Tag-arkiv: Biblioteket

Overvejelser om vores liv under corona

Selvom samfundet lige så stille åbner mere og mere op, så er vi stadig midt i en nedlukning. En nedlukning der influerer på vores liv og hverdag på mange planer.

Jeg tænker, det er naturligt at reflektere over, hvad der fungerer godt, og hvad vi virkelig savner. Måske er der noget, der skal tilpasses i vores liv fremadrettet. Herunder får I blot det gode og mine savn. Reflektionerne rumsterer stadig kun i mit hoved.

Alt det gode:

  • Børnene bliver hentet tidligt, så hver dag kl. 15 tuller jeg rundt med dem. Vi har tid til at hygge længe i haven, før maden sættes i gang (16.30/17.00).
  • Og derfor har min have aldrig været flottere!
  • Jeg arbejder ca. 6 timer hver dag – dejlig overskueligt.
  • Vi har ingen planer i weekenden. Det betyder både, at vi når en masse, og at jeg ikke ‘stresser’ rundt.
  • Hjemmearbejde giver en anden ro. Jeg er mere effektiv de timer, jeg er i gang.
  • Hjemmearbejde sparer transporttid. Det fungerer fint i joggingtøj og en sjælden gang imellem også uden et bad.

Det jeg savner:

  • Min ugentlige fridag helt alene… (Pt. er mine timer fordelt over hele ugen, så børnene har kortere dage i deres telte i børnehaven.)
  • Min familie – altså dem jeg ikke lige bor med.
  • At kunne kramme.
  • At spise ude! Ikke at det skete vanvittig tit, men at få noget god mad på en restaurant eller cafe med min mand eller en veninde. Åh det savner jeg.
  • En arbejdsdag med mine kolleger – og kantinen!
  • At få farve mine øjenbryn. Godt nok er min frisør genåbnet, men de har valgt ikke at farve bryn og vipper. Jeg forstår dem godt, men åhhh jeg savner det.
  • Biblioteket! Behøver jeg sige mere?
  • At kunne lave planer. Pt. venter en hel sommer forude, hvor vi ikke ved, hvad vi kan eller må eller har lyst til….

Hvad bringer nedlukning af godt og savn for dig?

Boganmeldelse #18 DNA og Hævn

Jeg vil prøve af komme lidt tilbage til boganmeldelserne, omend det måske bliver i en lidt anden (og kortere) form.

Denne anmeldelse handler om de to bøger DNA og Hævn, der er skrevet af Yrsa Sigurðardóttir.

Det er to krimier, der begge foregår på Island. Hovedpersonerne er politimanden Huldar (han har et par titler, jeg ikke kan huske) og så børnepsykologen Freya. Deres veje krydses i begge bøger i mordsager, hvor der er børn involveret som nærmeste vidner eller pårørende.

Selve mordsagerne er spændende med veldrejede plot. Historien er lidt dystert fortalt, som jeg egentlig forestiller mig Island. Og så er Huldar og Freya to ‘ekstreme’ skæbner, der gør, at de hver især har deres at kæmpe med – og at jeg drages lidt af at lære dem bedre at kende.

Hævn blev i 2016 hædret som årets udenlandske krimi af det danske kriminalakademi, så jeg er ikke den eneste, der har fået øjnene op for islandsk krimi.

Den tredje bog i serien udkommer til februar, og den vil jeg glæde mig til at læse.

Vil du høre noget spændende?

Ej beklager den virkelige tarvelige overskrift… Det er nemlig ikke en stor hemmelighed (måske en lille for nogen), som jeg løfter sløret for.

Det spændende der er at høre, er nemlig krimier! Og det er ganske gratis 👍🏻

Landets biblioteker (tør ikke lægge hovedet på blokken for, at det er dem alle), har nemlig en aftale med eReolen om udlån af lydbøger (og ebøger). Det var her jeg startede, da jeg for halvandet års tid siden begyndte at høre lydbøger. Og det er her, jeg stadig hører alle mine lydbøger. I starten irriterede det mig meget, at jeg ikke kunne låne de nyeste bøger derinde, men nu har jeg efterhånden fundet rigtig mange gode krimiserier, og så låner jeg bestseller listen som fysiske bøger på biblioteket.

På eReolen fungerer det sådan, at bøgerne er delt op i to kategorier. Dem der er begrænsning på, og dem der er frit udlån af. Det afhænger af din kommune, hvor mange bøger med begrænsning du kan låne pr. måned. Heldigvis er der mange af de krimier, som jeg anbefaler herunder, der er med frit udlån. Bøgerne du låner, kan du enten høre online eller downloade til telefonen, så de kan høres på flyveturen eller i udlandet.

Herunder tips til gode krimiserier. Istedet for at skrive alle titler, har jeg blot henvist til forfatterne, som man nemt kan søge på inde på eReolen.

