Graviditets-skriblerier #10: Her tag et glas sukkervand

Så er der gået en uge mere, og status er nu 28+5, så det går da fremad.

For en uge siden fik jeg en deltidssygemelding, som skulle give mig lidt større overskud til at overskue hverdagen. Så lagde jeg mig syg dagen efter, og var først retur på job i går. Temmelig afkræftet og med to syge børn derhjemme. I dag var der kun et barn hjemme, og da jeg kom hjem temmelig sløj, var min mor så sød at blive lidt længere, så jeg lige kunne sove en time. I morgen håber jeg, at vi kommer af sted alle mand, og at jeg kan få lidt glæde af et alene-hvil om eftermiddagen, før der skal hentes børn osv. Det var jo ligesom tanken med min sygemelding…

I dag var også den længe frygtede dag, hvor jeg skulle til sukkerbelastning. Dvs. jeg måtte faste fra i går aftes kl 22. Jeg har aldrig været særlig god til at undvære min morgenmad, og som gravid er det ikke nemmere. At mindstemanden så valgte at være temmelig meget på tværs i morges, havde jeg ret svært ved at håndtere. Men vi kom af sted og jeg kom kun ganske lidt for sent.

Sukkerbelastningen foregik således, at vi var tre gravide, der på samme tid fik udleveret to glas. Et med sukkervand og et med postevand. Det havde vi så fem minutter til at drikke i den nævnte rækkefølge. Min første tanke var, at det der sukkervand da ikke smagte så slemt. Men det gik hurtigt over, for føj da hvor havde jeg det stramt med det. Kunne det ikke bare have været et shot? Glasset virkede pludseligt enormt stort og bundløst. Ned kom det, og så var næste step at slå to timer ihjel i venteværelset uden at gå rundt og uden at sove….

Jo længere tid der gik, jo mere svimmel og kvalm blev jeg. Ikke just nogen behagelig formiddag, og jeg tænker, at det for de fleste forhold er godt, at lade manden blive hjemme til lige denne ‘undersøgelse’. Jeg var i hvert fald ikke behageligt selskab… Efter to timer var der blodprøve, og så var jeg ‘fri’. Jeg kastede min madpakke i mavesækken, og drog så på arbejde. Svimmelheden slap mig dog aldrig helt, og kurven med chokolader nær min plads fik ingen besøg fra mig i dag.

Man får kun svar, hvis der er dårlige nyheder… Laboratoriesvarene ville foreligge i dag, men det er muligt, at der først er en fagkyndig, der har tid til at se på dem i morgen. Jeg har dog været på sundhed.dk for at snage, og umiddelbart ligger mit resultat inden for normalområdet. Er selvfølgelig ikke helt sikker på mine egne konklusioner, men jeg krydser fingre. I hvert fald håber jeg, at jeg aldrig skal have sådan en sukkerbelastning igen!!!

Boganmeldelse #18 DNA og Hævn

Jeg vil prøve af komme lidt tilbage til boganmeldelserne, omend det måske bliver i en lidt anden (og kortere) form.

Denne anmeldelse handler om de to bøger DNA og Hævn, der er skrevet af Yrsa Sigurðardóttir.

Det er to krimier, der begge foregår på Island. Hovedpersonerne er politimanden Huldar (han har et par titler, jeg ikke kan huske) og så børnepsykologen Freya. Deres veje krydses i begge bøger i mordsager, hvor der er børn involveret som nærmeste vidner eller pårørende.

Selve mordsagerne er spændende med veldrejede plot. Historien er lidt dystert fortalt, som jeg egentlig forestiller mig Island. Og så er Huldar og Freya to ‘ekstreme’ skæbner, der gør, at de hver især har deres at kæmpe med – og at jeg drages lidt af at lære dem bedre at kende.

Hævn blev i 2016 hædret som årets udenlandske krimi af det danske kriminalakademi, så jeg er ikke den eneste, der har fået øjnene op for islandsk krimi.

Den tredje bog i serien udkommer til februar, og den vil jeg glæde mig til at læse.

Farvel til en rædderlig uge

Og goddag til en (forhåbentlig) skøn uge!

For at summere op med en gang brok, har det virkelig været en rædderlig uge i det lille hjem!

Rædderlig er egentlig et ret fedt ord, som jeg bruger alt for sjældent. (Marie 80 år – mindst 😉)

Overskuddet har været i bund. Jeg har efter grådlabile samtaler med både min jordemoder, læge og leder fået en deltidssygemelding. Det er helt sikkert det rigtige, men stadig lidt et nederlag for mig.

