Kategoriarkiv: Familie

Sygeplejerske-heltinden og mor-udmattethed

Vi har været til lægen her til morgen. Min ældste søn og jeg. Han er ikke fan af læger, så aftalen var, at det var hans LEGO Bedstefar, der skulle til lægen. Efter en halv times ventetid kom vi til. Jeg talte og forklarede, og der blev lyttet på min søns mave. Da vi kom retur til venteværelset, blev jeg gjort opmærksom på fejlen. Lægen havde ikke tilset LEGOmanden. Hele verden var ved at styrte i grus, så som en træt mor greb jeg nærmeste strå. Sygeplejersken sad i skranken, og da jeg spurgte om, hun havde et minut, reddede hun hele vores dag. Hun tog sig tid. Vi kom ind i hendes klinikrum. LEGOmanden blev tilset. Min søn fik lov at vælge et plaster i hendes store udvalg, og vi kunne glade tage hjem. Sådan en heltinde er værd at glædes over.

Nu ligger jeg på sofaen og flader ud. Mindstemanden er puttet i barnevognen og min sidemakker spiser (mange!) chokoladekiks og drikker saftevand – Doctors order… Jeg er temmelig flad. Mor energien er brugt op.

Det startede i torsdags, hvor min træningsmakker var i usædvanligt dårligt humør. Da vi kom hjem, fandt jeg ud af hvorfor. Han var skidt med snot, hoste og øjenbetændelse, så han hang på mig resten af dagen (og de følgende dage). Allerede næste morgen kastede hans storebror op og fik diarré. Så var vi igang. Fredag, lørdag, søndag og mandag havde vi to syge drenge. Børn der krævede opmærksomhed og energi – ligesom deres raske storesøster. Tirsdag var mindstemanden rask, men storebrors diarré fortsatte.

Efter at have skiftet 37 lortebleer på fem dage, og ryddet op efter fem gange opkast (mest min mand), var jeg lige ved at græde, da vi tirsdag aften fik besked om, at skolen er lukket torsdag pga. at varmen er lukket. Jeg.kan.ikke.mere…

Men det skal selvfølgelig nok gå. Det gør det altid. Men jeg trænger til at være ‘alene’. Trænger til ikke at servicere og underholde hele tiden. Men når nu mor er den foretrukne, når man er syg, så stiller mor selvfølgelig op.  Det bliver nok ikke bedre af, at jeg sover for lidt, har ondt af at bære på børn og min kæbe virkelig driller. Må få bestilt tid ved en kiropraktor! Og sovet. Og nå ja – så får jeg ikke trænet eller gået ture – som er så godt. Istedet spiser jeg chokolade og kage og pebernødder…

Kryds lige fingre for, at vi snart er raske alle mand. Lægen gav det i hvert fald et par dage mere…

Hvornår er man klar til at droppe middagsluren?

Hvornår er man klar til at droppe middagsluren? Hvornår er man klar til at aflevere sutten? Og hvornår er man klar til at smide bleen?

De tre spørgsmål er der nok mange forældre, der stiller sig selv og hinanden omkring 3 års alderen og/eller i forbindelse med børnehavestart.

Mit allerbedste råd er, at gøre en ting ad gangen! Herhjemme får børnene selv lov at bestemme rækkefølgen og delvist også tidspunktet. Alle børn er forskellige, så nedenstående er mine råd ud fra mine erfaringer med mine børn. Det er altså ikke sikkert, at de passer til dig og dine børn 🙂

Uanset hvor nemt det går med at starte i børnehave, så tror jeg, at vi som forældre skal huske, at det er en kæmpe omvæltning. Begge mine to store børn har haft en rigtig god overgang. De har været glade, og er vokset ca. en halv meter begge to. Så de blev nærmest store henover en nat. MEN de har også været trætte. Jeg tænker, det kan sammenlignes med, når vi voksne får et nyt job. Vi er glade. Nyder at komme af sted. Nyder de nye udfordringer. Men vi bliver trætte.

Så hvis man kan udskyde nogle af omvæltningerne med lur, ble og sut til mindst 3-4 uger børnehavestart, så tror jeg, at man gør sine børn (og sig selv en tjeneste)

Min datter startede i børnehave lige før hun fyldte 3 år. Smed middagsluren og bleen ca. 2-3 måneder derefter. Luren fordi legepladsen, som de andre var på, mens hun sov, var alt for interessant. Og bleen fordi hun var stor, som hun selv sagde. Sutten blev først afleveret ½ år efter børnehavestart, men den forsvandt fra børnehaven, da luren sluttede.

