Tag-arkiv: karrieretirsdag

Det der nye job – en status

Jeg startede nyt job d. 1. maj, og her 3,5 måneder senere, skylder jeg jer vist en status.

Det går godt!

De arbejdsopgaver jeg skulle have haft, gik af forskellige årsager i vasken. Så til tider har jeg kedet mig lige vel rigeligt, men jeg har ikke fortrudt. Bare været frustreret over, at jeg ikke kunne komme i gang med at vise, hvad jeg kan.

Her efter sommerferien har jeg haft styring på et tilbud. Det har været skønt igen at føle den der kampgejst, når man arbejder sammen om noget, man gerne vil vinde.

Jeg kan også mærke, at folk har ‘opdaget’, at jeg er startet. Mine nye kolleger ringer oftere med noget, hvor de gerne vil have hjælp, sparring eller bruge mit CV. Så jeg har alt i alt ret store forventninger til mit efterår rent arbejdsmæssigt.

Selve afdelingen er både meget ens og meget forskellig fra den, jeg kommer fra. Fagligt spænder den bredere, men da vi er delt over flere geografier, sidder vi en relativt lille flok med få personer, som jeg fagligt kan spejle mig i. Heldigvis er de flinke, inspirerende og hyggelige at være sammen.

Det der har været mest overraskende for mig, har været den ‘autoritet’, der er omkring mig. Jeg har jo ikke været Marie, som alle kender, men ‘hende den nye’ med 12 års erfaring. Det ændrer sig selvfølgelig, men har alligevel været sjovt at prøve.

Den kommende uge byder på en tur til vores hovedkontor (på Sjælland), hvor jeg skal drikke en pokkers masse ‘kaffe’ og netværke med nye (pt. ukendte) kolleger. Det skal nok blive godt, selvom det også er lidt grænseoverskridende.

Nu har jeg bagt en jordbærkage til mine kolleger, for der hvor jeg kom fra, var det et krav til alle nye, der ‘bestod’ de første tre måneder.

Mød en iværksætter #11 – kvinden der ønsker at støtte moderskabet

Vi skal møde endnu en sej iværksætter. Denne gang er det Julie, der bor i det samme lokalsamfund som jeg. Vi har fælles bekendte, og piger på samme klassetrin på skolen.

Julie har droppet fuldtidsarbejdet for at kaste sig ud som iværksætter. Hun har skrevet en bog, og lige nu er hun ved at udvikle en app til mødre. Samtidig prioriterer hun tid med sine egne børn højt. Tag godt imod hende.

Alle billeder er udlånt af Julie. Tidligere indlæg med iværksættere, findes her.

1. Fortæl lidt om dig selv
Jeg hedder Julie Bruhn Højsgaard. Jeg er 34 år, gift med Morten og mor til 2.

2. Hvad er din uddannelse?
Jeg er uddannet pædagog, og har arbejdet i faget i 5 år.

3. Fortæl om din virksomhed
Virksomheden Jegermor IVS oprettede jeg med min makker Laura for 2 år siden. Hjemmeside: www.jegermor.dk
Vi arbejder på en app til mødre på barsel, den er fyldt med lydserier, der gør en nybagt mor klogere på hele livsovergangen ind i moderskabet. Således at hun kan blive klogere på sig selv og få mere indre overskud. Vi udgiver podcast, som en del af vores måde at mødrene kan lære os at kende på, samt holder foredrag rundt om i Danmark. Podcast kan lyttes til her: https://soundcloud.com/user-449201470

4. Hvordan mødte du Laura?
Jeg læste Lauras speciale om fødselsreaktion, og spurgte hende om vi skulle mødes og snakke om vores passion; at vi ønskede, at mødre kunne lande mere blødt i moderskabet. Efter et par kaffeaftaler, spurgte jeg om Laura ville arbejde sammen med mig om den app, jeg havde lagt i støbeskeen til at ville udvikle.

5. Hvad er din rolle i virksomheden?
Jeg er iværksætter bag Jegermor IVS. Jeg deler direktørrrollen med min makker Laura, samt står for markedsføring, kontakt med samarbejdspartnere, medvært på podcasten Jegermor, foredragsholder og MEGET MEGET mere af alt det, der skal laves af 1.000 ting når man er selvstændig.

