Kategoriarkiv: Familie

Min søn på 3 ville være en glimrende partileder!

Lidt forsinket ifht. det overståede folketingsvalg og dertilhørende partilederdebatter. Men altså hver gang jeg så en partilederdebat, tænkte jeg: Min søn på 3 år ville være en glimrende partileder! Fordi:

  • Han snakker hele tiden.
  • Han svarer ikke på det, han bliver spurgt om.
  • Han har store ambitioner og drømme.
  • Han tager ikke et nej for et nej, men fortsætter blot med at argumentere.
  • Han hører ikke efter, hvad andre siger til ham.
  • Han har 117 spørgsmål til alle andre.

Og nå ja… Så er han:

  • Fræk
  • Og med glimt i øjet 😉

Guldkorn fra en på tre og et halvt

Min søn på 3½ år kaster om sig med guldkorn. Vi kan ærlig talt ikke følge med. Det er dejligt med de små smil (og tiltrængt når han skælder ud 😉 ).

Det program jeg skriver blogindlæg på har ændret sig, så jeg kan ikke lige finde ud af at adskille de enkelte guldkorn med en streg. Jeg har forsøgt med to slags formatering i stedet for – jeg håber, det giver mening. Ellers smid lige en kommentar.

E: Cola er lavet af sodavand og rosiner!

E: Mor er min lort skaldet?

Mig: Øh nej. Hvorfor dog det?

E: Hvad er så skaldet? K fra børnehaven siger, at min lillebror er skaldet….

E: Mor du må ikke sige ‘ulækker’.

Mig: Jo. Det må jeg gerne, når noget er ulækkert. Men man må ikke sige det om mad eller andre mennesker.

E: Nej mor! Du må ikke sige ulækker. Hvis du gør det igen, siger jeg det til min kat!

Vi er i sommerhus (i april). E beder om en is. Vi siger nej, og forklarer at der slet ikke er is i sommerhuset lige nu.

E: Hvornår må jeg så få en is?

Mormor: Til sommer.

E: Det er sommer nu!

Mormor: Nej. Det skal være så varmt, at vi kan have shorts på.

E: Moar – har vi shorts med?

Vi er stadig i sommerhus i april.

E: Jeg vil ned og svømme i vandet (red. Havet).

Mig: Det skal vi ikke. Vandet er iskoldt. Vi skal vente, til det bliver lidt varmere.

E: Jeg kan ikke lide varmt vand! Jeg kan bedst lige koldt vand.

For et år siden…

For et år siden kom du. Du kom og fuldendte vores familie. Du var det barn, jeg ikke vidste, at jeg manglede. Den der fuldendte min børneflok.

Med perfekt timing valgte du at komme på en fridag, hvor dine søskende ikke var hjemme. (Fødselsberetning) Du kom. Du skreg. Og du indtog din plads i familien. Pladsen som både den nuttede og irriterende lillebror. Pladsen som min lille baby.

Men tiden går. Godt nok er du stadig den mindste, men der er ikke meget baby over dig, når du grinende spiser tomater stjålet fra min tallerken. Amning fravalgte du tidligere i april, så nu er du på sin vis ikke længere afhængig af mig. Befriende og skræmmende.

I dag skal du fejres! Selvom jeg ikke mener, at du ønsker dig noget, så er jeg sikker på, at du nok skal få gaver. Og hvis du ikke glæder dig, så kan jeg love for, at dine søskende gør!

Tillykke med fødselsdagen min skat.

Når lykke ikke kan købes for penge

Lige nu sidder der en hel masse familier i Sri Lanka og har mistet det dyrebareste de havde. De har mistet deres kære. Børn, forældre og andre familiemedlemmer. Det er tragisk. Ligesom det er gang på gang, når den slags meningsløse begivenheder finder sted verden over.

Selvom det ikke er helt rimeligt, så er det som om, at det er lidt værre, når der er danskere involveret som denne gang. Tre dræbte danskere.

I morges kom det frem, at de tre dræbte var børn. Børn af Danmarks rigeste mand. Hele dagen har det rumsteret i mit hoved. Det var børn! Seks tog på ferie, kun tre vender levende hjem. Men hvor var de overlevende, da katastrofen indtraf? Mon de er blandt de sårede?

