Kategoriarkiv: Familie

- Kærlighed, Familie

De første to år er de hårdeste…

Skriv en kommentar

Da jeg for to år siden, blev mor til tre, var det ikke fordi, at jeg væltede mig i overskud med de to børn, jeg allerede havde. Men jeg havde en erfaring:

De første to år er de hårdeste, sagde jeg ofte til mig selv (og min mand).

Nu er de to år gået. Vi er hverken blevet skilt, eller blevet mere tossede end vi var i forvejen. Så det er vist gået sådan nogenlunde okay med det.

Men er det så sandt, at de første to år er de hårdeste?

Nu går min erfaring jo kun 8,5 år tilbage, så helt valid er den ikke. Men ift. at stille sin krop, søvn og frihed til rådighed for et andet menneske, så er de første to år bestemt de hårdeste. Faktisk letter det allerede efter det første år, hvorefter mine børn har spist regulær mad, sovet bedre og er blevet passet af andre end mig.

Den store forskel ved de to år, er for mig, at her er det muligt at kommunikere med dem. De snakker. Giver udtryk for ønsker (krav) og behov. De spiser selv. De tager måske selv sko og jakke på. De kan lege selv i længere tid, bare jeg er i nærheden. Og jeg kan både gå på toilet og i bad uden at de deltager (altså halvdelen af gangene 😉).

Så tillykke med de to år min skat. Nu er mor ovre det hårdeste ❤️ Jeg glæder mig til rigtig mange skønne år med dig fremover. Nu nyder vi det næste år, inden vi møder de trodsige tre (som jeg også har gjort mig nogle erfaringer med 🤣)…

Fødselarens yndlingsudtryk for tiden er: Noah sur mor! Han synes, ret ofte, at jeg vil bestemme alt for meget… 😝

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

Træning, bagværk og en hæmoride

Skriv en kommentar

Det er vist en meget passende overskrift for den uge, der lige nu lakker mod enden.

Torsdag var jeg af sted til træning for første gang siden 3. marts. Oh Lord det var rart! Og slet ikke så hårdt som frygtet. Det var udendørs. Det var solskin. Det var skønt. Så nu er jeg igang igen.

Og alle ved jo, at én træning skal fejres med masser af kage. Så weekenden har budt på hele tre slags… Yngstearvingen fylder nemlig to år i morgen, og i disse coronatider, havde vi inviteret bedsteforældrene til kaffe og kage i haven – i to hold. Så lørdag fik vi hjemmebagte fødselsdagsboller, lagkage og cookies. I dag havde jeg bagt gulerodsbrud og chokoladekage som blev serveret med de samme cookies som om lørdagen. I morgen, hvor det er den ‘rigtige’ fødselsdag, tænker jeg, at vi kan spise rester 😉

Så var der jo også lige den hæmoride… Den kiggede frem lige inden fødslen for to år siden, og nu kigger den søreme frem igen. Ingen detaljer, men den er da lidt irriterende. Så nu skal det nok snart være slut med kage…

Ellers har ugen budt på minimum 10.000 skridt hver dag. Det er længe siden sidst, så det rart (måske hæmoriden er blevet fremprovokeret af alle de skridt?). Børnenes kreakasse er også blevet opgraderet med ansigtsmaling, skrabebilleder og krympeplast til stor glæde og underholdning.

Sidste ting er noget nyt, min 8 årige datter har lært mig. Næste gang du sender en sms på en iPhone, så hold ‘send-pilen/knappen’ inde. Vupti så får du en masse muligheder for din besked. F.eks. at sende med usynligt blæk, projektør eller balloner. Selv tak! Og god uge forude

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

Forsætter for 2020

Skriv en kommentar

Ja ja ja, jeg skal starte med at beklage, at vi nu skriver medio februar, før jeg får fortalt lidt om mine nytårsforsætter for 2020. Men bedre sent end aldrig, som man siger.

Mine forsætter består af et stort forsæt og to mindre forsætter. De to mindre går i bund og grund ud på, at jeg gerne vil læse mere skønlitteratur (og dermed bruge mindre tid med min telefon i sengen), og så vil jeg gerne være bedre til at være kritisk ifht. hvor ofte tøj skal vaskes. I første omgang mit eget tøj, og efterfølgende også børnenes tøj. Jeg er igang med begge dele. Små skridt, men det går i den rigtige retning 🙂

Mit store nytårsforsæt er at sænke serviceniveauet herhjemme! Både for børn og mand. Og nej det er faktisk ikke så nemt, som det lyder. Det handler i høj grad om, at jeg husker på at sige nej, sige fra og opfordre dem til selv at løse de opgaver, som de stiller mig.