Sofie Sarenbrant: har bl.a. skrevet en krimiserie om den kvindelige politibetjent Emma Skjöld, der involveres i en masse spektakulære drabssager. Bøgerne er meget ‘letlæste’, men til tider er plottet også lidt fantasifuldt 😉 Derudover har samme forfatter skrevet krimien uge 36, om en gravid kvinde der forsvinder, samt en efterfølger der pt. ikke er tilgængelig på eReolen.

Helle Vincentz: har skrevet nogle virkelige fantastisk krimier, hvoraf hendes triologi om juristen Caroline Kayser er at finde på eReolen. Caroline har SÅ meget at bevise over for sin far, at hun over tre bøger påtager sig at rejse ud i verden for at løse vanskelige opgaver for sin arbejdsgiver. Tro mig – det er ikke småting, hun bliver involveret i, men virkelig spændende læsning, hvor plottet først åbenbarer sig sidst i fortællingen.

Michael Katz Krefeld: har skrevet en længere række af dystre krimier, hvor den tidligere politibetjent Ravn påtager sig mere eller mindre umulige efterforskningsopgaver som ‘privatdetektiv’. Ofte har mysterierne spor tilbage i tiden, og han hvirvles ud i en række voldsomme situationer. Som ofte set før, så drikker vores hovedperson til tider lidt for meget, og har ikke styr på sit liv, men jeg fatter virkelig sympati for Ravn, og de ar han har på sjælen. Hør dem!

Jørn Lier Horst: har skrevet en ret lang krimiserie om politikommissæren William Visting og hans datter journalisten Line Visting, der gang på gang krydser hinanden veje – og hjælper hinanden – i drabssager af den ene eller anden art. Jeg er kun nået til bog to, så jeg kan ikke give et samlet overblik, men indtil videre er jeg godt underholdt, og tænker at jeg hører serien færdig.

Linda Castillo: har skrevet en række krimier, der foregår i amish samfundet i USA  Hun er politibetjent, men er opvokset som amish, og står derfor ofte over for at skulle forsøge at bygge bro i de drabssager, der involverer amish samfundet. Jeg har skrevet lidt om serien på bloggen tidligere, læs evt. her.

Fælles for alle forfatterne er, at deres bøger selvfølgelig også kan læses som helt almindelige fysiske bøger. Ofte skal man have fat i en fysisk bog, hvis man skal læse den nyeste bog i serien, men det er også ok for mig, hvis jeg har hørt de foregående 4-5 bøger, når jeg kører bil, slår græs eller lægger vasketøj sammen.

(Lyd)boganmeldelse #16 – Hvil i fred

Nå… Flere lydbøger er det blevet til. Da jeg skulle låne den næste, var min kvote for ‘populære’ lån opbrugt, så jeg søgte lidt rundt blandt ‘fri’lånene, og faldt over en forfatter, jeg tidligere har læst noget af.

Det var Sofie Sarenbrant, der har startet en krimiserie, hvor der indtil videre er udgivet tre bøger. De første to lå som frilån, så jeg kastede mig over krimien Hvil i fred.

image

Historien udspillet sig på et luksuriøst japansk inspireret spahotel. Her findes en kendt skuespillerinde i kritisk tilstand en tidlig morgen, og hun hastes til hospitalet. Da der efterfølgende findes et ældre ægtepar døde på deres hotelværelse, sættes politiet på sagen. Undersøgelser tyder på, at der ikke er tale om naturlige dødsfald, og snart er jagten på en mulig seriemorder indledt.

Kriminalassistent Emma Skjöld sættes på sagen, og igennem bogen følges hendes politimæssige arbejde, men vi indvies også i hendes problemer med barnløshed, omverdenens forståelse af hendes karriere fordi hendes far er politichef og hendes problemer med søsteren Josefin.

Bogen læses op af en kvinde, hvilket jeg lige skulle vænne mig til. Oplæsningen var behagelig, men oplæseren var ikke så god til at læse ‘replikker’ op med forskellige tonefald efter personerne. Men det betød ikke noget, for bogen var spændende, og det var svært at lægge øretelefonerne fra sig.

Lydbogen varer ca. 9 timer og kan bestemt anbefales.

Bogen kan købes her. (affiliate link)

(Lyd)boganmeldelse #13 – Det perfekte sted at dø

Jeg har hørt endnu en lydbog – det bliver åbenbart en hel vane, at høre lydbog når jeg går tur med barnevognen, løber og kører bil.

Denne gang vil jeg anmelde “Det perfekte sted at dø” af Inger Wolf. Det er 7. bind i serien om den østjyske politibetjent Daniel Trokic.

image

Denne gang sendes Daniel til Japan, hvor han skal undersøge en danskers dødsfald i en berygtet selvmordsskov. Det japanske politi har henlagt sagen som selvmord, og Daniel sendes af sted som privatperson uden politimæssige beføjelser. Han indlogerer sig på det hotel, hvor danskeren har boet med sine kolleger ifbm. deres arbejde i selvmordsskoven. Herfra forsøger han at afdække, hvorvidt der er tale om selvmord eller mord – og hvem der ved mere end de fortæller.