Tænk at have råd til at købe ‘alt’ i hele verden, og så miste det dyrebareste man ejer… Det, der ikke kan købes for penge.

Det sætter påskeferien med min trodsige 3 årige lidt i perspektiv. For selvom han har haft sine anfald – og jeg har fået rigtig mange skæld ud, så er han stadig lige her. Jeg kan høre hans tunge åndedræt fra værelset. Min 7 årige præ-teenager og min til tider krævende ‘baby’ har også gjort deres for, at jeg uden problemer har gået 10.000 skridt hver dag i ferien. Men de er her også. Lige her ved mig. Det dyrebareste jeg ejer.

Jeg vil ikke lade frygten for terror styre mit liv, men lige nu vil jeg lade den styre min taknemmelighed. 🙏🏻

Når livet har travlt med at blive levet

Hverdagen har ramt mig. På godt og ondt, men mest godt. Arbejde, børn, madlavning og tøjvask. Og syge børn. Masser af syge børn. På skift og på samme tid.

Og forår. Og mit evindelige reducerede søvnbehov om foråret. Eller hvad man kalder det, når man 3-4 uger i streg vågner mellem kl 5 og 6 hver morgen. Enkelte morgener allerede 4.15…. Selvom vækkeuret først ringer kl. 6.30. Så er morgenerne lange og aftenerne korte.

Lyse morgener. Fugle der kvidrer (ikke kl 4.15, men senere). Forår i luften. Forår i haven. Tanker om sommerdæk. Manglende forårsjakke i datterens garderobe (og min!) En 1 års fødselsdag om en måned. Manglende pas til den kommende udenlandsrejse. Tanker om tidlig vaccination mod mæslinger. Drømme om at tabe 3 kg. Ak ja foråret bringer mange ting med sig.

Der er sket så meget, men det er små ting. Min datter har f.eks. købt ny cykel, og i nat ammede jeg ikke en eneste gang – for første gang i næsten 11 måneder. Jeg har drukket Asti og haft gode veninder på besøg. Jeg har ‘fået’ en ny taske. Og så spiser jeg så ustyrlige mængder sukker, at de 3 kg bliver ved drømmen. Det bedste af det hele er næsten, at hverdagen kører, og vi har ro næsten hver aften kl 20 ish. Det er godt nok længe siden, vi sidst havde den luksus med aftner uden børn. Og selvom jeg går tidligt i seng, når jeg stadig at føle mig en lille smule som mig – bare mig. Altså lige indtil der er et barn, der kalder efter et glas vand.

God aften til jer derude 😘

Der var engang…

Der var engang, hvor:

  • jeg kunne have en cardigan på mange gange, før den skulle til vask,
  • det at sove længe, betød at sove til kl. 10,
  • toiletbesøg var en privat ting,
  • jeg ikke anede, hvad der kom i tv fredag og lørdag aften,
  • tøjvask blev klaret i weekenden,
  • jeg tilbragte hele dagen i sengen, når jeg var syg.

Der var engang… Det var før, jeg fik børn. 😉

2019 – bring it on!

1. januar 2019

Der er altid noget lidt særligt ved at skulle skrive datoer i et nyt år. Det er som om hånden automatisk vil skrive det gamle årstal. Men det lykkedes. Vi skriver nu 2019.

Klokken er 10.51 og jeg ligger i min seng. Jeg har selvfølgelig været oppe. Dagen startede kl. 8 for mit vedkommende, så lige nu kører både opvaskemaskinen og vaskemaskinen. Der mangler dog stadig oprydningen udenfor,  en støvsuger og en tålmodig sjæl til at vaske vores 700 glas op. Ej der er kun 31, men hvem tæller….

Vores nytårsaften gik så fint. Vi var 4 børn og 5 voksne. Børnene hyggede sig, og vi hørte faktisk ikke meget til dem. De fik børnemenuer fra Bilka, men valgte at springe hovedretten over – sååå de burgere skal nogen tilberede og spise i dag. Hårdt 😉 Vi voksne fik 4-retters menu fra Kvickly. Meget lækkert.

