Kategoriarkiv: Familie

Forsætter for 2020

Ja ja ja, jeg skal starte med at beklage, at vi nu skriver medio februar, før jeg får fortalt lidt om mine nytårsforsætter for 2020. Men bedre sent end aldrig, som man siger.

Mine forsætter består af et stort forsæt og to mindre forsætter. De to mindre går i bund og grund ud på, at jeg gerne vil læse mere skønlitteratur (og dermed bruge mindre tid med min telefon i sengen), og så vil jeg gerne være bedre til at være kritisk ifht. hvor ofte tøj skal vaskes. I første omgang mit eget tøj, og efterfølgende også børnenes tøj. Jeg er igang med begge dele. Små skridt, men det går i den rigtige retning 🙂

Mit store nytårsforsæt er at sænke serviceniveauet herhjemme! Både for børn og mand. Og nej det er faktisk ikke så nemt, som det lyder. Det handler i høj grad om, at jeg husker på at sige nej, sige fra og opfordre dem til selv at løse de opgaver, som de stiller mig.

For ofte er det nemmere at gøre tingene selv, men det lærer de jo ikke noget af… Og hver gang jeg, løser noget for dem, så kommer der jo bare en ny opgave.

Men men men nu skriver vi medio februar, og min datter på 8 år kan nu selv lave toast – og har flere gange tømt opvaskemaskinen. Min søn på 4 år kan nu selv spænde sikkerhedsselen i bilen, og i går konstaterede vi, at han efter at have prøvet nogle dage, selv kan åbne køleskabet – og derved selv kan finde et glas og fylde mælk i.

Det er ikke en ny månelanding vi har gang i, men børn der vokser og oplever succes i kraft af nyvunden selvstændighed. Og på sigt en mor, der får færre opgaver 😉

Og tro nu ikke, at de selv tager deres madkasser op af tasken, eller lægger det rene vasketøj i deres skabe. Eller overhovedet finder sig i at deres mor stiller krav til dem. Slet ikke. Men vi tager det stille og roligt – og jeg kan allerede mærke, at vi har rykket os lidt.

Forsinket fødselsdag og lutter lagkage

Ældstebarnet fyldte 8 år en tirsdag i december. Ugen op til var yngstearvingen syg, så mine kræfter gik med at have styr på ham, og få styr på weekendens fejring for 18 familiemedlemmer. Inden gæsterne var ud af døren, havde fødselaren og jeg selv også feber. Så søndag var overskuddet til at planlægge fødselsdagen for veninderne to dage senere stort set ikke eksisterende. Den endte dog også med at blive aflyst, da alle tre børn var syge.

Men fødselsdag skulle der være, så vi havde inviteret alle pigerne fra klassen til i dag. Der var udsendt skoldkoppeadvarsel, men de mødte heldigvis alle op alligevel.

Programmet var simpelt, og havde faktisk ikke krævet den store forberedelse af mig – indkøb og oprydning. INGEN madlavning på forhånd! Programmet var lagkage og film.

I tre hold af tre personer skullet pigerne lave deres egne lagkager. Jeg havde købt diverse cremer, mousser, fløde, frugt, rutebiler, chokoladeknapper og krymmel. De gik til opgaven med stor begejstring og fik lavet nogle ret fine lagkager! Og de grisede faktisk nærmest ikke.

Bagefter satte vi en film på, som vi havde lånt på biblioteket, og så gik de ellers lidt til og fra de næste halvandens times tid. Jeg servicerede med toast, popcorn, slik, cola og rød sodavand.

Efter filmen var forældrene inviteret til kaffe inden afhentning. Det var der nogle stykker, der benyttede sig af, og det var nogle meget stolte piger, der serverede lagkager for deres forældre!

En dejlig dag hvor jeg var på i køkkenet i de timer, det varede. Men ikke havde det store arbejde hverken før eller efter. Det vil jeg lige prøve at huske på næste år, når jeg (igen) overvejer skattejagt, quiz og avanceret hjemmebag.

