Tag-arkiv: Sne

Status pt #3

Status pt. er således:

  • Der er 7 arbejdsdage til min orlov starter! Men hvem tæller…
  • Er taknemmelig for, at når mine børn er med til voksen fest, så holder de den kørende til kl. 22 uden gråd eller ballade.  Og så sover de pænt til efter kl. 8 næste dag.
  • Tarteletter til børne forret… Tror nogle af de voksne var lidt misundelige. Mine børn var knap så imponerede, men de var ret pjattede med det hvide brød.
  • I går var jeg først til forældrerådsmøde i vuggestuen, hvorefter min mand tog til møde i forældrerådet i klassen. Man skal ikke sige, at vi ikke engagerer os.
  • Vi venter på vores nye bil. Meldingen lød 8-12 ugers leveringstid. Der er nu gået 7,5 uger… Måske vi burde ringe og få en status – bare for at stille vores nysgerrighed.
  • Det sner lige nu… Begriber det ikke.
  • I nat var jeg vågen i halvanden time. Det er så dumt, men så typisk når ‘man’ er gravid.

Vinterferie, sygdom og små glæder

Min krop registrerede det før min hjerne gjorde. Den dreng jeg puttede mandag aften, var lidt varmere end ellers. Og da han i løbet af natten kom ind til mig, forstod min hjerne det også. Feber…

Så tirsdag brugte jeg min ferie med en febermus… Og en hostegøj… Lige præcis den der hoste, som hjemme hos os betyder, at min datter højest sandsynligt vil kaste op efter sengetid. Jeg ‘vandt’ samsovning i ske med febermusen, og så tog min mand hoste og opkast i de par timer, som det nu stod på.

Da onsdagen oprandt, og min datter kaldte allerede før seks, var jeg sikker på, at hendes tomme mave skulle fyldes op. Men hun var brandvarm, og klagede over ondt i hovedet. Efter at have madet hende med lidt youghurt og vand, drattede hun om på madrassen igen.

På trods af at min søn fortsat virkede varm, var det en helt anden energi, han lagde for dagen en lille time senere. Så det var en balance at underholde ham, og samtidig drage omsorg og tage hensyn til storesøster.

Heldigvis tog hosten en pause og gav os alle en god nattesøvn. Morgenen bød stadig på lidt feber, men som dagen er skredet frem har alle spist ok – og alle har været ude og blive luftet. Nu sover begge børn, og jeg håber, at erklære os raske i morgen.

Selcvom vi igen er ramt af sygdom, kan jeg glæde mig  over:

  • At min mand i dag har haft ferie med os, så jeg ikke længere er ene voksen på pinden.
  • Ild i brændeovnen, sne på terrassen og slik inden for rækkevidde.
  • 10 timers nattesøvn og 2 timers middagslur – ahh det var godt til rugemaskinen aka mig.
  • Jeg har ikke været ramt af feber denne gang (7-9-13).

 

Sneen der kom, og sneen der forsvandt

Søndag morgen (formiddag) stod vi på det nærmeste op til en regulær snestorm. Det var helt fantastisk, da vi er blevet snydt for sne hele denne vinter her i Aarhus området. Vi nåede dog aldrig rigtigt at få glæde af sneen, da stormvejret fortsatte og tøvejret skabte en masse sjap. Her til morgen er vi stået op til en grøn græsplæne og plus grader.

Vi har vinterferie, og den håber jeg dæleme vi får mere ud af, end vi gjorde af snevejret!

I nat har jeg f.eks. haft glæde af begge børn i dobbeltsengen. Min datter valgte at falde i søvn med en iPad før klokken otte. Og da hun jo har en køjeseng, valgte vi at lade hende blive liggende, og så tog min mand (igen) sofaen. Jeg frygtede natlige toiletbesøg eller en meget tidlig opvågning, men hun præsterede faktisk at sove til halv syv. Så gav jeg hende en iPad og sendte hende ind på værelset, alt imens jeg boblede videre med lillebror til klokken otte. (Han kom ind en gang efter midnat)

Ferien tæller i første omgang kun os tre og min tykke mave. Jeg drømmer om at klare forskellige projekter, men skal lige lytte til kroppen – og til mine børn, som jo også har ønsker…😉

Lige nu står min pc og kører en backup. Jeg har fået ny, og der er lige en håndfuld data, der skal flyttes. Imens ligger vi alle tre i sengen med hver vores elektronik dims. Ikke særlig pædagogisk, men vanvittig hyggeligt. I min mave er en boksekamp igang, og jeg tror at min blære og to af mine ribben er modstanderne.

Kan I have en dejlig dag 😊

Da jeg var barn… #2

Nu hvor sneen stadig ligger overalt, så tager vi lige en gang barndomsminder i vinteredition.

Da jeg var barn…


Min skole var altid ualmindelig langsom til at melde ind til lokalradioen, hvis skolen var lukket. Jeg er barn af en lærer, så skolen var ca. noget af det vigtigste overhovedet. Så det er sket mange gange, at jeg var en af de få, der mødte op til undervisning. Og det er sket mindst en gang – hvis ikke flere – at jeg er mødt op, for efterfølgende at blive sendt hjem igen. De 1,2 kilometer tilbagelagde vi selvfølgelig i meterhøje snedriver.