For ofte er det nemmere at gøre tingene selv, men det lærer de jo ikke noget af… Og hver gang jeg, løser noget for dem, så kommer der jo bare en ny opgave.

Men men men nu skriver vi medio februar, og min datter på 8 år kan nu selv lave toast – og har flere gange tømt opvaskemaskinen. Min søn på 4 år kan nu selv spænde sikkerhedsselen i bilen, og i går konstaterede vi, at han efter at have prøvet nogle dage, selv kan åbne køleskabet – og derved selv kan finde et glas og fylde mælk i.

Det er ikke en ny månelanding vi har gang i, men børn der vokser og oplever succes i kraft af nyvunden selvstændighed. Og på sigt en mor, der får færre opgaver 😉

Og tro nu ikke, at de selv tager deres madkasser op af tasken, eller lægger det rene vasketøj i deres skabe. Eller overhovedet finder sig i at deres mor stiller krav til dem. Slet ikke. Men vi tager det stille og roligt – og jeg kan allerede mærke, at vi har rykket os lidt.

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

Forsinket fødselsdag og lutter lagkage

Skriv en kommentar

Ældstebarnet fyldte 8 år en tirsdag i december. Ugen op til var yngstearvingen syg, så mine kræfter gik med at have styr på ham, og få styr på weekendens fejring for 18 familiemedlemmer. Inden gæsterne var ud af døren, havde fødselaren og jeg selv også feber. Så søndag var overskuddet til at planlægge fødselsdagen for veninderne to dage senere stort set ikke eksisterende. Den endte dog også med at blive aflyst, da alle tre børn var syge.

Men fødselsdag skulle der være, så vi havde inviteret alle pigerne fra klassen til i dag. Der var udsendt skoldkoppeadvarsel, men de mødte heldigvis alle op alligevel.

Programmet var simpelt, og havde faktisk ikke krævet den store forberedelse af mig – indkøb og oprydning. INGEN madlavning på forhånd! Programmet var lagkage og film.

I tre hold af tre personer skullet pigerne lave deres egne lagkager. Jeg havde købt diverse cremer, mousser, fløde, frugt, rutebiler, chokoladeknapper og krymmel. De gik til opgaven med stor begejstring og fik lavet nogle ret fine lagkager! Og de grisede faktisk nærmest ikke.

Bagefter satte vi en film på, som vi havde lånt på biblioteket, og så gik de ellers lidt til og fra de næste halvandens times tid. Jeg servicerede med toast, popcorn, slik, cola og rød sodavand.

Efter filmen var forældrene inviteret til kaffe inden afhentning. Det var der nogle stykker, der benyttede sig af, og det var nogle meget stolte piger, der serverede lagkager for deres forældre!

En dejlig dag hvor jeg var på i køkkenet i de timer, det varede. Men ikke havde det store arbejde hverken før eller efter. Det vil jeg lige prøve at huske på næste år, når jeg (igen) overvejer skattejagt, quiz og avanceret hjemmebag.

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

En skoldkop kommer sjældent alene…

4 kommentarer

Havde I spurgt mig om skoldkopper før jul, ville jeg havde sagt, at to af mine børn var ovre det, mens vi kun var 90 % sikre på at mellemstebarnet havde haft skoldkopper. Men han var jo ikke blevet smittet i sommers, da yngstearvingen var ramt, så mon ikke han også var ovre det…

Klip til juleferien hvor mellemstebarnet pludselig fik knopper. Ingen feber eller ubehag, men 10 knopper i hovedet og ca. samme antal på resten af kroppen.

Men så kunne vi jo sætte hak ved skoldkopper for ham også.

Klip til præcis 14 dage efter, hvor yngstearvingen vågnede med ca. 40 knopper fordelt i hovedet og på maven… Knopper som inviterede hele deres familie og alle deres venner på besøg og i skrivende stund er vurderet til at være ca. 350 knopper til fest på en lille feberramte krop.

Så madplanen er lavet med simple retter i denne uge. Træning er aflyst og bedsteforældre indkaldt. I dag og i morgen har jeg hjemmepassertjansen – og så er det værste forhåbentligt ovre med både feber og knopper. Så er det blot at vente på de 350 skorper, der gerne skal komme….

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

Det skulle jo komme… Om opkast og flamingoer

Skriv en kommentar

I dag var min ugentlige fridag. En kærkommen en af slagsen, da jeg de sidste uger har haft temmelig mange projekter booket ind på mine fridage. Dagens program var ‘kun’ træning og frisør.