En skoldkop kommer sjældent alene…

Havde I spurgt mig om skoldkopper før jul, ville jeg havde sagt, at to af mine børn var ovre det, mens vi kun var 90 % sikre på at mellemstebarnet havde haft skoldkopper. Men han var jo ikke blevet smittet i sommers, da yngstearvingen var ramt, så mon ikke han også var ovre det…

Klip til juleferien hvor mellemstebarnet pludselig fik knopper. Ingen feber eller ubehag, men 10 knopper i hovedet og ca. samme antal på resten af kroppen.

Men så kunne vi jo sætte hak ved skoldkopper for ham også.

Klip til præcis 14 dage efter, hvor yngstearvingen vågnede med ca. 40 knopper fordelt i hovedet og på maven… Knopper som inviterede hele deres familie og alle deres venner på besøg og i skrivende stund er vurderet til at være ca. 350 knopper til fest på en lille feberramte krop.

Så madplanen er lavet med simple retter i denne uge. Træning er aflyst og bedsteforældre indkaldt. I dag og i morgen har jeg hjemmepassertjansen – og så er det værste forhåbentligt ovre med både feber og knopper. Så er det blot at vente på de 350 skorper, der gerne skal komme….

Det skulle jo komme… Om opkast og flamingoer

I dag var min ugentlige fridag. En kærkommen en af slagsen, da jeg de sidste uger har haft temmelig mange projekter booket ind på mine fridage. Dagens program var ‘kun’ træning og frisør.

Allerede i går aftes meddelte skolepigen, at hun havde det skidt. Og samme besked blev overbragt, da hun blev vækket i morges. Så hun blev meldt syg. Efter at det første halvår af 2019 bød på konstant syge børn, så har vi faktisk været forskånet siden uge 31 (bortset fra en enkelt lørdag nat med opkast). Så det skulle jo komme…

Jeg gjorde drengene klar, men da børnehavebarnet hørte, at storesøster skulle blive hjemme, så mente han også, at han var syg. Det var faktisk fair nok, for han har hostet rigtigt meget de sidste par dage og nætter. Så status blev, at jeg havde de to største børn hjemme.

Træning blev aflyst, men jeg valgte at fastholde min frisørtid. Hostegøjen og en iPad kom med, men skolepigen blev vurderet stor nok til at være alene hjemme.

Da jeg havde fået farve smurt på halvandet øjenbryn, skete der det, som ikke skulle ske. Hostegøjen fik et voldsomt hosteanfald. Han kunne knap trække vejret. Først kom det slim, og så kom der opkast. SÅ synd for ham. Og SÅ pinligt.

Min frisør var så cool. Hun hjalp med håndklæder, og i kampens hede huskede hun også at få farven af mine bryn inden de blev helt sorte. Det halve bryn uden farve fik hun fikset med tilfredsstillende resultat. Men jeg blev ikke klippet. Vi kørte hjem og fik rent tøj på (og jeg fik et bad). Men mon ikke, jeg skal have lidt lækkert med til frisøren næste gang.

Resten af dagen er foregået i roligt tempo, bortset fra en lille køretur, hvor trafikradioen meldte om tabt flamingo på motorvejen. Fra bagsædet lød det: Mor, går der seriøst flamingoer rundt på motorvejen?

Det billede har jeg så haft på nethinden resten af dagen 😊

Supermom for et døgn

Kender I den følelse, der ofte rammer mod slutningen af en rejse? Uanset hvor dejlig rejsen har været, så er man klar til at skulle hjem. Sådan har jeg det i hvert fald.

På en måde skete lidt det samme igår eftermiddags, da min mand trådte ind af døren. Så blev jeg træt! Ikke af at se ham, men nok nærmere fordi mit hoved tænkte, at nu var jeg ikke længere alene…

Fra jeg hentede min børn fredag eftermiddag med svedigt træningstøj og øl-ånde, og så et døgn frem, har jeg nemlig været den eneste ansvarlige voksen herhjemme. Og det er gået så godt! (Og jeg blev først træt, da det var ‘overstået’.)