Som jeg nævnte i mit (temmelig rodede) fredagsindlæg, så er min søn igang med at droppe luren nu. Luren har længe været en ubekendt faktor herhjemme i weekender og ferier. Og efter en sommerferie med få lure, blev den reduceret til maks. 1 time i først vuggestuen og efterfølgende børnehaven.

I børnehaven soves der lur indenfor på små madrasser. Til at starte med var det kun min søn og en pige mere. Vi hørte et par gange om, at havde leget med perler o.l. istedet for at sove. Så droppede pigen middagsluren, og en måned efter min søn var startet i børnehaven, startede hans to gode venner fra vuggestuen også. Det gik ok med luren, men den sidste tid har der været mere ballade end lur. Noget med at bygge borg den ene dag, læse bøger den næste og sprede alle legesager på gulvet til en gang jorden er giftig den efterfølgende dag. Da han blev hentet  i onsdags – 3. dag i streg uden lur i børnehaven – faldt han i søvn i bilen… Og så traf vi beslutningen om, at det var slut med lur. Det duer ikke længere med lur nogen gange. Der er brug for en fast struktur – en ny søvnstruktur.

Han har altid været god til at sove længe i weekenderne, men at lave rod med søvnstrukturen, roder også med nattesøvnen. Så lørdag morgen stod han op kl. 6. Klokken er nu 10.30, og dagen føles allerede lang. Han er virkelig træt. Gnider øjne og pylrer… Så et hvil bliver påtvunget over middag – måske han sover – måske ikke.

Projekt drop middagsluren bliver et langt og sejt træk i november. Så må vi se, hvornår bleen ryger. Vi har været igang, men den unge mand fortrød – og det valgte vi at respektere. Men næste gang han viser interesse, så går vi all in. Han bruger ikke sut, så det projekt springer vi over i denne omgang.

Pøj pøj hvis I står overfor en af de tre omvæltninger.

For tre år siden og i dag…

For tre år siden, havde jeg fået tager vandet, og omkring på dette tidspunkt var der gang i veerne. Men selv igangsættelsen var startet dagen før. Det hele kulminerede med en baby omkring kl 19.  En ordentlig kærlighedsklump på 4.630 g og 56 cm. (Læs evt. mere her).

I dag tager jeg lige et hvil på dette tidspunkt. Det kan jeg jo godt, når jeg nu er på barsel (igen). Men det hele startede ligesom også i går. Først var der 3 års undersøgelse hos lægen, og senere halloween. Min kærlighedsdreng er nu blevet 15.700 g og 97 cm.

I morges valgte han målrettet, at pakke den største gave op først. Imens jeg stegte ca. 60 amerikanske pandekager, rendte han rundt i nye vinterstøvler og grillede og savede med hhv. ny grill og ny sav. Så gik turen til børnehaven,  hvor han delte pandekager ud til stor glæde for alle de små kammerater.

Bagefter nåede jeg lige en gang efterfødselstræning inden turen gik hjemad. Om lidt kommer fødselaren hjem med kage, som han selv har valgt ved bageren. Så skal vi hygge, inden det hele igen ‘kulminerer’ i aften med klassefest i storesøsters klasse.

Sådan kan der være så stor forskel på 1. november i 2015 og i 2018.

Endnu flere guldkorn

I morgen fylder min søn 3 år! Og han har såååå meget på hjerte. Der er guldkorn næsten hver dag, og jeg glemmer helt at få dem skrevet ned. Men jeg har da fanget en lille håndfuld til jer.


Vi leger, at dobbeltsengen er vand, som E svømmer i.

E: Prøv at mærke vandet mor.

Jeg mærker og siger: Uhh. Fryser du ikke?

E: Nej mor. Jeg har jo badetøj på!


Vi kan høre en ambulance i det fjerne.

E: Så er der nok en, det er syg. Måske en mand. Eller en dreng. Eller en pige. Eller en mor.

Mig: Er det dem, det kan være? (Med tanke på, at han ‘mangler’ dame).

E uden betænkning: Eller en kat!


Jeg står og laver aftensmad.

E: Hvad skal vi have?

Mig: Vi skal have lasagne.

E: Det kan jeg ikke lide!

Mig: Hvad kan du egentlig lide? (Med tanke på, at han plejer at spise lasagne).