Den alkoholfri type (aka mig) fik både fortæret 1 glas Asti, 1 glas hvidvin, 1 glas rødvin, 1 bailey, 1 rom og cola og et lille sip champagne. Godt gået, synes jeg selv 🤣

Men jeg havde også nogle timer med ro 😉Yngstearvingen sov omkring 21.30 og han storebror en halv times tid senere. Da yngstemand kaldte omkring 00.30 var jeg også putteklar, men han var bare så ulykkelig og våd (tis?), at klokken blev over 2, før vi sov. Der forlod gæsterne også matriklen, så far og datter kunne komme i seng.

Her fra min seng kan jeg høre de to store snakke i stuen. Min mand sover stadig, og udenfor i blæsten er der en, der putter i barnevognen. Jeg forestiller mig den lur, jeg skal have senere, mens min datter har spurgt efter en legeaftale. Øh…. Det er 1. januar, og hun er træt – hun ved det bare ikke selv 😉

Godt hverdagen først starter d. 3. januar 2019 (dit it again 🎉)

Herfra skal lyde et godt nytår – må det bringe en masse skønne oplevelser og minder.

Sygeplejerske-heltinden og mor-udmattethed

Vi har været til lægen her til morgen. Min ældste søn og jeg. Han er ikke fan af læger, så aftalen var, at det var hans LEGO Bedstefar, der skulle til lægen. Efter en halv times ventetid kom vi til. Jeg talte og forklarede, og der blev lyttet på min søns mave. Da vi kom retur til venteværelset, blev jeg gjort opmærksom på fejlen. Lægen havde ikke tilset LEGOmanden. Hele verden var ved at styrte i grus, så som en træt mor greb jeg nærmeste strå. Sygeplejersken sad i skranken, og da jeg spurgte om, hun havde et minut, reddede hun hele vores dag. Hun tog sig tid. Vi kom ind i hendes klinikrum. LEGOmanden blev tilset. Min søn fik lov at vælge et plaster i hendes store udvalg, og vi kunne glade tage hjem. Sådan en heltinde er værd at glædes over.

Nu ligger jeg på sofaen og flader ud. Mindstemanden er puttet i barnevognen og min sidemakker spiser (mange!) chokoladekiks og drikker saftevand – Doctors order… Jeg er temmelig flad. Mor energien er brugt op.

Det startede i torsdags, hvor min træningsmakker var i usædvanligt dårligt humør. Da vi kom hjem, fandt jeg ud af hvorfor. Han var skidt med snot, hoste og øjenbetændelse, så han hang på mig resten af dagen (og de følgende dage). Allerede næste morgen kastede hans storebror op og fik diarré. Så var vi igang. Fredag, lørdag, søndag og mandag havde vi to syge drenge. Børn der krævede opmærksomhed og energi – ligesom deres raske storesøster. Tirsdag var mindstemanden rask, men storebrors diarré fortsatte.

Efter at have skiftet 37 lortebleer på fem dage, og ryddet op efter fem gange opkast (mest min mand), var jeg lige ved at græde, da vi tirsdag aften fik besked om, at skolen er lukket torsdag pga. at varmen er lukket. Jeg.kan.ikke.mere…

Men det skal selvfølgelig nok gå. Det gør det altid. Men jeg trænger til at være ‘alene’. Trænger til ikke at servicere og underholde hele tiden. Men når nu mor er den foretrukne, når man er syg, så stiller mor selvfølgelig op.  Det bliver nok ikke bedre af, at jeg sover for lidt, har ondt af at bære på børn og min kæbe virkelig driller. Må få bestilt tid ved en kiropraktor! Og sovet. Og nå ja – så får jeg ikke trænet eller gået ture – som er så godt. Istedet spiser jeg chokolade og kage og pebernødder…

Kryds lige fingre for, at vi snart er raske alle mand. Lægen gav det i hvert fald et par dage mere…

Hvornår er man klar til at droppe middagsluren?

Hvornår er man klar til at droppe middagsluren? Hvornår er man klar til at aflevere sutten? Og hvornår er man klar til at smide bleen?

De tre spørgsmål er der nok mange forældre, der stiller sig selv og hinanden omkring 3 års alderen og/eller i forbindelse med børnehavestart.