6. Hvordan fik du idéen til at blive selvstændig?
Jeg har altid været drevet af det. Lige siden jeg udgav min bog ”Kære Verden jeg er blevet mor”, har jeg været drevet af være selvstændig. Jeg brænder for, at når jeg tror på, at noget kan blive bedre i verden via et produkt, så vil jeg også prøve det af. Vi har et højt antal af kvinder i Danmark som rammes af ensomhed, fødselsdepression og følelsen af at være forkert, og det tror jeg på, at vores app Jegermor kan være med til at gøre noget ved. Og når jeg tror på ideen, og der er dygtige mennesker, der vil samarbejde med mig om, at det sker, så bliver jeg ved. OG så blev jeg også selvstændig, fordi jeg ville være fleksibel overfor mine børn med tid.

7. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du kastede dig ud i iværksætterlivet?
Jeg overvejede om min familie og jeg kunne klare os økonomisk, når jeg nu ikke vidste, hvornår der ville komme en indkomst.

8. Hvad var det mest skræmmende ved at kaste sig ud som iværksætter?
At det jeg troede på ikke ville lykkedes. Altså at mit produkt ikke vil sælge.

9. Hvad startede du med, da virksomheden skulle i gang?
Jeg kastede mig blot ud i det. Blev allignet med min mand på, at jeg var fritaget for andet arbejde og a-kasse. Jeg fjernede simpelthen sikkerhedsnettet under mig, med viden om at min mand og jeg økonomisk kunne holde til det, efter at have skåret helt ind til hvad vi som minimum havde brug for i budgettet. Så lavede jeg et partnerskab med Laura min makker. Vi kendte ikke hinanden dengang, men vi blev hurtige enige om, at vi kunne noget sammen. Hun sørgede for lydmand, jeg sørgede for at samle hele det start manuskript, der skulle udgøre de første lydserier, samt struktur over vores produkt ud fra Lauras speciale. Først langt senere fik vi CVR og bankoplysninger. Vi brugte vores egne stuer til lydstudie og kontor. Vi lagde ud af egen lomme til transport af folk, der kom fra hele landet til optagedage. Og brugte mange timer på at fonde penge hjem.

10. Hvordan fik du de første kunder?
Vi fik ikke en kunde, men Innovationsfonden donerede 160.000 kr. så vi kunne komme godt fra start. Vi har Ingen kunder endnu, da appen først lanceres i vinteren 2018, forhåbentligt. Dog har vi lige knap 40.000 afspilninger af vores podcast Jegermor.

11. Hvornår forventer du at kunne leve af din virksomhed?
Jeg forventer at kunne leve af det sommeren 2019.

12. Hvor mange timer om ugen arbejder du?
Jeg arbejder 30- 50 timer om ugen.

13. Hvad har været det mest lærerige som iværksætter?
At man ikke kan regne alt ud, og at det er meningen, at man ikke skal det. Hav fokus på hvad målet er. Husk hele tiden at se ledestjernen, når alt andet brænder sammen.

14. Hvor er virksomheden i dag?
I dag er vi 2 fastansatte (Laura og jeg), 5 freelancere, der tæller programmører, lydmand og fundraicer.

15. Hvad betyder de sociale medier for en virksomhed som din?
ALT. Vi har direkte kontakt til lytterne og potentielle brugere af appen Jegermor. Lytterne kan skrive direkte til os, og vi kan på den måde lave et produkt der laves interaktivt med dem der skal lytte.

16. Hvad ville du gerne have vist, inden du blev iværksætter?
At det er det hele værd, så længe man løbende har sig selv med og tror på produktet. Der er så mange timer, der skal ligges i det, så sæt et hold med nogle du vil samarbejde med, og som gør dig bedre – husk at udfordre dine egne evner. Lad være med at synes, at alle skal synes, at det, du laver, er en god ide. Ikke alle behøver at forstå det. Øv dig imens du gør det. Lad være med at blive ved med at forfine dig selv til springet, perfektionisme dræber projektet.

17. Hvor ser du dig selv (og virksomheden?) om 3 år?
At vi lever af Jegermor, podcast, foredrag, bøger og app. Og at vi har gjort en forskel for nybagte mødre, så de ser hvilken kæmpe værdi de bringer til familien og samfundet ved at udvikle sig som kvinde og mor.