Det er en velskrevet krimi, der giver et indblik i den japanske kultur, men samtidig byder på skræmmende detaljer og dramatiske begivenheder. Den kan helt klar anbefales.

Som lydbog varer den ca. 9 timer. Jeg havde lidt svært ved oplæseren til at starte med, da jeg tror, at han også ligger stemme til nogle programmer på Ramasjang. Men jeg vænnede mig til det, og endte med at nyde hans personliggørelse af de enkelte personer i bogen.

Når folk spørger, om jeg kan anbefale en bog…

Når folk spørger, om jeg kan anbefale en god bog, så bliver jeg næsten altid helt blank… Men sandheden er, at jeg kan anbefale stakkevis af gode bøger! Når det går “godt”, læser jeg en bog om ugen, mens jeg i “dårlige” perioder kun får læst 1-2 bøger pr. måned.

Jeg har for længst opgivet, at bruge penge og plads på så mange bøger, så biblioteket er min bedste ven. Når jeg ser en tilbudsavis fra f.eks. en boghandler eller et større supermarked, så drøner jeg altid om til bøgerne. Nye forfattere og titler bliver derefter trykket ind i min biblioteksapp og enten reserveret eller sat på huskelisten. På den måde kommer der jævnligt “dryssende” nye bøger hjem til mig fra biblioteket. Jeg styrer ikke selv rækkefølgen, så jeg læser dem sådan ad hoc.

For at være helt ærlig husker jeg bøgerne ret dårligt… Men jeg husker alligevel, om det er værd at bruge energi på at læse en fortsættelse. Jeg læser nok bøger (krimier), som andre ser komedieserier i tv. Det er ren underholdning, og skal ikke stimulere mig mere end det 😉

Jeg har tidligere forsøgt mig med boganmeldelser her på bloggen. Jeg er ikke særlig god til det, og jeg får det sjældent gjort. Der skal nok komme flere, men nu er der sket det, at jeg har startet en side her på bloggen, hvor jeg simpelthen lister alle de forfattere og bøger/serier, som jeg kan anbefaler. 95 % (eller mere) er inden for krimi genren. Find siden øverst til højre eller ved at trykke her. Anbefalinger fra jeres mund er altid velkomne i kommentarfeltet.

Ugen der gik #6

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Været værtinde for en gang cirkeltræning i haven. Jeg nåede dog kun opvarmning og en enkelt øvelse, før Lillebror mente, at jeg var dybt uundværlig.
  • Plukket de smukkeste silkepæoner i haven og sat ind i stuen. Jeg er alt for dårlig til at tage blomster fra haven ind.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Spist brunch på en cafe med en tidligere kollega. Lillebror opførte sig så pænt! Og det var SÅ hyggeligt!
  • Været alene hjemme, set Matador og skrevet om det på bloggen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • Hældt hjemmelavet hyldeblomstsaft på flasker.
  • Været på biblioteket med børnene. Det var længe siden A havde været af sted sidst, så det blev til 14 bøger og 3 film. Vi må hellere prøve at komme igen snart igen.

image

  • Lavet tortilla-pizza da jeg var alene hjemme med børnene. Det var godt nok nemt!

image

  • Givet A en fridag fredag og taget hende med til babysvømning. Jeg havde tænkt, at hun ville synes, det var sjovt at hjælpe. Men Nope. Hun var helt ekstatisk over at være af sted, så hun var mere under vandet end over. Det er vist en ting mere, vi skal i nærmeste fremtid.
  • Taget ned til mine forældre i deres sommerhus med begge børnene og haft en skøn forlænget weekend. Vejret var faktisk ok, og der blev både badet (kortvarigt) og spist is og drukket rødvin. Skønt.

image

  • Og nå ja… Så er jeg vist kommet til at onlineshoppe lidt (meget). Det der udsalg kan jeg slet ikke styre. Tøj til mig og begge børn og nogle gaver… Venter på otte en del pakker. Pinligt.

Boganmeldelse #8 Svalens graf

Krimi og naturvidenskab blandet sammen i et – perfekt match!

Har I læst Dinosaurens fjer? Der er kommet endnu en bog i rækken af naturvidenskabelige krimier, og jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at skelne fiktion fra virkelighed, når det drejer sig om det naturvidenskabelige drama i den nye bog.

Bogen hedder Svalens graf og er skrevet af Sissel-Jo Gazan (2013).