Mit allerbedste råd er, at gøre en ting ad gangen! Herhjemme får børnene selv lov at bestemme rækkefølgen og delvist også tidspunktet. Alle børn er forskellige, så nedenstående er mine råd ud fra mine erfaringer med mine børn. Det er altså ikke sikkert, at de passer til dig og dine børn 🙂

Uanset hvor nemt det går med at starte i børnehave, så tror jeg, at vi som forældre skal huske, at det er en kæmpe omvæltning. Begge mine to store børn har haft en rigtig god overgang. De har været glade, og er vokset ca. en halv meter begge to. Så de blev nærmest store henover en nat. MEN de har også været trætte. Jeg tænker, det kan sammenlignes med, når vi voksne får et nyt job. Vi er glade. Nyder at komme af sted. Nyder de nye udfordringer. Men vi bliver trætte.

Så hvis man kan udskyde nogle af omvæltningerne med lur, ble og sut til mindst 3-4 uger børnehavestart, så tror jeg, at man gør sine børn (og sig selv en tjeneste)

Min datter startede i børnehave lige før hun fyldte 3 år. Smed middagsluren og bleen ca. 2-3 måneder derefter. Luren fordi legepladsen, som de andre var på, mens hun sov, var alt for interessant. Og bleen fordi hun var stor, som hun selv sagde. Sutten blev først afleveret ½ år efter børnehavestart, men den forsvandt fra børnehaven, da luren sluttede.

Som jeg nævnte i mit (temmelig rodede) fredagsindlæg, så er min søn igang med at droppe luren nu. Luren har længe været en ubekendt faktor herhjemme i weekender og ferier. Og efter en sommerferie med få lure, blev den reduceret til maks. 1 time i først vuggestuen og efterfølgende børnehaven.

I børnehaven soves der lur indenfor på små madrasser. Til at starte med var det kun min søn og en pige mere. Vi hørte et par gange om, at havde leget med perler o.l. istedet for at sove. Så droppede pigen middagsluren, og en måned efter min søn var startet i børnehaven, startede hans to gode venner fra vuggestuen også. Det gik ok med luren, men den sidste tid har der været mere ballade end lur. Noget med at bygge borg den ene dag, læse bøger den næste og sprede alle legesager på gulvet til en gang jorden er giftig den efterfølgende dag. Da han blev hentet  i onsdags – 3. dag i streg uden lur i børnehaven – faldt han i søvn i bilen… Og så traf vi beslutningen om, at det var slut med lur. Det duer ikke længere med lur nogen gange. Der er brug for en fast struktur – en ny søvnstruktur.

Han har altid været god til at sove længe i weekenderne, men at lave rod med søvnstrukturen, roder også med nattesøvnen. Så lørdag morgen stod han op kl. 6. Klokken er nu 10.30, og dagen føles allerede lang. Han er virkelig træt. Gnider øjne og pylrer… Så et hvil bliver påtvunget over middag – måske han sover – måske ikke.

Projekt drop middagsluren bliver et langt og sejt træk i november. Så må vi se, hvornår bleen ryger. Vi har været igang, men den unge mand fortrød – og det valgte vi at respektere. Men næste gang han viser interesse, så går vi all in. Han bruger ikke sut, så det projekt springer vi over i denne omgang.

Pøj pøj hvis I står overfor en af de tre omvæltninger.

For tre år siden og i dag…

For tre år siden, havde jeg fået tager vandet, og omkring på dette tidspunkt var der gang i veerne. Men selv igangsættelsen var startet dagen før. Det hele kulminerede med en baby omkring kl 19.  En ordentlig kærlighedsklump på 4.630 g og 56 cm. (Læs evt. mere her).

I dag tager jeg lige et hvil på dette tidspunkt. Det kan jeg jo godt, når jeg nu er på barsel (igen). Men det hele startede ligesom også i går. Først var der 3 års undersøgelse hos lægen, og senere halloween. Min kærlighedsdreng er nu blevet 15.700 g og 97 cm.

I morges valgte han målrettet, at pakke den største gave op først. Imens jeg stegte ca. 60 amerikanske pandekager, rendte han rundt i nye vinterstøvler og grillede og savede med hhv. ny grill og ny sav. Så gik turen til børnehaven,  hvor han delte pandekager ud til stor glæde for alle de små kammerater.

Bagefter nåede jeg lige en gang efterfødselstræning inden turen gik hjemad. Om lidt kommer fødselaren hjem med kage, som han selv har valgt ved bageren. Så skal vi hygge, inden det hele igen ‘kulminerer’ i aften med klassefest i storesøsters klasse.

Sådan kan der være så stor forskel på 1. november i 2015 og i 2018.