18. Hvis du skulle lave noget helt andet, hvad skulle det så være?
Skrive bøger.

19. Hvad betyder virksomhedens navn, og hvordan kom du på det?
Jegermor er en sammentrækning af Jeg er mor. Der ligger en kæmpe energi i ”jeg er” – som når man stolt påtager sig et ansvar. Det navn vil vi gerne stå for. Stolt af at være mor med alt hvad den rolle indebærer.

20. Hvad er det bedste ved at være iværksætter?
At tage mine egne drømme og visioner alvorligt hver dag, og at jeg kan hente mine børn, lige når jeg vil, og holde de fridage jeg vil med dem, samt tage deres sygedage.

21. Hvad er det værste ved at være iværksætter?
At jeg endnu ikke helt har regnet ud hvordan jeg holder fri.

22. Hvad har højdepunktet været i din karriere som iværksætter (indtil nu)?
Det har været at modtage penge fra Innovationsfonden, at holde foredrag, være i Radio24syv og opnå nye lyttere for hver uge der går, og modtage hjertevarme beskeder ugentligt om at vi gør en forskel for kvinder og mødre.

Planer for april og de mest læste indlæg fra marts

I april vil jeg føde! Det er virkelig den store og alt overskyggende plan for april. Jeg skal hvile og lytte til kroppen – og mentalt forberede mig på fødslen. Derudover har jeg en del ‘klargørings’projekter i form af at finde og vaske babytøj, blive klippet og bygge lidt rede.

Marts gik med flere besøg i sommerhuset, sygdom, gevinst i det store skattelotteri, ny bil og start på orlov kombineret med påskeferie.

I marts kom der 21 indlæg på bloggen, og de fem mest læste får I lige links til her.

Det ligger meget tæt omkring 5. pladsen denne gang, men “vinderen” bliver det Karrieretirsdags indlæg, der omhandlede den mulige storkonflikt.

Som nr. 4 finder vi en gang Status pt. Det er mine små liste indlæg med stort og småt fra min hverdag. Dem har I taget virkelig godt imod. Tak for det.

På en 3. plads er der graviditetsskriblerier. Denne gang om lægebesøg og en historie mere om tis.

Det 2. mest læste indlæg fra marts handler om shopping 🙂 For på trods af alle mine gode intentioner om at vente, til jeg har født og  smidt lidt graviditetsvægt, så hoppede der alligevel lidt lækkerier hjem til mig… Ups ups.

Det mest læste indlæg var min fødselsberetning om min første fødsel. Jeg var lidt i tvivl, om det var for grænseoverskridende, men synes selv, at jeg har fået skrevet en rimelig “lødig” beretning. Og I var rigtig mange, der var glade for at læse den. Snart kommer min næste fødselsberetning også.

Karrieretirsdag: Om ikke længere at være på fuld tid

Den anden dag modtog jeg et spørgeskema. Jeg skulle besvare spørgsmål om bl.a. min beskæftigelse, og her blev jeg i tvivl. Jeg kunne bl.a. vælge  “fuldtidsansat”, hvilket jeg jo mener, at jeg er. Jeg kunne også vælge “orlov”, hvilket måske betegner min nuværende situation bedre. Men faktum er vel, at jeg stadig har en kontrakt på en fuldtidsstilling – uanset om jeg er på orlov. Jeg valgte at sætte kryds under “orlov”.

Der var selvfølgelig også en kasse, der hed “deltid”. Og sandheden er, at der er rigtig mange danske kvinder, der kan sætte kryds i den. Faktisk er det flere end hver tredje danske kvinde, der pt. arbejder på deltid. For FOAs medlemmer gælder, at 66 % af alle medlemmer arbejder på deltid, og sorteres kvinderne ud er det hele 73 % der arbejder på deltid.

At arbejde på deltid kan være et fantastisk gode, men der er mange advarselslamper, der blinker. Bl.a. hvis der sker det, at man alligevel påtager sig opgaver, der svarer til en fuldtidsstilling – eller i hvert fald flere timer, end man er sat til. Så arbejder man reelt gratis i nogle timer, eller til en langt lavere gennemsnitsløn end den aftalte. Det er sådan en fælde, jeg kunne se, at man kunne falde i i mit job, hvor vi arbejder på forskellige opgaver med forskellige kunder, deadlines osv. Dog fører jeg timeregnskab og “optjener” afspadsering, hvis jeg arbejder for meget, men det var en anden sag, hvis jeg var på fast løn. For en pædagog er det måske sværere, at komme til at arbejde “for meget”.