Inspektør Søren Marhauge er en genganger fra Dinosaurens fjer, men man fornemmer i mindre grad at det er en fortsættelse, da der i bogen er meget stort fokus på at fortælle om Marie Skovs historie. Marie Skov står foran et lovende Ph.D. studie, men bliver ramt af sygdom og må se sin familie ramle sammen på grund af en stor familiehemmelighed. Drab i videnskabensnavn krydret med familiehemmeligheder giver en fængende roman, hvor fokus ikke kun er på den politimæssige opklaring, men i lige så høj grad selve historien.

Jeg har efterfølgende måtte google mig frem til, hvad der er op og ned i vaccinationernes navn – og måske hænger vírkelighed og fiktion sammen i denne tilfælde.

En velskrevet roman!

Svalens graf

Fra bogens bagside:

For at overleve må man nogen gange konfrontere sandheden og sygdommen. Men hvornår?

Marie Skovs lovende forskerkarriere kollapser, da hendes professor begår selvmord, og hun står alene med en kontroversiel ny viden om børnevacciner. Samtidig begynder hendes pæne familie at gå i opløsning, og midt i kaosset skal hun finde mod og styrke til at redde tusindvis af menneskeliv, ikke mindst sit eget.

Hun får uventet hjælp af vicekriminalinspektør Søren Marhauge, der nægter at lukke sagen  om professorens selvmord. Han tager loven i egen hånd, for at få trævlet fortidens indviklede hemmeligheder op, og de trækker tråde langt ind i hans eget liv.

Lignende indlæg:

Boganmeldelse #4 En hellig alliance

Hvor meget magt har Kongehuset i dagens Danmark? Og hvor langt vil de gå for at bevare den?

Denne gang har jeg læst en bog, hvor jeg som læser hele tiden skal huske at skille virkelighed fra fiktion, for bogen er rimelig kongehus-kritisk. Og hvor meget er mon sandt?

Bogen hedder En hellig alliance og er skrevet af A.J. Kazinski (2013).

Eva er journalist, men nede i en stor krise efter at have mistet sit livs kærlighed, sit job og sig selv… Hun kommer på sporet af et mord begået i den allerinderste kreds omkring kongehuset, og snart går den vilde jagt. Eva vil opklare sagen, mens andre vil lægge låg på og forklare det som selvmord. Det viser sig, at dem der vil lægge låg på, er villige til at gå rigtig langt for deres sag – faktisk helt til endnu flere mord.

Bogen bliver en hæsblæsende jagt på sandheden og en jagt på Eva. Dette krydres med fortællinger om, hvor stor magt kongehuset egentlig har.

Det er en rigtig god bog, der stiller spørgsmål ved nogle ting, som jeg aldrig har spekuleret over (jeg er heller ikke kritisk overfor kongehuset). For hvad betyder det egentlig, at blive lukket ind i inderkredsen omkring Kongehuset? At blive inviteret til de rigtige fester, sidder til bords med de rigtige personer osv. Og hvad er prisen for at komme ind i det gode selskab?

Samtidig er historien godt skrevet og meget spændende. Så skynd dig at få den bestilt hjem fra biblioteket.

image

Fra bogens bagside:

En tidlig morgen i Dyrehaven. Han sidder lænet op ad træet. Hans hænder ryster, da han stikker geværløbet ind i munden. Måske lukker han øjnene.

Samme morgens starter den tidligere journalist Eva Katz på sit nye job i en daginstitution i Roskilde. Nu er det tid til at se fremad – i livet og i forhold til den frygtelige hemmelighed hun skjuler. Men i mødet med en fem år gammel dreng ændrer alt sig. For hvad er det han vil fortælle hende med sin blodige tegning? Eva får mistanke om at drengen har været vidne til en forbrydelse. Og da han viser sig at være søn af en hofdame, går det snart op for Eva at hun står over for en makaber forbrydelse, der peger dybt ind i hjertet af det danske monarki.

Lignende indlæg:

 

Dagens hit og shit #53

En tur i køkkenet, på biblioteket, arbejde, legepladsen og tilbage i køkkenet.

Hit:

  • Da Lillepigen lagde hovedet på min arm og sagde: Mor jeg elsker dig 🙂
  • Hjemmelavet varm leverpostej – mums!
  • En tur på biblioteket – kom til at låne FEM krimier… Dem er der jo ingen chance for at jeg får læst på 30 dage…
  • Aftengåtur – det var alt for længe siden sidst.

Shit:

  • Når jeg for første gang i ca. 1 år, vælger at bruge lørdag aften på at se en film med Manden, men skal have de sidste ti spændende minutter genfortalt, fordi Lillepigen virkelige havde brug for sin mor…
  • At føle sig som en dårlig mor, når jeg konstaterer, at Lillepigens hovedpude stinker af opkast, og derfor bør vaskes…
  • At jeg absolut ingen idé har om, hvad jeg skal give Manden i julegave…

image

Lignende indlæg: