Tag-arkiv: mig-tid

En status Fra coronaland

Fem uger gik der, fra at vores statsminister en onsdag aften lukkede landet ned, til vi igen kunne sende alle tre børn af sted i hhv. vuggestue, børnehave og skole.

Fem uger hvor min datter har savnet sin skole og sine venner. Fem uger hvor drengene har nydt at være hjemme. Og fem uger hvor jeg sammen med min mand har kæmpet med at passe både børn og arbejde.

I sidste uge vendte børnene tilbage til en ny hverdag, mens jeg fortsat arbejder hjemmefra. Nu uden afbrydelser og forhåbentlig uden aftenarbejde hver dag… Børnene er startet op med kortere dage end vanligt. Både for at give dem mulighed for at vænne sig til den nye situation, og for at lette presset lidt i institutionerne.

Hvad har fem ugers nedlukning så givet mig?

  • Fregner! Vejret har jo været fremragende. Det eneste vi mangler er lidt natteregn….
  • Påskemave… Jeg E L S K E R marcipanæg! Men ofte køber jeg kun ganske få, da de plejer at sætte sig på sidebenene. Men når man skal overleve 5 uger med sin familie samtidig med aftenarbejde, så skal der dæleme nogle marcipanæg til. Tak for timingen corona.
  • Hjemmekontor i sengen… Når man fylder sit hus ud med børneværelser, så er dobbeltsengen det eneste rolige sted, at gennemføre videomøder under en nedlukning. Heldigvis var langt de fleste møder uden video 😉
  • En undskyldning for at shoppe. Så længe man støtter lokale/små/danske erhvervsdrivende, så gør man jo en god gerning. Og når men samtidig opdager, at drengen der skal tilbringe hele dagen udendørs i børnehaven hverken har forårsjakke, softshell dragt eller kondisko i en passende størrelse, så må der jo shoppes. Ligesom jeg ‘manglede’ tøj. Og sko. Og datterens sko gik i stykker. Og der var tilbud på creme. Og der skulles købes fødselsdagsgaver. Og sendes påskechokolade til de savnede. Og sikkert noget mere.
  • Kontakt til sundhedsvæsenet. Det kan godt være, at danskerne generelt har været tilbageholdende med at kontakte lægerne, men det er åbenbart ikke os. Vi har haft fat i lægen en gang pr. barn. To gange vagtlæge og en gange egen lægen med hhv. influenza/corona, klemt finger og forvredet knæ. Alle har det godt og ingen var behandlingskrævende.
  • Mangel på tid. Det er lidt et underligt punkt, for når alting er aflyst, så har vi jo faktisk uanede mængder af tid. Men ikke den tid, jeg bruger for mig selv. Tid til at fordybe mig. Tid til at læse. Tid til neglelak. Tid til at sortere mit tøj. Tid til MIG! Åh jeg glæder mig til en fridag helt alene. En gang ude i fremtiden…

Mine intentioner for 2018

Jeg ved godt, at vi er et godt stykke inde i januar, men jeg har haft lidt udfordringer med, hvordan mine intentioner for 2018 skulle udformes…

2018 bliver året, hvor jeg skal på barsel igen. Det bliver min sidste barsel, så jeg skal virkelig prøve at nyde den. Jeg skal mærke efter, hvad jeg var lyst til at bruge tiden på, og ikke bare deltage i aktiviteter for at være pligtopfyldende (hvilket jeg godt kan have tendens til). Det kan blive svært for mig, men jeg skal gøre mit bedste.

Derudover vil jeg gerne skabe nærvær med alle mine børn. Pt. er overskuddet ikke så stort, men jeg ønsker, at få talt ordentligt med mine børn hver dag. (Råbe lidt mindre og fortsat kramme luften ud af dem). Jeg har en kollega, der på et tidspunkt sagde til mig: Hav altid mere overskud end  dit barn. Jeg synes, det er så rigtigt, men selvfølgelig også ret svært…

Et punkt jeg virkelig gerne vil arbejde med er min dårlige samvittighed. Hvis jeg når vuggestuen kl. 16.15 er alt ok, men uha jeg slår mig selv i hovedet hele vejen hjemad, hvis jeg kan se, at jeg først rammer vuggestuen kl. 16.20 eller (Gud forbyde det) kl. 16.30. Sandheden er, at mine børn formentlig ikke opfatter de 5-15 min forskel. De er vant til at blive hente sent, og de hygger sig. Når jeg skal gå hjemme på barsel, skal jeg virkelig holde fast i det, istedet for at opfinde nye regler om, at de skal hentes tidligere og tidligere!

Generelt skal jeg arbejde med dårlig samvittighed. F.eks. er vi nogle rodehoveder herhjemme. Men det gider jeg ikke (længere) have dårlig samvittighed over. Vi er, som vi er! Det skal jeg prøve at arbejde med. Og så måske rydde lidt mere op, hvis jeg har behov for det.

Til sidst er der fortsat fokus på MIG-tid på programmet. Tid hvor jeg har ro til at være mig. Læse en bog, skrive et blogindlæg eller motionere. Jeg drømmer nemlig om at komme tilbage i form efter fødslen. Vægten er ikke det vigtigste, men følelsen af at være i en stærk krop, den skal jeg have tilbage.

Og lige som bonus skal jeg selvfølgelig sprede glæde omkring mig. Sige højt når nogen gør noget godt eller har en pæn bluse. Og skrive kommentarer til de bloggere og instagrammere, jeg følger. Jeg ved selv, hvor stor glæde det bringer.

Noget af det ovenstående bliver ‘let’, mens andet kommer til at blive rigtig svært. Men jeg forsøger.

Det bedste 2018 til jer alle, og tak fordi I læser med.