Udover dette er der selvfølgelig det med pension, som især kommer til udtryk ved skilsmisser, hvor manden får sin egen velpolstrede pension med sig, og kvinden står tilbage med en slunken pension, der er blevet sultet i alle de år, hvor hun har arbejdet på nedsat tid. Det må være en ret træls følelse, hvis man egentlig føler, at man har været på deltid for familien og ikke kun sin egen skyld.

Jeg siger ikke, at deltid er en dårlig ting – blot at man selvfølgelig skal være opmærksom på “faldgruberne” ved det. Pt. drømmer jeg selv om en slags deltid i slutningen af min orlov, men nu må vi se, hvordan det hele udvikler sig.

Lige pt. er min beskæftigelse orlov – og det vil jeg forsøge at nyde 🙂

Karrieretirsdag: Det der valg til den der bestyrelse…

De sidste fire år har jeg, som flere gange nævnt, siddet som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i den fond, der ejer den virksomhed, hvor jeg arbejder. Det har været spændende, men jeg har jo godt vidst, at det “kun” var for fire år.

Tidligere på året skrev jeg et indlæg om, hvorvidt jeg skulle genopstille. (Det kan læses her) Jeg er højgravid – og i bund og grund “bange” for at “tabe”.

Det endte med, at jeg stillede op igen. Jeg annoncerede det på LinkedIn før valget, for på den måde at gøre lidt opmærksom på mig selv, selvom det kun er medarbejdere i virksomheden, der har kunne stemme. Derudover tilføjede jeg en linje i min mail-signatur om, at jeg genopstillede.

D. 1. til d. 7. marts blev valget så afholdt. Vi var 18 kandidater til 4 pladser. Måske er det bare mig, der ser det hele med mere åbne øjne denne gang, men jeg oplevede godt nok, at valgkampen var intensiveret ifht. for fire år siden. Og konkurrencen var langt hårdere, idet der denne gang både var flere fra mit kontor og fra Jylland, der stillede op – og samtidig også flere kvinder. Så en del af mine stemmer fra sidst, skulle muligvis fordeles på flere kandidater.

Jeg havde købt 3 kg karameller, som jeg gik en tur rundt på kontoret med. Ingen sedler eller flyers – så folk skulle kunne huske mit ansigt til de så stemmesedlen. De sidste karameller blev delt ud foran kantinen en dag. Begge dele var SÅ grænseoverskridende for mig. Så med mine gravide kræfter og min personlighed, har jeg gjort, hvad jeg kunne.

I skrivende stund venter jeg på valgresultatet. Det kommer inden det bliver tirsdag, og jeg trykker udgiv.

Jeg må sige, at hele denne uge har påvirket mig meget mere, end jeg havde forventet. Jeg har tænkt utrolig meget på det valg – også om natten. Så uanset resultatet, så bliver det godt at kunne lukke bag mig. Det her har jeg slet ikke nerver til.


Så kom resultatet! Jeg blev genvalgt sq! Jeg er så glad og lettet. Hurra for mig.

Mine planer for marts og de mest læste indlæg fra februar

Så prøver vi lige noget nyt igen… Nemlig at se frem mod marts, som vi allerede er godt igang med, samtidig med at vi ser tilbage på februar.

Marts byder på lidt blandet. Bl.a. 70 års fødselsdag ved min svigerfar, besøg af min datters legegruppe, en arbejdstur til København og så starter min barsel! Og så kommer påsken, hvor vi allerede er ved at få fyldt forskellige aftaler ind i kalenderen.  Derudover har jeg noteret i min kalender, at der skal gøres forårsklar i staudebedet. Det må jeg lige se, hvor meget kroppen vil være med til. 😉

Februar bød også på en masse skønt. Her på bloggen blev der udgivet 19 indlæg. Og i dag får i top 5 over de mest læste.

På 5. pladsen er et indlæg fra Karrieretirsdag, der handler om at være misundelig på sine kolleger.

Både 4. og 2. pladsen er graviditetsskriblerier. Nemlig om at lytte til kroppen, og om at tisse i sengen 🙈

Som det 3. mest læste indlæg er mine skriverier om vinterferien, der ikke kun var god ved os.