Jeg nåede dog aldrig rigtigt at komme igang med at benytte min sygemelding, før først min søn og dernæst jeg selv lagde os syge. Og her søndag er status næsten det samme. Jeg er vist ved at være feberfri, men næsen løber, halsen kradser og kroppen er SÅ træt. Min søn har til gengæld fået feber igen, så… Måske den der gode uge først starter på tirsdag.

Generelt kan jeg ikke huske et år i mit voksenliv, hvor jeg har været så meget syg, som jeg har været i denne graviditet. Jeg er ramt af noget hver måned, og jeg kommer aldrig rigtigt over det. Suk.

Derudover har min mand været ramt af en nedtur hele ugen, så det har også trukket tænder ud herhjemme. Resultatet er blevet 2 x frysepizza, aflyst gymnastik, aflyst rengøring og i dag har jeg så aflyst en kaffeaftale.

Men jeg kan da også finde et par højdepunkter:

  • Alle jeres søde beskeder til mit ærlige indlæg om min sygemelding.
  • Caroline vandt (endelig) sin Grand Slam.
  • Det lykkedes os at få lavet vores yndlings wokret den anden dag, før forårsløgene døde i køleskabet. (Prøv den!)

 

Ja jeg græd, da forløsningen kom… Og ja det handler om sport.

Jeg vidste godt, at det ville ske… Og jeg havde også ‘advaret’ min mand om det. Selvom det nok var unyttigt. For han vidste også, at det ville ske.  Og heldigvis så skete det! Jeg græd 😊

Caroline vandt karrierens første Grand Slam titel – og det er sq stort! Så stort, at det er ok, at man græder.

Jeg har fulgt Caroline i mange år. Og jeg har ofte måtte forsvare hende mod de mange kritikere. Og ja, hun har været ‘irriterende’ at høre på, men jeg synes virkelig, at hun er blevet meget mere menneskelig og elskelig de senere år.

Før jeg fik børn, stod jeg ind i mellem op for at se tennis midt om natten. Det er hårdere nu, så jeg var lykkelig for, at jeg i dag kunne trække min dyne ind i sofaen klokken halv ti – og så bruge knap tre timer i nervepirrende selskab med min mand og søn.

Min søn blev faktisk så engageret, af han efterfølgende har fundet Caroline på iPaden og genset de sidste to bolde op til flere gange. Han er meget fascineret af, hvordan Caroline falder og efterfølgende græder. Så ham skal jeg nok få gjort en god fan ud af 😉

P.S. KÆMPE stort tillykke til Caroline og hendes far!!! 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Klassiske fastelavnsboller med kardemomme og creme – en opskrift

Fastelavn nærmer sig med hastige skridt. Det med udklædning går jeg ikke så meget op i – mine børn må finde noget i deres klæd-ud-kasser. Men fastelavnsboller – det går jeg op i! Jeg elsker dem,  og jeg kan godt finde på at lave dem på andre årstider også.

Da min datter fyldte 1 år i december, var det faktisk fastelavnsboller vi serverede. Hun var jo vores første barn, så vi (jeg) var lidt sukker-forskrækkede. Og uden glasur, er sukkermængden ikke så stor.

Her får I en nem opskrift på lækre fastelavnsboller med creme.

Opskrift på fastelavnsboller

Dej til fastelavnsboller:

  • 2 dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 100 g smør
  • 1 tsk salt
  • 1/2 dl sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • Ca. 500 g mel

Creme til fastelavnsboller:

  • 3 spsk mel
  • 2 æg
  • 1 1/2 spsk sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 3 dl mælk

Glasur:

  • Flormelis
  • Vand
  • Evt. kakaopulver

Mælken lunes til den er lillefingervarm. Opløs gæren i mælken. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt rigtig godt. Lad dejen hæve i en time.

Ingredienserne til cremen piskes sammen i en gryde og varmes op til det koger under jævnlig omrøring.

Dejen rulles ud til en stor flade, og der skæres firkanter af ca. 10 x 10 cm. Det overskydende dej samles, og rulles ud på ny til der til sidst ikke er mere dej. På hver firkant dej placeres en klat creme. De fire hjørner samles, ligesom de fire nye ‘lommer’ der dannes, også samles. Der lukkes godt, og bollen stilles oven på samlingen.

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Fastelavnsbollerne pensles med mælk og efterhæver et kvarter, mens ovnen varmer op til 200 g (varmluft).

Bag fastelavnsbollerne i ca. 12 min.

Lad dem køle lidt. Bland flormelis, kakao og vand til glasur og ‘pynt’ dem.

