Havde I spurgt mig om skoldkopper før jul, ville jeg havde sagt, at to af mine børn var ovre det, mens vi kun var 90 % sikre på at mellemstebarnet havde haft skoldkopper. Men han var jo ikke blevet smittet i sommers, da yngstearvingen var ramt, så mon ikke han også var ovre det…
Klip til juleferien hvor mellemstebarnet pludselig fik knopper. Ingen feber eller ubehag, men 10 knopper i hovedet og ca. samme antal på resten af kroppen.
Men så kunne vi jo sætte hak ved skoldkopper for ham også.
Klip til præcis 14 dage efter, hvor yngstearvingen vågnede med ca. 40 knopper fordelt i hovedet og på maven… Knopper som inviterede hele deres familie og alle deres venner på besøg og i skrivende stund er vurderet til at være ca. 350 knopper til fest på en lille feberramte krop.
Så madplanen er lavet med simple retter i denne uge. Træning er aflyst og bedsteforældre indkaldt. I dag og i morgen har jeg hjemmepassertjansen – og så er det værste forhåbentligt ovre med både feber og knopper. Så er det blot at vente på de 350 skorper, der gerne skal komme….
God bedring med knopperne. Håber det snart er overstået. Bh. Birgitte
Tak skal du have.
Aaarj, det er utroligt usportsligt og urent trav fra skoldkoppernes side, at de bliver ved at dukke op på den måde. Håber det værste er overstået – god bedring!
Tak. Jeg tænker også, at hvis der kommer skoldkopper en gang til, så sagsøger jeg dem!