Denne gang er 1. pladsen delt mellem to indlæg, som er rigtig nært beslægtede. Det er nemlig opskrifterne på henholdsvis klassiske fastelavnsboller og luksus fastelavnsboller. Jeg håber virkelig, at I har fået bagt lidt derude 👍🏻

Karrieretirsdag: Hvad betyder en storkonflikt

Det virker oplagt at skrive lidt om de sammenbrudte overenskomstforhandlinger og den mulige storkonflikt.  Jeg kan dog lige så godt slå fast med det samme, at jeg ikke har nogen særlig viden om emnet, udover det medierne har bragt mig.

Jeg er privatansat og på den vis ikke påvirket. Men for første gang i mit voksenliv, har jeg dog børn i både skole og vuggestue, hvilket kan betyde at de står uden undervisning og pasning. Samtidig er jeg gravid, og pt. ret flittig bruger af bl.a. læger og jordemødre og snart også andet fødselspersonale og efterfølgende sundhedsplejersker. Så jeg bruger altså det offentlige system, og i weekenden var jeg f.eks. på det lokale bibliotek, hvilket også kan blive påvirket.

Men hvad er egentlig omdrejningspunktet i konflikten? Det er tilsyneladende svært at svare på, da det jo ikke kun er en faggruppe eller et fagforbund, der er involveret. Det er både stats- regionalt og kommunalt ansatte. Og de har lavet en musketer-ed, der går ud på, at de støtter hinanden – så i teorien bliver der ikke indgået overenskomst på noget område, før alle områder er klar. Om det holder så langt, må vi jo vente at se.

Der er tilsyneladende flere knaster. Bl.a. mangler lærerne fortsat en arbejdstidsaftale, hvilket de har gjort siden deres overenskomstforhandlinger brød sammen i 2013. De statsansatte har fået at vide, at deres betalte frokostpause er et personalegode, som kan tages fra dem – og ikke hører til i en overenskomstforhandling. Derudover så er der løn. Her er alle parter vist ret uenige om, hvor meget de offentligt ansatte har ‘holdt tilbage’ under krise og lav vækst, og også om hvor meget de så skal have fremadrettet.

Lige nu har fagforbundene varslet strejker pr. 4. april, hvor en række fagområder og kommuner er udtaget til strejke. Det kan blive udskudt 2 gange af forligsinstitutionen, hvis de tror på, at parterne kan opnå en aftale. Desuden kan arbejdsgiverne svare igen, ved at sende medarbejderne hjem  – og det kan være mange flere, end dem der er udtaget til strejke.

Helt konkret har jeg nu studeret de udsendte strejkevarsler. Mine børn går i første omgang fri, ligesom jordemørdrene. Men sundhedspersonalet skal strejke, ligesom personalet på flere biblioteker i kommunen – bare ikke lige vores i første omgang.

Er I klar til storkonflikt?

Karrieretirsdag: Hvad betyder en god leder for dit arbejdsliv?

Det her indlæg er ikke baseret på nogen form for artikler, videnskab eller lignende. Det er ene og alene mine følelser for tiden – og måske derfor også lidt usammenhængende.

Alle alarmklokker ringer hos mig, når der bliver indkaldt til et afdelingsmøde med kort varsel. Og hvis der ovenikøbet er inviteret en direktør med, så ringer klokkerne lidt højere. Sådan et møde blev vi indkaldt til i sidste uge.

Min afdelingsleder stopper som afdelingsleder for at løse andre opgaver. Bum. Min tidligere afdelingsleder vil fungere som midlertidig afdelingsleder, indtil der er fundet en permanent løsning.

Så jeg er sur. Jeg har (havde) en god afdelingsleder. En der så mig arbejde i samme retning, som jeg selv har interesse i. Det er ingen selvfølge. Jeg har prøvet at have en afdelingsleder, der så mig med en anden profil…  Så for mig betyder det rigtig meget med en afdelingsleder, jeg er på bølgelængde med. En jeg kan sparre med fagligt, men også en jeg kan give en kæk bemærkning med på vejen eller lidt brok.

I dag sagde jeg (Marie 5 år) så til min afdelingsleder (med et smil), at jeg ikke gad hjælpe ham, fordi jeg var sur over, at han stopper. Det var både en ros til ham og brok – og sådan forstod han det heldigvis også.

Nu sker der så det, at der formentlig kommer en ny afdelingsleder under min barsel. Det er jeg også sur over 😉 For jeg er typen, der vil være med fra start – og vil være med til at påvirke og præge.  Men det må jeg så prøve at gøre på bagkant.

Gæt hvem der har MUS samtale på fredag med en midlertidig afdelingsleder. Det gider jer ikke!

SÅ nyd hvad I har – hvis det er godt. Og kryds fingre for, at jeg får en god afdelingsleder i fremtiden.

Et lille tilbageblik og de mest læste indlæg fra januar

Januar er gået, og sikke meget snot og sygdom vi har været igennem. Men vi har også været på kæresteweekend på et slot, prøvet en masse nye biler, været til to fødselsdage, og så har jeg haft min datter med i teateret, mens hendes far har haft hende med i biografen.

Her på domænet er det blevet til 26 indlæg, så det må siges at være en imponerende start på året. De fem mest læste kommer her:

På 5. pladsen er netop indlægget om vores kæresteweekend på slotsophold – og duften af de mange nye biler, vi fik prøvekørt.

Dernæst følger indlægget om, når dagen tager en drejning. Det handler om sygdom, som jo desværre har haft godt fat i os alle herhjemme.

Som det 3. mest læste indlæg, kommer en gang karrieretirsdag. Et ærligt indlæg omkring min beslutning om at genopstille til den bestyrelse, jeg sidder i.

De to mest læste indlæg var begge graviditetsskriblerier. Det ene om når kroppen begynder at blive presset, og så det andet meget ærlige om, hvordan jeg er endt med en deltidssygemelding, da jeg begyndte at føle mig utilstrækkelig.

Karrieretirsdag: Er du misundelig på din kollega?

Det er blevet Karrieretirsdag igen. Ærlig talt, så står min hjerne ret stille for tiden, men jeg trøster mig med, at det (forhåbentligt 🙈) skyldes graviditeten og den enorme træthed, jeg pt. lider af.

Jeg har dog gjort mig nogle tanker, som jeg gerne vil dele med jer. Men det er tanker, og der er som udgangspunkt ikke en klar konklusion.

Har du nogensinde oplevet arbejde være misundelig på en kollega? Her tænker jeg ikke på en langvarig (og negativ) misundelse, men noget mere kortvarigt, der rammer dig nu og da.  Det kan f.eks. være nogle af disse kollegatyper:

  • Ham der er ret gode venner med chefen, og derfor virker til at have det lidt lettere.
  • Hende der igen og igen får de fede opgaver (frem for dig?).
  • Ham der igen og igen får lov at komme på kursus, studieture, konferencer o.l.
  • Hende der jonglerer karriere og familieliv med sommerhus, flotte negle og yoga.
  • Ham der måske har kortere ancinnitet end dig, men alligevel bliver forfremmet (før dig).
  • Hende der lige har tre timer mere i døgnet end dig, og derfor altid lige kan ‘løse opgaven i aften’ (mens du personligt ligger og sover).

Der findes sikkert mange flere, som man kan misunde i ny og næ. Jeg tænker ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting, så længe det får os til at stræbe efter at blive bedre. Men længevarende misundelse bør bestemt undgås, da det kan være ødelæggende for arbejdsmiljøet og din arbejdsglæde.

Når jeg bliver ramt af kollega-misundelse, så prøver jeg, at gøre det konstruktivt. Hvad er det præcis den pågældende kollega gør, som har bragt ham/hende til den position, jeg misunder? Måske kan jeg kopiere noget – eller acceptere at jeg ikke er villig til at kopiere det, og dermed acceptere, at jeg skal finde en anden vej.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg pt. ikke føler, at jeg udvikler/flytter mig nok i mit arbejdsliv. Men jeg bebrejder ikke nogen, for det er kun min egen skyld. Jeg har haft brug for at mærke, hvad der er vigtigt for mig. Jeg ønsker stadig at flytte mig, men nu skal jeg være mor vol. 3.0, og jeg er sikker på, af det kommer til at kræve nogle valg fra min side. Valg ifht. børn, familie og karriere – men det tænker jeg, kræver et helt andet indlæg. Det er bare vigtigt at huske de valg JEG har truffet, og de værdier jeg værdsætter, når jeg sammenligner mig med mine kolleger. Også når jeg ind i mellem misunder dem, det som de opnår.

Håber det gav bare lidt mening 😉