Vi har både fået varm mad. Været på apoteket efter salve til børnehavedrengens meget voldsomme bygkorn. Været i Bilka efter fredagsslik og en tur i IKEA lørdag formiddag. Jeg er ikke typen, der tager frivilligt i IKEA – og slet ikke med tre børn. Men det gik så fint. Vi var der én time, og det var inkl. fortæring af den donut, som min datter kunne huske, var belønningen for at gennemføre IKEA.

Jeg har også leget frisør, og det er jeg altså ikke særlig god til, men der kommer fotograf i børnehaven på tirsdag – og jeg er den eneste, der må klippe drengen 🙈 Og ja, da drengen var klippet, kom jeg til at se på det føromtalte bygkorn 😱 Så virkede frisuren nærmest ubetydelig.

Selv natten klarede alle tre børn til UG. Der var ro 20.30, så jeg fik en aften på sofaen alene, og de to store sov til 7.30 næste dag. Mange tak. Som belønning fik de Nutella til morgenmad og vafler til eftermiddagsmad (og så har I lige glemt det, jeg skrev om fredagsslik og donuts i IKEA).

Så bare kald mig Supermom!

Lige nu flader jeg ud, efter vores fællesbad i den lokale svømmehal. Om lidt lurer der en oprydning, og ondulering af en rest vaffeldej fra i går. Og så kan jeg nok ikke trække ret meget mere ud af den weekend. ❤️

Der er en ganske særlig person, der har fødselsdag

I dag er det fire år siden, at jeg endelig holdt dig i mine arme. Du kom på en måde, før jeg havde ventet det, og alligevel så havde jeg ventet så længe. (Læs fødselsberetningen her)

Jeg vidste godt, at alle mennesker er forskellige. Også børn. Og også søskende. I takt med at du vokser dig til en stor dreng, er det så tydeligt, at du er dit helt eget unikke smukke jeg.

Du er en rigtig puttegøj, der elsker fysisk kontakt. Og boller. Og iPad. Du er meget opmærksom på dine omgivelser. Du er empatisk, og du opfanger lyde, som jeg filtrerer ude, og stemninger som jeg ikke fornemmer.

Du snakker som et vandfald og har et meget stort vokabularie. Når du mangler ord, så opfinder du dem selv. Ikke på sådan noget børne’russisk’, men snarere på latin. Jeg kan ikke latin, så ind i mellem googler vi voksnes dine ord, og mange af dem findes… Når du fortæller os om ‘gamle dage’, bliver vi fanget af dine historier. Historier fra dengang, hvor det kun var dig og far, der levede, og jeg slet ikke var blevet født.

Da vi gav dig en 2-hjulet cykel i sommers, så cyklede du. Og cyklede og cyklede. Når bedstefar bygger, så tager du en boremaskine og kravler med op på stigen. Det er det, du elsker.

Du smiler til mig med hele din krop. Dine blå øjne er en tro kopi af mine. Dit hår er rødt og rodet som på en lille trold. Du charmer os alle, så jeg næsten glemmer, at du trænger til at blive klippet 😉

Du lever i den komplekse rolle, at være både lillebror og storebror. At være både lille og stor. Det er en svær rolle, men du gør det godt. Verdens bedste storebror og verdens bedste lillebror.

Kære lille store dreng. Tillykke med de fire år. Jeg elsker dig.

Jeg kender et sted…

Jeg kender et sted, hvor tiden går lidt langsommere. Et sted hvor mine børn falder lidt til ro. Et sted hvor katten ligger på skødet. Et sted hvor mine børn sover lidt længere. Et sted hvor jeg altid kan (prøve på at) snuppe et hvil.

Jeg kender et sted, hvor det aldrig (næsten) er dårligt vejr. Et sted hvor vi altid skal ud. Et sted hvor jeg altid skal til vandet.

Jeg kender et sted, hvor der altid er Nutella. Et sted hvor altid der er kage til eftermiddagskaffen. Et sted hvor der altid er kakao. Et sted med livretter.