Allerede i går aftes meddelte skolepigen, at hun havde det skidt. Og samme besked blev overbragt, da hun blev vækket i morges. Så hun blev meldt syg. Efter at det første halvår af 2019 bød på konstant syge børn, så har vi faktisk været forskånet siden uge 31 (bortset fra en enkelt lørdag nat med opkast). Så det skulle jo komme…

Jeg gjorde drengene klar, men da børnehavebarnet hørte, at storesøster skulle blive hjemme, så mente han også, at han var syg. Det var faktisk fair nok, for han har hostet rigtigt meget de sidste par dage og nætter. Så status blev, at jeg havde de to største børn hjemme.

Træning blev aflyst, men jeg valgte at fastholde min frisørtid. Hostegøjen og en iPad kom med, men skolepigen blev vurderet stor nok til at være alene hjemme.

Da jeg havde fået farve smurt på halvandet øjenbryn, skete der det, som ikke skulle ske. Hostegøjen fik et voldsomt hosteanfald. Han kunne knap trække vejret. Først kom det slim, og så kom der opkast. SÅ synd for ham. Og SÅ pinligt.

Min frisør var så cool. Hun hjalp med håndklæder, og i kampens hede huskede hun også at få farven af mine bryn inden de blev helt sorte. Det halve bryn uden farve fik hun fikset med tilfredsstillende resultat. Men jeg blev ikke klippet. Vi kørte hjem og fik rent tøj på (og jeg fik et bad). Men mon ikke, jeg skal have lidt lækkert med til frisøren næste gang.

Resten af dagen er foregået i roligt tempo, bortset fra en lille køretur, hvor trafikradioen meldte om tabt flamingo på motorvejen. Fra bagsædet lød det: Mor, går der seriøst flamingoer rundt på motorvejen?

Det billede har jeg så haft på nethinden resten af dagen 😊

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

Supermom for et døgn

1 kommentar

Kender I den følelse, der ofte rammer mod slutningen af en rejse? Uanset hvor dejlig rejsen har været, så er man klar til at skulle hjem. Sådan har jeg det i hvert fald.

På en måde skete lidt det samme igår eftermiddags, da min mand trådte ind af døren. Så blev jeg træt! Ikke af at se ham, men nok nærmere fordi mit hoved tænkte, at nu var jeg ikke længere alene…

Fra jeg hentede min børn fredag eftermiddag med svedigt træningstøj og øl-ånde, og så et døgn frem, har jeg nemlig været den eneste ansvarlige voksen herhjemme. Og det er gået så godt! (Og jeg blev først træt, da det var ‘overstået’.)

Vi har både fået varm mad. Været på apoteket efter salve til børnehavedrengens meget voldsomme bygkorn. Været i Bilka efter fredagsslik og en tur i IKEA lørdag formiddag. Jeg er ikke typen, der tager frivilligt i IKEA – og slet ikke med tre børn. Men det gik så fint. Vi var der én time, og det var inkl. fortæring af den donut, som min datter kunne huske, var belønningen for at gennemføre IKEA.

Jeg har også leget frisør, og det er jeg altså ikke særlig god til, men der kommer fotograf i børnehaven på tirsdag – og jeg er den eneste, der må klippe drengen 🙈 Og ja, da drengen var klippet, kom jeg til at se på det føromtalte bygkorn 😱 Så virkede frisuren nærmest ubetydelig.

Selv natten klarede alle tre børn til UG. Der var ro 20.30, så jeg fik en aften på sofaen alene, og de to store sov til 7.30 næste dag. Mange tak. Som belønning fik de Nutella til morgenmad og vafler til eftermiddagsmad (og så har I lige glemt det, jeg skrev om fredagsslik og donuts i IKEA).

Så bare kald mig Supermom!

Lige nu flader jeg ud, efter vores fællesbad i den lokale svømmehal. Om lidt lurer der en oprydning, og ondulering af en rest vaffeldej fra i går. Og så kan jeg nok ikke trække ret meget mere ud af den weekend. ❤️

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

Der er en ganske særlig person, der har fødselsdag

4 kommentarer

I dag er det fire år siden, at jeg endelig holdt dig i mine arme. Du kom på en måde, før jeg havde ventet det, og alligevel så havde jeg ventet så længe. (Læs fødselsberetningen her)

Jeg vidste godt, at alle mennesker er forskellige. Også børn. Og også søskende. I takt med at du vokser dig til en stor dreng, er det så tydeligt, at du er dit helt eget unikke smukke jeg.

Du er en rigtig puttegøj, der elsker fysisk kontakt. Og boller. Og iPad. Du er meget opmærksom på dine omgivelser. Du er empatisk, og du opfanger lyde, som jeg filtrerer ude, og stemninger som jeg ikke fornemmer.