E: Jeg kan lige chips, broccoli, chokolade… (Tænker sig om) Agurk og gulerødder. Det er det, jeg kan lide!


E: Moar… Da du var en lille pige, der havde du strømpebukser. Og da du var en lille pige, og far var en lille dreng. Så var jeg faren, og A var moren, og så kørte jeg bilen.

Mine børns pakkekalender – inspiration

Herhjemme får mine børn en pakkekalender, hvor alle gaverne hænger på. Så den skal være klar før det bliver december. De får alle tre gaver i weekenden, og når vi har juleferie, men i hverdagene må de skiftes. Det betyder, at hvert barn i år skal have 14 gaver. Indtil nu har jeg købt 28 af de 42 gaver, mens jeg har en plan for de sidste 14, så der er ro på

Generelt vil jeg sige, at flere af gaverne er lidt dyrere. Der er dog også en del praktiske ting, som de skulle have haft uanset, om det kom i pakkekalenderen, og så prøver jeg at skrue ned for deres julegave – eller købe praktisk der også. (F.eks. sko eller tøj, som de mangler)

Nogle steder har jeg angivet butikken ud for gaven, mens jeg andre steder har sat et link ind. Links markeret med * er affiliate links.

I år bliver gaverne formentlig som nedenstående:

Pige 7 år:

  1. Toppe* (stort ønske)
  2. Underbukser* der matcher toppene
  3. Neglelak (HM)
  4. Neglelak (HM)
  5. Læbepomade med smag (HM)
  6. Læbepomade med smag (HM)
  7. Tyggegummi (Bilka)
  8. T-shirt fra Hej Søster
  9. Drikkedunk*
  10. Glimmer (krea) (Søstrene Grene)
  11. Strømper (HM)
  12. Hårspænder (HM)
  13. Opgavebog
  14. Isforme til at lave sodavandsis (IKEA)

Dreng 3 år:

  1. Strømper (HM)
  2. Underbukser med dinosaurer (HM)
  3. Drikkedunk*
  4. Tatoveringer
  5. Dækkeserviet
  6. Pandelampe
  7. Dvd med tegnefilm
  8. Nissehue
  9. Nissekop
  10. Isforme til at lave sodavandsis (IKEA)
  11. Drejespor til togbane (IKEA)
  12. Bog
  13. Plaster med sejt motiv (Bilka)
  14. Malebog

Dreng 0 år:

  1. Dækkeserviet
  2. Vaskeklud hvor hånden kan være i
  3. Vaskeklud hvor hånden kan være i
  4. Strømper (HM)
  5. Tykke sokker – mormors hjemmestrik
  6. Nissehue
  7. Pæn body til julens fester (HM)
  8. Suttekæde
  9. Sæbebobler (Bilka)
  10. Tandbørste (Bilka)
  11. Badedyr
  12. Billedbog
  13. Drikkedunk*
  14. Madkasse*

Min liste med ideer var faktisk endnu længere, så det var dejligt for en gang skyld. Håber I kunne bruge det som inspiration.

Guldkorn

Der er lige nogle friske guldkorn på bloggen fra de to store. Aldersmæssigt bliver de hhv. 7 og 3 år inden for de næste par måneder.


Der er svømning i datterens SFO, hvor de skiftevis svømmer hver  anden mandag. A var på hold 2, og havde derfor fået en ‘anmeldelse’ af svømningen af hendes kammerat, der var på hold 1.

A: O har sagt, at det var sjovt. Og hårdt! Det var så hårdt, at hans hår var helt vådt af sved 😅🤣


E er starter i børnehave. Det giver nogle nye ord og lege.

Mig: Hvad har du lavet i børnehaven i dag?

E: Jeg har slåset med dinosaurusser hele dagen…


Jeg har fået farvet øjenbryn, hvilket E straks ser.

E: Mor må jeg mærke dine øjenbryn?

Han mærker.

E: Åhh de føles dejlige.


A har besøg af en veninde, der hedder Jasmin. Herefter har E kun omtalt vores vitaminpiller som Jasminpiller.


Vi har lavet ønskeseddel til Es 3 års fødselsdag. Efter et par dage, spørger han mig, hvad jeg ønsker mig.

Mig: Jeg ønsker mig en creme til ansigtet.

E: Det kan man ikke ønske sig.

Mig: Hvad synes du så, jeg skal ønske mig?

E: En dukke til at sove med…….


A ser Den store bagedyst.

