske med pc, pung osv. hjemme i carporten frit synlig fra vejen. Tak til alle svage sjæle for at lade min taske stå eller have sovet længe.

Præsteret at blive vækket af min datter kl 1.30 om natten, fordi iPaden ikke virkede. Say what!!! Hun var såmænd bare stået op og havde hentet iPaden i den tro, at det stadig var aften, for ingen havde puttet hende. Hun var faldet i søvn på sofaen, så jeg havde båret hende i seng.

Fået rigtig flot respons på mit indlæg om at gå til psykolog. En veninde skrev, at det var vedkommende og meget tilpas, hvad jeg delte uden at “tude”. Virkelig en dejlig ros at få.

Vasket gulv!!!! Totalt chokerende oplysning for de af jer, der kender mig godt. Men vi har pt. ingen rengøringshjælp, og jeg kunne ikke længere nøjes med at feje – altså vores kost er også gået i stykker og er blevet smidt ud, så…

Søgt ESTA – jeg skal nemlig til USA på business trip i juni. Har voldsom lidt koldsved over at skulle undvære mine børn i S E K S dage!!! Og samtidig glæder jeg mig selvfølgelig også til at komme lidt ud.

Delt min privatøkonomi med jer (igen), hvorefter jeg lige impulsshoppede lidt lørdag og næsten også søndag. Jeg nåede heldigvis at lukke browseren, før jeg fik trykket køb.

Om at acceptere eller kæmpe

Det her indlæg er skrevet søndag i påskeferien. Og jeg ved ikke, om jeg nogensinde udgiver det, for I har efterhånden hørt en del om min vægt – især i 2017. Men nu må vi se.


Ja her er indlægget så – så jeg endte med at udgive det. Tingene er nogen gange lidt nemmere, når jeg siger dem højt. Nu har jeg været ‘sund’ i 5 dage, og indtil videre går det ok.


Det er min holdning til rigtig mange ting her i livet, at enten må jeg acceptere tingenes tilstand eller også må jeg kæmpe. Brok og tårer er ok for at få afløb her og nu, men det duer ikke i det lange løb. Og sådan er det også med min krop (og vægt).

Om ikke så mange uger vågner jeg op på Mallorca. Og hvis vejret tillader det, vil jeg efter min morgenmad tage badetøj på og bevæge mig mod poolen. Jeg plejer at hvile ok i min krop og mine kvindelige former, men det gør jeg bestemt ikke pt. Jeg er oppustet og min talje er på en eller anden måde forsvundet, akkurat ligesom min bagdel. Den talje har på en eller anden måde altid ‘skjult’ de ekstra kilo, men ikke denne gang.

Så enten må jeg acceptere eller også må jeg kæmpe. Jeg har valgt det sidste. Det bliver nogle uger med strenge regler, hvilket er en overkommelig periode for mig. Som noget nyt har jeg udviklet et afkrydsningsskema, så jeg hver aften skal se mig selv i øjnene og evaluere dagen med glade, neutrale og sure smileys. Der skal være plads til fejl, så et par neutrale eller sure smileys pr. uge kan vel accepteres.

Reglerne jeg skal evaluere på:

  • Ingen slik, kage, chips, is, sodavand eller alkohol. Gælder hver dag.
  • Morgenmad består af rugbrød evt. suppleret med grønt. Gælder hverdage.
  • Frokost i kantinen. Først spise grønsager. Ingen hvidt brød eller kiks. Levne istedet for at spise for meget. Gælder hverdage.
  • Alle mellemmåltider består af frugt eller groft knækbrød. Gælder hverdage.
  • Til aftensmad spiser jeg kun en portion, der altid indeholder grønt. Hvis mere sulten spises mere grønt. Gælder hver dag.
  • Der skal gås 10.000 skridt pr. dag – hver dag!
  • Motion mindst to gange pr. uge. Evt. hjemmetræning. (Jeg forudser, at den bliver svær at opfylde)
  • Dage uden træning 2-5 min med squat, planke, sprællemænd o.l.
  • De planlagte undtagelser er min mors fødselsdag, cafebesøg med en veninde og feriekage på job 🙈

Mit skema må jeg vise jer i et opfølgende indlæg.

Pengene der blev brugt i uge 3

Så er der pludselig gået tre uger af april, og jeg er skam ikke stoppet med at bruge penge. Her får i nyeste status, og status fra de to foregående uger, kan I finde her og her.

Ugen startede lørdag, hvor jeg tankede bilen for 368 kr. Derudover blev det ugentlige indkøb gennemført. Her lød regningen på 961 kr. Så i alt fik jeg brugt 1.329 kr lørdag.

Søndag var vi forbi bageren efter brød og kage til påskefrokost. Da vi havde et gavekort slap vi med 32 kr.

Mandag holdt jeg mig i skindet, og dagen endte med 0 kr til forbrug. Det samme gjorde tirsdag, men kun fordi det ikke lykkedes mig at bestille pas til børnene.

Onsdag var jeg igen med til at sætte gang i den danske økonomi. Det blev til en ny sportstop til 350 kr (sat ned fra 500 kr), ansigtscreme til 100 kr samt lynfremkaldelse af et par billeder til pas af mine børn til 57 kr. I alt 507 kr.

Torsdag gik der børnepenge ind. Herhjemme bliver de flyttet over til budgetkontoen, så de gav ikke rigtigt anledning til noget forbrug.

Fredag valgte jeg at bestille et nyt sundhedskort til E, da hans har været væk i snart et år – så det finder vi nok ikke. Det kostede 195 kr. Jeg har tilmeldt mig et mini motionsforløb for 400 kr og vi foretog et par småindkøb af mælk, brød og bananer til 35 kr. I alt brugte vi 630 kr.

I løbet af ugen har min mand brugt 132 kr i kantinen.

Så den tredje uge endte altså med et samlet forbrug på 2.498 kr, hvilket er meget tilfredsstillende.

Kalkunbryst med bacon og flødeost – en opskrift

Det er længe siden, at der har været en opskrift på bloggen. Ærlig talt får vi ikke noget særlig inspirerende mad for tiden (det er en fase – det er en fase – det er en fase), men i januar, hvor vi skar ned på oksekødet, havde jeg en dag smidt et stort kalkunbryst i kurven. Og det endte så i fryseren… Indtil nu.

Sidste dag i påskeferien fik jeg kreeret mit kalkunbryst, hvor resterne så blev ristet på panden i lidt ketchup til pitabrød dagen efter. Det blev meget saftigt og lækkert, men ‘sjovt’ nok kunne både mand og børn bedre lide det i pitabrød.

Kalkunbryst

Det du skal bruge er:

  • 1 kalkunbryst (mit var 900 g)
  • 2 pk bacon
  • 1 bøtte pikantost (eller anden flødeost)
  • 500 g frost grønt
  • 1/2 port salut
  • Krydderi

Tø grønsagerne op i en gryde. Evt. med lidt vand ved. Hvis det er meget væske, når grønsagerne er tøet op, så hældes det fra. Krydr med salt og f.eks. paprika. Jeg havde købt en pose ratatouille grønsager, der allerede var krydrede – de kan anbefales. Put osten i og lad den smelte, mens du rører rundt.

Mens grønsagerne bliver tøet op, ‘åbner’ du kalkunbrystet. Hvis det ikke allerede har en fold, så skærer du en. I folden putter du smøreost, hvorefter du lukker sammen igen. Bacon vikles rundt om kalkunbrystet og sættes fast med tandstikker efter behov.

Kalkunbrystet placeres i et ildfast fad – så vidt muligt med folden opad. Rundt om placeres grønsager og væske.

Kalkunbryst

Giv brystet en time i ovnen ved 180 grader varmluft. Så bør det være færdigt, men skær lige for at tjekke – eller mål kernetemperatur på mindst 75 grader.


Kalkunbryst

Som tilbehør fik vi kogte kartofler og gulerødder, sovs og salat,  men man kan nærmest lave lige hvad man har lyst til. Og jeg indrømmer at sovsen var fra Knorr, men de rutinerede bikser nok lige selv noget sammen.

Mig og min psykolog

Vi er nået til endnu et af de indlæg, jeg har skrevet om et par gange, og haft til at ligge som en kladde gennem længere tid. Selve titlen har jeg nok ændret de første ti gange. Denne gang er jeg dog ikke så ‘bekymret’ for indholdet, men mere for om der reelt er en ‘historie’, som er værd at dele…

Indtil jeg var 30 år, havde jeg aldrig været i nærheden af en psykolog. Og det passer så faktisk ikke helt, for jeg havde været med som pårørende en enkelt gang i starten af min mands sygdomsforløb.

Men da jeg var 30, havde jeg en spontan abort i 16. uge, som jeg tidligere har berørt perifert her på bloggen. Jeg kom ‘over’ det værste ved egen hjælp, men valgte at opsøge en psykolog for at være sikker på, at jeg ikke havde lagt låg på en kogende gryde. Jeg benyttede Google til at finde en egnet psykolog, og da jeg fandt hende, var jeg ikke i tvivl om, at hun var den rette for mig. Jeg accepterede derfor en ventetid på tre måneder, så alting var kommet lidt på afstand, da jeg besøgte hende første gang. Jeg tror, at jeg havde tre konsultationer med hende. Det var rigtig godt, at få det hele fortalt igen. Få stillet nogle gode spørgsmål og få grædt lidt. Det var også betryggende at blive “testet” ifht. om jeg gik rundt som en tikkende bombe med en post-reaktion i bagagen.

Da jeg afsluttede forløbet, skulle der (heldigvis) ikke gå så lang tid, før jeg igen havde brug for hjælp fra min psykolog. Jeg blev nemlig gravid, og de første 16 uger af den graviditet var bestemt ingen dans på roser. De var præget af bekymringer, og min frustration over omgivelsernes forsøg på at “negligere” disse. Min psykolog gav mig rum til at tale, hun anerkendte min frygt og bekymringer og hun gav mig konkrete råd og opgaver. F.eks. at sende en mail til mine omgivelser om, at jeg ikke havde brug for “trøstende” ord som: “Det skal nok gå.”

Senest har jeg haft brug for min psykolog i efteråret, hvor et opslidende forår og sommer som pårørende, havde givet mig et stort behov for at passe på mig selv. Jeg havde behov for at snakke om, hvordan det er at være pårørende. Ofte talte vi ikke så meget om min mands sygdom, men i højere grad om, hvordan jeg skulle agere. Skabe “mig-tid”, spørge om hjælp osv. Jeg har afsluttet forløbet tidligere i år, og står nu på egne ben 🙂

Da jeg var yngre, havde jeg nok mine fordomme om psykologer og deres klienter, men jeg er bestemt blevet klogere. Uanset hvad livet bringer mig, er jeg sikker på, at det ikke er sidste gang, at jeg har sat mine ben ved en psykolog. Så hermed en opfordring til tvivlere – måske det også er noget for jer  😉

#brydtabuet

Den perfekte gyngestol…

Indlægget indeholder affiliate links.

Gyngestol

Siden A var helt lille har vi haft en lænestol stående ved hendes seng. Vi bruger den fortsat flittigt til godnathistorielæsning, men også i løbet af dagen, hvor den bliver involveret til både hvil og lege.

Da jeg var gravid med E, var det naturligt, at der også skulle indkøbes en stol til hans værelse. Jeg drømte (som så mange andre) om en flot gyngestol med lammeskind. Men der er rift om de gyngestole, der bliver sat til salg brugt. Ofte bliver de solgt meget hurtigt, til “høje priser og man skal forventes lidt arbejde med at gøre dem i stand.

Stor var min glæde, da jeg opdagede, at jeg kunne få en helt ny gyngestol til en fornuftig pris hos Coop. FDB har nemlig rettighederne til Børge Mogensens klassiske gyngestol. Den er virkelig skøn, og som medlem kan du få den til 3.000 kr (jeg gav dog “kun” 2.500 for 1½ siden).

Vores gyngestol fungerede først som den perfekte ammestol, og nu som den stol vi læser godnathistorie i. Begge børn nyder også en lille gyngetur i ny og næ.

Så hermed en anbefaling til at få fat i en god gyngestol til en fornuftig pris (tro mig de kan fås meget dyrere).

Gyngestol

Generelt kan jeg godt lige slå et slag for Coops webshop, som har mange gode ting til fornuftige priser. Vi har f.eks. købt en iPad der, samt både en juniorseng og en cykel til A. Nogle ting har en særlig rabat, hvis man er medlem, men der er bestemt tilbud at komme efter for alle.