Du snakker som et vandfald og har et meget stort vokabularie. Når du mangler ord, så opfinder du dem selv. Ikke på sådan noget børne’russisk’, men snarere på latin. Jeg kan ikke latin, så ind i mellem googler vi voksnes dine ord, og mange af dem findes… Når du fortæller os om ‘gamle dage’, bliver vi fanget af dine historier. Historier fra dengang, hvor det kun var dig og far, der levede, og jeg slet ikke var blevet født.

Da vi gav dig en 2-hjulet cykel i sommers, så cyklede du. Og cyklede og cyklede. Når bedstefar bygger, så tager du en boremaskine og kravler med op på stigen. Det er det, du elsker.

Du smiler til mig med hele din krop. Dine blå øjne er en tro kopi af mine. Dit hår er rødt og rodet som på en lille trold. Du charmer os alle, så jeg næsten glemmer, at du trænger til at blive klippet 😉

Du lever i den komplekse rolle, at være både lillebror og storebror. At være både lille og stor. Det er en svær rolle, men du gør det godt. Verdens bedste storebror og verdens bedste lillebror.

Kære lille store dreng. Tillykke med de fire år. Jeg elsker dig.

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

Jeg kender et sted…

2 kommentarer

Jeg kender et sted, hvor tiden går lidt langsommere. Et sted hvor mine børn falder lidt til ro. Et sted hvor katten ligger på skødet. Et sted hvor mine børn sover lidt længere. Et sted hvor jeg altid kan (prøve på at) snuppe et hvil.

Jeg kender et sted, hvor det aldrig (næsten) er dårligt vejr. Et sted hvor vi altid skal ud. Et sted hvor jeg altid skal til vandet.

Jeg kender et sted, hvor der altid er Nutella. Et sted hvor altid der er kage til eftermiddagskaffen. Et sted hvor der altid er kakao. Et sted med livretter.

Jeg kender et sted, hvor der er ikke er tv-kanaler. Et sted med dårligt telefonsignal. Et sted med internet. Et sted med brændeovn.

Jeg kender et sted, hvor makeup er overflødigt. Et sted hvor mine joggingbukser trives. Et sted hvor vi ikke skifter tøj så tit. Et sted hvor vi skal spare på det varme vand, hvis det er flere, der skal i bad.

Jeg kender et sted, hvor mine børn altid skal på legepladsen. Et sted hvor mine børn altid skal til købmanden. Et sted hvor vi altid skal til vandet. Et sted hvor jeg kan se vandet, imens jeg spiser.

Det sted kalder vi for ‘sommerhuset’. Det er mine forældres, og oftest er vi ‘bare’ på besøg. Men i onsdags pakkede jeg snot og tre børn i familiecontaineren. Og så kørte vi mod sommerhuset, hvor min mand sluttede sig til os efter fyraften. Fire dage i sommerhus som kattepassere. Min taske var pakket med joggingtøj, et par enkelte jeans og en mascara – just in case. Det fik jeg ikke brug for. Dagene gik. Med spil, kabaler, iPads og drillerier. Vi nåede både skoven, stranden, legepladsen og købmanden. Katten blev kælet (og hevet i halen). Så alt var vist som det skulle være.

Nu er vi hjemme. Vaskemaskinen kører derud af. Sengetøjet er skiftet, så den karakteristiske duft af sommerhus kun anes svagt.

Om lidt sover yngstearvingen, og så vil jeg se, om der er plads til mig i sofaen. Snip snap snude så var den efterårsferie ude.

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.
- Kærlighed, Familie

Fem fede ting ved at have tre børn

Skriv en kommentar

  1. Man keder sig aldrig. Som i aldrig… Der er altid et barn, der skal have hjælp til et eller andet. Eller bare have dækket et behov for lidt opmærksomhed.
  2. Børnene keder sig heller aldrig. Hvis de gør, kan de hurtigt finde en af deres søskende at drille.
  3. Vasketøj – never ending story! Selvom jeg vasker ‘i bund’ i weekenden, så kan jeg køre en ny tøjvask tirsdag eller onsdag.
  4. Det med at handle ind til en stor familie kræver også altid en vogn og en plovmand eller to.
  5. Børnepenge! Med tre børn er det et beløb af en størrelse, der kan mærkes 😉 Jo yngre børnene er, jo flere penge får man 🥳 De kom i dag og inspirerede mig til dette indlæg.

P.S. Alt det ovenstående er selvfølgelig sandt, men der er selvfølgelig mange andre fede ting ved at have tre børn. F.eks. mængden af kærlighed, kys og gode grin.

Husk at du kan følge bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.     Tekst og billeder er beskyttet af ophavsretten og tilhører bloggens ejer.