Krimi og naturvidenskab blandet sammen i et – perfekt match!
Har I læst Dinosaurens fjer? Der er kommet endnu en bog i rækken af naturvidenskabelige krimier, og jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at skelne fiktion fra virkelighed, når det drejer sig om det naturvidenskabelige drama i den nye bog.
Bogen hedder Svalens graf og er skrevet af Sissel-Jo Gazan (2013).
Inspektør Søren Marhauge er en genganger fra Dinosaurens fjer, men man fornemmer i mindre grad at det er en fortsættelse, da der i bogen er meget stort fokus på at fortælle om Marie Skovs historie. Marie Skov står foran et lovende Ph.D. studie, men bliver ramt af sygdom og må se sin familie ramle sammen på grund af en stor familiehemmelighed. Drab i videnskabensnavn krydret med familiehemmeligheder giver en fængende roman, hvor fokus ikke kun er på den politimæssige opklaring, men i lige så høj grad selve historien.
Jeg har efterfølgende måtte google mig frem til, hvad der er op og ned i vaccinationernes navn – og måske hænger vírkelighed og fiktion sammen i denne tilfælde.
En velskrevet roman!
Fra bogens bagside:
For at overleve må man nogen gange konfrontere sandheden og sygdommen. Men hvornår?
Marie Skovs lovende forskerkarriere kollapser, da hendes professor begår selvmord, og hun står alene med en kontroversiel ny viden om børnevacciner. Samtidig begynder hendes pæne familie at gå i opløsning, og midt i kaosset skal hun finde mod og styrke til at redde tusindvis af menneskeliv, ikke mindst sit eget.
Hun får uventet hjælp af vicekriminalinspektør Søren Marhauge, der nægter at lukke sagen om professorens selvmord. Han tager loven i egen hånd, for at få trævlet fortidens indviklede hemmeligheder op, og de trækker tråde langt ind i hans eget liv.
Lignende indlæg:
En tanke om “Boganmeldelse #8 Svalens graf”