Fastelavnsboller

Når dagen tager en drejning

Da jeg i morges havde været i bad, vækkede jeg som vanligt husets yngste beboer. Han nægtede dog at stå op, og da jeg endelig fik ham op, afviste han at spise morgenmad – noget der ellers plejer at være dagens højdepunkt. Da han herefter græd over ca. alle de ‘opgaver’ han blev stillet, fik jeg kigger nærmere på ham. Temperaturen var nok lidt over vanligt, øjnene noget smallere og væsentligt blankere… Så det blev til en sygedag. Ikke lige helt det jeg havde tænkt ifht. min aftale med lægen

Jeg havde nået at tænke på alle de praktiske ting, jeg kunne nå på sådan en barn sygedag, men formiddagen gik stille og roligt. Efter en kollektiv lur virkede patienten væsentligt friskere. Til gengæld var min energi helt forsvundet…

Efter utallige krav og opfordringer om at deltage i diverse lege, valgte jeg at hente den førstefødte i håb om, at hun kunne stå for lidt underholdning. Så kørte vi alle tre til den lokale bager efter franskbrød af den lyseste slags og store lækre kager.

Og ja de har da leget lidt sammen og underholdt sig selv og hinanden lidt her i eftermiddag, men det var sengen, som trak mest i min datter. Og lige før faldt hun i søvn… Håber ikke der er mere sygdom på vej 🙈

Nu prøver jeg at gennemskue, hvad vi gør med aftensmad. Det skal helt sikkert være let, men med en uge der allerede har budt på frysepizza to gange, så skal der lige tænkes lidt kreativt.

Graviditets-skriblerier #9 Om at føle sig utilstrækkelig

Så er jeg 27+5, og har altså knap tre måneder til termin. Det jeg skal skrive om i dag er lidt følsomt, men jeg tænker, ar jeg lige så godt kan være ærlig.

Den seneste tid er jeg begyndt at sove dårligt. Ikke hver nat, men alligevel tre nætter den sidste uge. En af nætterne havde jeg ondt i lænden, og derfor svært ved at finde en behagelig sovestilling. De to andre nætter blev jeg ved med at vågne af alle mulige fiktive lyde. Efter sådan en nat er jeg ikke meget værd. På jobbet har jeg svært ved at samle tankerne, svært ved at præstere og mest lyst til at gå ud på toilettet for at græde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Derhjemme kan jeg ikke overskue familien eller mine “pligter”. Jeg er ikke nærværende, jeg kommer til at råbe og jeg har mest lyst til at sidde i et hjørne og græde. Jeg føler mig utilstrækkelig…

Når jeg vågner efter en god nats søvn, så er historien en anden. Selvom jeg stadig er præget af min graviditet med et reduceret overskud, så føler jeg alligevel, at jeg kan klare hele verden på de dage.

Denne uge har budt på besøg ved både jordemoder og læge. Egentlig ret dumt, har jeg tænkt, indtil jeg opdagede, at jeg skulle have været ved lægen for to uger siden, men simpelthen har bestilt tiden forkert. Flot!

Nu var det så så heldigt, at jeg var ved jordemoder først, og vi fik en god snak om, hvordan jeg føler mig utilstrækkelig og presset. Hun anbefalede en delvis sygemelding, og da det skal ‘aftales’ med lægen, var det jo heldigt, at jeg havde tid der i dag.

Lægen var enig omkring sygemelding, så jeg har nu aftalt med min leder, at jeg har mulighed for at gå før hjem, når jeg føler behov for det. Så kan jeg få hvilet mig, før jeg skal være mor og kone. Den første tid skal jeg dog gå før hjem hver dag, for ligesom at forsøge at opbygge lidt overskud igen, istedet for blot at hænge i med neglene.

Jeg kan mærke, at den sygemelding har sænket mine skuldre ned på plads igen. Den giver mig mentalt luft til overskue den næste tid og de næste to måneder indtil min orlov begynder.

Ellers har jeg det sådan set ok fysisk. Lillebror havde fin hjertelyd, og blev skønnet til 1.200 g. Selv siger min badevægt + 12 kg…

Dagens billede:

 

Karrieretirsdag: Mine fire år som bestyrelsesmedlem lakker mod enden

Det er fire år siden, at jeg i marts 2014 blev valgt af mine kolleger til at sidde i virksomhedens fonds bestyrelse. Den fond der ejer hele virksomheden med over 10.000 medarbejdere.

Jeg har tidligere fortalt om arbejdet i fondens bestyrelse, f.eks. her.

Fordi der nu er gået fire år, så udløber mit mandat til generalforsamlingen i april. Der er derfor udsendt en information om, at interesserede skal melde deres kandidatur inden månedens udgang, hvorefter der primo marts vil blive afholdt valg.

Det er jo ikke noget nyt for mig, men jeg har gennem det sidste år brugt lang tid på at overveje, om jeg skal genopstille.