Vi boede ned til en mose, og jeg husker en vinter, hvor min far kunne frigive isen i dagene lige efter jul. Resten af den juleferie boede min veninde (naboens datter) og jeg nærmest på isen i døgnets lyse timer. Jeg syntes, at det var SÅ strengt, at jeg skulle komme ind for at spise frokost.


Et år stillede kommunen en slags naturlig skøjtebane op, hvor man kunne skøjte, når den halve/hele meter vand i bassinet frøs til is. Det troede vi, var sket, men som den første på isen, nåede jeg ikke mange pirouetter, før isen brast… Behøver jeg sige, at det var en KOLD gåtur hjem i min lange (tunge og våde) frakke.


Jeg hadede følelsen af en snebold i nakken eller en vasker (gør jeg til dels stadig), så antallet af sneboldkampe jeg har deltager i, kan tælles på en hånd, vil jeg tro.


God vinter(ferie).

Snevejrsbilleder fra en weekend i sommerhus.

Sommerhus rimer på sommer…

Men en lille get-away til mine forældres sommerhus er nu også rigtig skøn om vinteren. Væk fra vasketøj, storindkøb og andre hjemlige forpligtelser. Bare ned i sommerhuset og slappe af, rode, sove middagslur hele banden og komme ud i den friske luft.

Da vi kom fredag aften, var vi lidt skuffede over, at der ikke var noget sned. Lillepigens kælk så ret trist ud… Men da vi vågnede lørdag morgen, var det til et solidt snedække, så dagen bød også på kælketure til både legepladsen og vandet.

Et lille udpluk af mine mange snevejrsbilleder herunder.

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Lignende indlæg:

 

Dagens hit og shit #83

Weekend, sommerhus og afslapning here we come!

Hit:

  • At vi har installeret os til en afslappende weekend i mine forældres sommerhus.
  • At få varmen med nem suppe og hjemmebagt flute – se hvorfor jeg frøs, under “Shit”.
  • At hygge med ild i brændeovnen og kortspil (selvom jeg tabte)

Shit:

  • At der kun var 9 grader, da vi ankom til sommerhuset – på trods af at varmen var forsøgt tændt i forvejen…
  • At der ikke er noget sne hernede – kælken virker ærlig talt lidt til grin…
  • At vores rengøringskone ikke kom i dag – aner ikke hvorfor.
Hygge med ild i brændeovnen.
Hygge med ild i brændeovnen.

Lignende indlæg:

Farvel du kære…

Farvel til julen 2014 og alle dens nisser, gaver og konfekt.

Så er julen pakket ned. Juletræet er båret ud. Kasserne er båret væk. Tilbage er de halvtomme hylder. De venter på selskab fra det sædvanlige “nips”. Mon ikke det kommer meget snart.

Julen har budt på lys, nisser, forventninger, glæde, gaver, mad, sne og masser af kærlighed. Tilbage er der stadig lidt sne. Men tøvejret truer, og lige straks er også sneen væk.  Dryp. Dryp. Dryp. Det grønne græs titter allerede frem.

Resterne af julen består af småkager. Mon vi får dem spist? Eller skal de bæres ud med skraldet? Maverne er fulde. Hovederne fyldt med indtryk.

I bryggerset venter kasser og sække. Tomme skaller der har skabt forventning om deres indhold. Det er taget i brug til stor glæde for os alle. Nu skal indpakningen køres væk.

Farvel du kære jul. Tak for visit. Vi glæder os til næste år.

Vi ses.

image

Lignende indlæg:

 

Dagens hit og shit #66

At være alene hjemme for at skrive opgave – og hellere ville lave SÅ meget andet…

Hit:

  • At være alene hjemme 🙂
  • At der var rester i køleskabet = nem aftensmad.
  • At jeg er nået et godt stykke med min eksamensopgave.
  • Aftengåtur i sneen og den fantastiske stilhed som den giver.

Shit:

  • At man selv skal rydde sne, når man er alene hjemme…
  • At skrive eksamensopgave… Det kræver viljestyrke og chokolade!
  • At spise så ustyrlig meget chokolade, at jeg har fået ondt i maven…

 

Pizzarester betyder nem aftensmad.
Pizzarester betyder nem aftensmad.
Der skal skovles sne igen - og der er kun én til at gøre det...
Der skal skovles sne igen – og der er kun én til at gøre det…

Lignende indlæg:

 

 

Hvid jul og hviledag

Julefreden sænker sig – og med et blev alle lyde dæmpet…

Sent i seng, mætte og tilfredse. Sværen blev sprød, og selvom sovsen var tyk, smagten den dejligt. Mandlen blev fundet, sange blev sunget og gaver pakket op. Konfekten blev spist, og mavepinen indtraf…

Morgenstund med det smukkeste snelandskab. Sneen dæmper alle lyde. Kirkegang med ro i sjælen, kælketur og et hvil.

På trods at morgenens første tanker om ikke at røre mere juleknas, har sukkertrangen meldt sin ankomst midt på eftermiddagen, og slikfadet er fundet frem (igen).

Om lidt skal der endnu en gang leges i sneen.

Se det er derfor, at 1. juledag er perfekt som hviledag i Tour de Jul.

image

image

image

image

Lignende indlæg: