Der har (igen) været stille på bloggen længe, men hverdagen, sygdom og andre private udfordringer har taget min tid.

Og nu står verden pludselig stille. Vi er sendt hjem. Grænserne er lukkede. Ikke kun i vores lille andedam, men i større og større dele af verden. Samtidig udvikler den her corona situation sig time for time, dag for dag. Vi mødes hele tiden af nye restriktioner – enten her i landet, eller når vi læser om, hvordan andre lande håndterer situationen.

Hvis min blog skal være et lille billede af den tid vi lever i, så kan jeg simpelhen ikke lade være med at nævne det her på bloggen. Så here we go. Tanker om Covid-19 / corona.

Vi er nået dertil, at når Statsministeriet indkalder til pressemøde, som i går aftes, så føler jeg næsten ikke, at der er mere, der kan overraske mig. Men alligevel sidder jeg tilbage med ondt i maven. Jeg frygter for så mange ting. Alle de små erhvervsdrivende, der risikerer at gå konkurs med deres livsværk. Mit eget job. Sygdom og dødsfald i min familie. Jeg tænker også over fremtiden. Hvor længe skal det her fortsætte? Og hvad sker der, når vi alle vender tilbage til hverdagen? Skal Danmark (og resten af verden) lukkes ned igen og igen, indtil vi har en vaccine mod corona?

På den korte bane skal jeg passe på ikke at presse mig selv. Jeg kan mærke, at jeg er presset. Arbejder tidligt om morgenen og igen om aftenen, når børnene sover. Går til og fra og skal virkelig bruge mange kræfter for at holde fokus – både på mit arbejde og som mor. For slet ikke at nævne hjemmeskole, som vi så småt skal starte op i dag. Min skolepige har været syg siden nedlukningen i onsdags, og er først ved at være ovenpå nu. Ja hun har haft feber – i mange dage. Og hoste! Masser af hoste. Måske er hun nu immun over for corona det næste stykke tid? 🤞🏻

Brok og negative tanker nok fra mig. Vi skal nok klare det – på den ene eller anden måde. Foråret kommer uanset hvad 🍃

Hav en skøn dag!