I starten kredsede mine tanker om, hvorvidt jeg reelt bidrog med ret meget. Men på det område har jeg heldigvis fået åbnet øjnene og pudset min selvtillid. For selvom jeg ikke er professionel eller erfaren leder, så kommer jeg faktisk med værdifulde bidrag. Jeg har også modtaget ros fra flere fronter, samt en meget flot score i vores evaluering.

Derefter indså jeg nok, at min tilbageholdenhed ifht. at genopstille i høj grad skyldes frygt for ikke at blive valgt. Jeg var heldig sidste gang, og kom ind på det sidste mandat, men hvorfor skulle jeg dog være heldig igen?

I mellemtiden er jeg så også blevet gravid, så til valget vil jeg være temmelig højgravid. Jeg ved selv, at det gik fint med at deltage i bestyrelsens aktiviteter, sidst jeg havde barsel, men det ved alle dem, der skal stemme jo ikke.

Summasummarum er dog, at jeg har besluttet mig for at genopstille. Jeg har indmeldt mit kandidatur og min motivationstekst, så nu skal jeg bare afgøre, hvorvidt jeg skal føre en form for valgkamp, eller blot krydse fingre og se hvad der sker.

Uanset hvad, har jeg haft fire gode år, hvor jeg har lært en masse, udvidet mig netværk og set dele af virksomheden, jeg ellers aldrig ville have set.

Søndag morgen tanker

Godmorgen søndag.

Kl. er 8, og jeg ligger i min seng. Jeg blev vækket af min datter for en halv time. Hun ser nu iPad i sin seng, og begge drenge sover endnu. Vi var til 9 års fødselsdag i går, så vi sov lidt senere end vanligt.

På papiret er kalenderen tom for i dag. Det er kun min datter, der skal i legegruppe. Vi andre har ‘fri’. Men i mit hoved suser tankerne rundt, med alt det jeg gerne vil nå… Kender I det?

Jeg kan jo nævne, at jeg har en idé om at få bagt fastelavnsboller og syltet rødløg. Få ryddet vasketøjet væk og se lidt på noget kalk i badeværelset. Så er der en julegave, der skal passe bag tv’et. Det skal testes, om pladsen er tilstrækkelig. Der skal ringes til Bilka to-go som igen, har leveret billig hamburgerryg istedet for den dyre, jeg har både bestilt og betalt for.. Og nå ja – så skal vi måske købe en bil.

Dvs. jeg er rimelig klar til at købe en bil, men min mand har behov for at undersøge lidt mere, og måske prøve om han kan presse prisen yderligere. Så jeg må prøve med tålmodighed. (Ikke altid min stærke side) Den bil kan vi jo nok også købe på mandag 😉

Om eftermiddagen byder på lur eller et afsnit af Broen, må tiden vise, men jeg tror mest på det første.

Til slut står den på pandekagebagning, madpakker og klargøring til en ny uge. Jeg har både en rest frisk spinat og Philadelphia, som skal prøve at blive pakket ind i pandekager.

Jeg skal huske, at jeg er gravid. Min krop er presset (og tyk), så måske når jeg ikke alt det, jeg gerne vil. Og det er ok! Bare det bliver en god søndag. For mig og for jer 😊

Laksetærte med spinat – en opskrift

Den anden aften lavede jeg en lækker laksetærte med spinat. Dertil kunne jeg have serveret en grøn salat og et hjemmebagt flute. Men det blev bare til et flute fra Bilkas bager 😉

Tærten er også fantastisk lækker til en frokost, og jeg er også fan af den kold.

Opskriften på laksetærte:

Tærtedej:

  • 175 g mel
  • 75 g smør
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 æg
  • 1-2 spsk koldt vand

Fyld:

  • 250 g frossen spinat (optøet)
  • 250-300 g røget laks
  • 2,5 dl piskefløde
  • 3 æg
  • Salt og peber

Mel, smør, sukker, salt og bagepulver røres. Tilsæt ægget og dernæst den nødvendige mængde vand. Det hele æltes sammen til en rimelig fast dej. Dejen sættes på køl i en ½ time.

Smør en tærteform og pres dejen fra midten ud mod tærteformens kant. Dejen prikkes med en gaffel og stilles på køl, mens fyldet forberedes.

Laksetærte

Overskydende vand presses fra det optøede spinat. Æg, fløde, salt og peber piskes sammen. Spinat, laks og til sidst æggemassen fordeles over tærtebunden.

Laksetærte

Bagetid: Ca. 30 min. ved 200 grader midt i ovnen eller til æggemassen er stiv og let gylden.

Velbekomme 🙂

Laksetærte