Jeg kender et sted, hvor der er ikke er tv-kanaler. Et sted med dårligt telefonsignal. Et sted med internet. Et sted med brændeovn.

Jeg kender et sted, hvor makeup er overflødigt. Et sted hvor mine joggingbukser trives. Et sted hvor vi ikke skifter tøj så tit. Et sted hvor vi skal spare på det varme vand, hvis det er flere, der skal i bad.

Jeg kender et sted, hvor mine børn altid skal på legepladsen. Et sted hvor mine børn altid skal til købmanden. Et sted hvor vi altid skal til vandet. Et sted hvor jeg kan se vandet, imens jeg spiser.

Det sted kalder vi for ‘sommerhuset’. Det er mine forældres, og oftest er vi ‘bare’ på besøg. Men i onsdags pakkede jeg snot og tre børn i familiecontaineren. Og så kørte vi mod sommerhuset, hvor min mand sluttede sig til os efter fyraften. Fire dage i sommerhus som kattepassere. Min taske var pakket med joggingtøj, et par enkelte jeans og en mascara – just in case. Det fik jeg ikke brug for. Dagene gik. Med spil, kabaler, iPads og drillerier. Vi nåede både skoven, stranden, legepladsen og købmanden. Katten blev kælet (og hevet i halen). Så alt var vist som det skulle være.

Nu er vi hjemme. Vaskemaskinen kører derud af. Sengetøjet er skiftet, så den karakteristiske duft af sommerhus kun anes svagt.

Om lidt sover yngstearvingen, og så vil jeg se, om der er plads til mig i sofaen. Snip snap snude så var den efterårsferie ude.

Fem fede ting ved at have tre børn

  1. Man keder sig aldrig. Som i aldrig… Der er altid et barn, der skal have hjælp til et eller andet. Eller bare have dækket et behov for lidt opmærksomhed.
  2. Børnene keder sig heller aldrig. Hvis de gør, kan de hurtigt finde en af deres søskende at drille.
  3. Vasketøj – never ending story! Selvom jeg vasker ‘i bund’ i weekenden, så kan jeg køre en ny tøjvask tirsdag eller onsdag.
  4. Det med at handle ind til en stor familie kræver også altid en vogn og en plovmand eller to.
  5. Børnepenge! Med tre børn er det et beløb af en størrelse, der kan mærkes 😉 Jo yngre børnene er, jo flere penge får man 🥳 De kom i dag og inspirerede mig til dette indlæg.

P.S. Alt det ovenstående er selvfølgelig sandt, men der er selvfølgelig mange andre fede ting ved at have tre børn. F.eks. mængden af kærlighed, kys og gode grin.

Efterårsferien so far

Det er lidt sjovt det med ugerne. De flyver af sted, og jeg tænker, at det er de færreste, der kan følge med i ugenumrene (måske dem med delebørn?). Men alle os med skolebørn ved hvornår uge 42 er. Efterårsferien!

Yngstearvingen startede ferien med at begynde at gå sådan for alvor. Det har været længe undervejs, og han har været forbi både osteopat og kiropraktor for at få styr på spændinger og låsninger. Senest blev han låst op i bækkenet sidste weekend, og siden har det taget fart. Vi ser ham stort set kun på to ben nu.

Lørdag smed jeg ungerne i bilen og kørte mod min svigermor i syd. Der efterlod jeg dem, mens jeg selv hyggede på cafe med en flok dejlige damer – og efterfølgende show med CitySingler. Retur hos svigermor ud på aftenen puttede jeg yngstearvingen fra barnevognen til bilen og vendte snuden mod nord igen. Han havde dog svært ved at sove pga. hoste, som fortsatte det meste af natten. Først lidt over 7 faldt han helt til ro, og sov så ovenpå (vågne) mig indtil kl 9.

Søndag tog vi i helt roligt gear. De store børn hyggede stadig hos min svigermor, og yngstearvingen var ikke helt på toppen.

Mandag var arbejdsdag og vuggestue. Jeg arbejdede hjemme, og på mirakuløs vis var jeg hurtigt færdig med mine opgaver, så jeg nåede en løbetur før turen gik mod vuggestuen og hjemmehygge inden de to store banditter igen ville vælte hytten.

Tirsdag havde jeg truffet den beslutning, at jeg havde fri med de to store, og at yngstearvingen skulle have en dag i vuggestue, inden hans ferie kunne starte. Det var med lidt blandede følelser, men når man ikke er afhængig af en lur, er mulighederne bare lidt større.

Første stop var på min (nye) arbejdsplads, som ungerne gerne ville se. Det passede perfekt med at min pc skulle indleveres til reparation. Utroligt hvor spændende en kontorstol og et headset kan være 🙈 Jeg måtte nærmest tvinge dem med derfra, men der sad jo folk og arbejdede, så der var ingen vej uden om.

Efterfølgende tog vi på Naturhistorisk Museum. Det er meget længe siden, jeg har været der, og jeg var lidt overrasket over alle de udstoppede dyr. Børnene var dog ikke i hopla. Så under en time efter, at jeg havde indløst billet, var vi ude igen. Eneste frokostmulighed på museet var frisklavede pandekager med alverdens lækkert fyld, men det sagde banditterne nej tak til?! Såååå vi endte på Bones, hvor vi brugte længere tid end på museet…

Efter et hvil derhjemme var vi forbi vuggestuen inden turen gik mod Skoringen, som havde et tilbud der passede til os. 30 % rabat ved køb af 3 par sko. Så 1-2-3 par vinterstøvler blev det til. Rabatten steg dog til 40 % ved køb af 4 par sko, så da vi smed et par hjemmesko oveni, blev prisen lavere end hvis vi kun købte vinterstøvler. Se det var noget, der glædede mig udsalgs-shopper-gen.

Desværre gik jeg tidligt i seng med snot i hovedet. Det var der også, da jeg vågnede, så i dag har jeg drømt om tre børn, der kunne underholde sig selv 😉 Heldigvis har min mand ferie de næste par dage også, og 🤞🏻 har jeg det bedre i morgen.

En weekend med 1:1 tid

Jeg er åbenbart blevet sådan en weekendblogger… Så lad mig skrive et indlæg om vores weekend 😉

Fredag aften havde vi inviteret nogle venner til aftensmad. De har en søn på alder med vores datter, og de har i mange år været bedste venner. De leger stadig godt sammen, men ikke i samme grad. Så selvom de bor under 100 m væk, så ses vi for sjældent. Derfor fik jeg for tre uger siden endelig taget mig sammen til at invitere dem til en uformel fredag aften.

I dag er min datter så blevet hentet af en af mine bedste veninder, som også er min ældste veninde. Jeg har faktisk kendt hende siden jeg blev hendes nabo, da vi var 11 måneder. Men nu er det altså min datter hun kommer efter. De skal tilbringe lidt over et døgn sammen, hvor de formentlig skal råhygge i sådan en grad, at en mors tilstedeværelse ville være ganske upassende. Såååå lang næse til mig. Jeg måtte ikke komme med 🙂

Vi andre havde en “tom” weekend forude, så jeg foreslog min mand, at han tog vores ældste søn med i Munkholm Zoo. Der har min mand været i praktik – til stor beundring og misundelse fra sønnen. Så en drengetur derud, virkede som en super aktivitet i det dejlige vejr. Herhjemme sidder jeg i joggingtøj mens yngstearvingen sover lur. Når han vågner skal vi rydde op i viktualierummet – haha han vandt rigtigt noget fed 1:1 tid med sin mor 🙂

I morgen formiddag tager vi alle fire i svømmehallen, før ældstebarnet skal hentes hjem og weekenden rundes af med indkøb, vasketøj, madpakker osv.  Og når vores hoveder rammer hovedpuden kan vi forhåbentlig se tilbage på en weekend, hvor alle børn (og voksne) har haft fornøjelse af lidt 1:1 tid.