A: Jeg gider ikke være dommer i bagedysten. Så skal jeg smage på SÅ mange kager, og så får jeg ondt i maven og skal ud og kaste op. Jeg vil hellere være en af dem, der bager, for så skal jeg ikke smage på så meget.

Jeg gemmer de gode stunder

Nu skal det her blogindlæg ikke tages for værre (eller bedre) end det er. Men sandheden er, at efter kl. 17 er der ikke meget Familien Overskud over os. Nærmere Familien Fladmast.

Måske ville det være anderledes, hvis vi spiste havregrød til morgenmad, dyrkede mere motion, spiste kosttilskud og mediterede, men det gør vi altså ikke lige for tiden… Så vi ‘kæmper’ for at komme nogenlunde roligt gennem aftenen hver dag.

Det koster. Både på energien, men også på de kampe, der skal tages og prioriteres. Vi har to (tre…) børn, der skal ses og høres – og som begge for nyligt har oplevet store skift til henholdsvis 1. klasse og børnehave. To trætte børn. Især en stor pige med behov for at føle samhørighed og blive anerkendt. ‘Krav’ om læsning hver dag. Pligter. Madlavning. Oprydning i køkkenet. Bad. Så er der  behov for at vælge og prioritere, for tiden er ikke til at nå det hele, hvis vi også vil have de trætte børn i seng i ordentlig tid. Og det vil vi. Det er vores ansvar som voksne

Min manglende nattesøvn viser oftest også sit grimme ansigt på den anden side af kl. 17. Så når aftensmaden er spist, er jeg Fru Flad. Så bliver det ofte skræmtid og/eller diskussioner om læsning/pligter/bad eller lignende. Eller en rask lille søskendefight. Det dræner os alle.

Jeg ved godt, at løsningen som oftest er opmærksomhed til børnene. Så da jeg fredag aften følte en smule overskud, inviterede jeg børnene med til hygge. Det endte med puslespil og tegnerier. Tre kvarter med ro på. Ingen skærme. Stille sysler. Små snakke. Hygge. Overskud. Glade børn. Ingen skænderier. Ingen ‘dumme mor’. Bare være.

Jeg ELSKER når det sker.

Og jeg gemmer stunderne på min mentale harddisk. Og husker på, hvor lidt der skal til. Jeg skal blot facilitere og være til stede. Det kræver i virkeligheden så lidt. Meget mindre end det kræver at diskutere og at være sure mor.

Snobrød, æblekage og pandekager

Når man starter weekenden med at servere pommes frites og chicken nuggets næsten direkte fra fryseren, og fortsætter med kridhvide frostrundstykker lørdag morgen, så er man ligesom igang.

Det var en weekend uden de store planer, så da lørdagen bød på tørvejr, fik vi (endelig) tændt op i bålfadet. Vi tilbragte et par hyggelige timer i haven, hvor jeg fik bagt tonsvis af snobrød, græsset blev slået, trampolinen blev hoppet på osv. Aftensmad blev til rugbrød, da maverne var mætte af snobrød, ketchup og syltetøj.

Søndag morgen startede med nybagte boller, mens eftermiddagen bød på en æblekage/tærte. Det er godt nok helt anderledes at have min datter med i køkkenet, nu hvor hun både kan læse en opskrift og aflæse vægten. Hvis bare jeg medbringer tålmodighed, så klarer hun nærmest resten. Med maven fuld af æblekage, så bød aftensmaden på pandekager. Jow jow vi lever godt.

De eneste ture udenfor matriklen, var for mit vedkommende et par små trilleture med barnevognen. Ellers har jeg holdt skansen på mit eget græs. Desværre med en bule i panden på min søn fra mødet med klinkegulvet. Da jeg spurgte, hvad han ville fortælle i børnehaven, var svaret: Jeg har reddet på en hest! Og det er der en vis sandhed i. Jeg var nemlig hesten, og i forsøget på at sætte ham ned på en skammel, mistede han desværre balancen… Heldigvis holder han humøret højt.

Nu er en ny uge igang. I aften overlader jeg børnene til min mor, og så tager jeg min mand under armen. Vi skal til forpremiere på Jounal 64. Jeg glæder mig, og håber/ved at mindstemanden kan undvære brysterne de 3,5 timer det formentlig drejer sig om.

Hav en skøn uge.

Hvem har krympet vores tøj?

At det meste af mit tøj er ‘krympet’ hænger nok sammen med, at jeg stadig har ca. 7 kg ekstra kropsvægt fra min graviditet. Så der er håb for, at det ikke forbliver krympet til evig tid…

Men at mine børns tøj er krympet – det begriber jeg ikke. Jeg ved det er en kliché, men altså…

Det er slut med kjoler og shorts. De lange bukser er fundet frem, og hver dag kommer min datter ud i et par nye bukser, der stumper… Nogle af dem købte jeg lige i foråret. 🙈 Alt det solskin får ikke kun ukrudtet til at gro… Så nye bukser skal der til – og jeg kan nok ikke nøjes med to par…. Derudover mangler hun en badedragt, sko til indendørs idræt og hjemmesko. For ikke at tale om vintertøj, når den tid kommer. Min datter dyrker vist også gulerødder, så nye strømper skal der nok også til….

Min søn er retur i sit nattøj – altså det ene sæt, han kan passe. Hvad skete der lige for det? Hans sandaler var presset til det yderste, så på den måde, var det nok godt nok, at sommeren fik en ende. Altså indtil vi forsøgte at mase hans små (store?) fødder ned i hhv. hans sko og gummistøvler. En mission der var nærmest dødsdømt fra start. Så I kan nok regne ud, hvad han mangler… Derudover står der også hjemmesko og snart en flyverdragt på hans liste.

For mindstemandens vedkommende mangler der lidt bukser og nattøj. Underligt nok når han nu kan arve, men det er som om, at kassen med tøj i str. 74 var næsten tom… Og hvad giver man en stor ‘baby’ på om efteråret. Det skal jeg lige lære. Mine to andre børn er født på den helt modsatte årstid, så alt er lidt omvendt for mig.

Uden at det skal være reklame, kan jeg nævne at HM åbenbart godt ved, hvornår (mine) børn vokser, så de har 20 % rabat på børnetøj lige nu. Og PompDeLux har 10 % rabat på den nye kollektion, så der skal flyverdragten nok i hus.

Halvvejs mod kobberbryllup

I dag har jeg været gift i 6 år og 3 måneder. Det har min mand også. Så nu er vi halvvejs mod kobberbryllup…

Vi blev kærester i august 2005, og der må siges at være sket meget siden da. De klassiske “begivenheder” som uddannelser, jobs, børn, hus osv. Men også sygdom, abort og trafikuheld har fyldt og kunne have kostet os ægteskabet.

Vi er stadig sammen. Og det gør mig glad. Min mand er min støtte. Både i hverdagen, og når hverdagen rammer os. Han er den, jeg kan vende store og små overvejelser med. Han bakker mig op, når jeg har truffet en beslutning. Og han er nogle gange så stolt af mig, at jeg bliver helt flov.

Men han skubber mig også nogle gange – skubber mig ud til kanten. Men han skubber mig aldrig ud over kanten. Jeg skal selv springe. Når jeg tøver, så hepper han. Det er jeg ham evigt taknemmelig for, for der kommer som oftest noget godt ud af det.

Han har et hjerte af guld og ønsker at gøre verden til et bedre sted. Det er pga. ham, at vi har et fadderbarn. Det er pga. ham, at jeg ikke længere kan gå forbi en sælger uden at købe Hus forbi. Og det er også hans fortjeneste, at jeg i dag (næsten) altid giver drikkepenge. Det er ham, der tager en pose med, så han kan samle affald, når han skal ud og gå. Det er ham, der stiller vand ud til dyrene, og det er ham, der altid slukker lyset efter mig.

Han har det ikke altid let, men selvom han kæmper med sit, så lukker han mig ind, så vi kan gøre det til en fælles kamp. Vi er et team. Både som forældre og som ægtefolk.

Nogle gange kommunikerer vi nærmest mere over mail og sms end rent fysisk. Det er ikke kun praktik, men også små og store drømme og udfordringer. Sådan er vores virkelighed med tre børn, en travl hverdag og travle aftener med madlavning, mad, bad og putning. Men så længe vi kommunikerer, så tror jeg på, at det er godt (nok).

Vi kender hinandens vaner – både de gode og de dårlige. For de dårlige vaner har vi stadig væk. Og vi er ikke blevet glade for hinandens dårlige vaner med tiden, men vi har accepteret dem.

Accept, kys og stædighed – det har nok bragt os til der, hvor vi er i dag. Og selvom vi også vil flytte os i fremtiden, så håber jeg, at det bliver i en god retning. Så kan vi forhåbentligt fejre kobberbryllup om 6 år og 3 måneder.