Kategoriarkiv: Mit daglige arbejde

Karrieretirsdag: Mit arbejde i fondsbestyrelsen

I sidste uge skrev jeg lidt om bestyrelser, og jeg prøvede at fortælle lidt om den fondsbestyrelse, som jeg sidder i. Læs det evt, her. Nu vil jeg prøve at fortælle lidt om selve arbejdet.

Hele bestyrelsen mødes til fem bestyrelsesmøder om året. De er planlagt 1-1,5 år ud i fremtiden, så man altid ved, hvornår der er møde. Derudover har vi et ‘årsmøde’, den dag hvor vi også deltager i virksomhedens generalforsamling. På denne dag spiser vi også frokost med virksomhedens bestyrelse og øverste ledelse.

Udover møder som afholdes på hovedkontoret i København, har vi hvert år et seminar, hvor vi besøger et (eller flere) kontor i et andet land. Senest var vi i Chicago og Boston, og sidste år var vi i Hamborg. På seminarer drøfter vi ofte mere overordnede og strategiske emner, som der sjældent er tid til på de almindelige bestyrelsesmøder. Derudover er formålet med seminarerne også, at vi får præsenteret hele ‘fondsmodellen’ for medarbejderne, og at de får mulighed for at præsentere nogle af deres projekter for os. Det er altid meget spændende, at høre hvad vores kolleger laver rundt omkring i verden.

Vi er desuden organiseret i nogle mindre komiteer (udvalg), der løbende arbejder med forskellige emner, bl.a. investering af vores formue og vores donationer. Selv er jeg formand for vores kommunikationskomite, der bl.a. arbejder med løbende kommunikation og vores årsrapport, men som gennem de sidste par år også har været ansvarlige for, at vi har fået vores eget logo og hjemmeside.

Hvad foregår der egentligt på sådan et bestyrelsesmøde? Typisk har vi møde i knap seks timer inkl. frokost. Vores formandskab starter altid med at rapportere om stort og småt, og dernæst plejer vi at blive orienteret om virksomhedens resultater af bestyrelsesformanden. Så er der formalia med protokoller osv., og dernæst input fra vores komiteer. Vi skal altid beslutte, hvem der skal have donationer, og hvem der skal have afslag. Derudover er der løbende emner over året ifht. årsrapport, budget og regnskab, vores målnotat til virksomhedens bestyrelse osv.

Nu hvor jeg skal overveje, om jeg genopstiller, tænker jeg en del over, hvad jeg får ud af det – og hvad jeg bidrager med. Jeg synes, at det er spændende arbejde. Der er en god tone om bordet, hvor alle bliver hørt – også selvom jeg jo nærmest har minus i ledererfaring ifht. nogle af de meget erfarne folk, det sidder om bordet. Jeg får et godt indblik i kulissen i virksomheden, og jeg får ind i mellem stillet de helt skarpe spørgsmål, som gør at vi lige tænker os om igen. Det sker langt fra hver gang, men det er fedt, når det sker!

Jeg betragter min bestyrelsespost som et ‘bijob’. Jeg tager fri fra mit almindelige arbejde, når jeg arbejder for fonden. Jeg får er årligt bestyrelseshonorar, og det er på en måde lidt sjovere, når udbetalingen kommer på en gang istedet for hver måned. Så der forkæler jeg både mig selv og familien 😊 Men tiden skal selvfølgelig også tages i betragtning ifht. om jeg skal genopstille, for det tager noget tid og nogle dage væk fra familien. Men lige nu tror jeg, at jeg kaster mig ud i endnu et valg. Jeg har besluttet, at jeg skal have truffet min beslutning til efterårsferien, så jeg kan nå at skifte mening mange gange endnu.

Hvis I har nogle spørgsmål, så er I selvfølgelig velkomne til at stille dem i kommentarfeltet. Så skal jeg prøve at besvare dem.

Karrieretirsdag: Bestyrelsesarbejde

Der er rigtig mange mennesker, der sidder eller har siddet i en eller anden form for bestyrelse. Det kan være i en idrætsforening, dagtilbud eller lignende. Jeg sidder i en fondsbestyrelse, og det handler Karrieretirsdag om i dag.

Alle virksomheder har en ejer. Måske er det en enkelt person, en familie eller en masse aktionærer på Børsen. I Danmark har vi en tradition for at en virksomhed også kan være ejet af en fond. Det er tilfældet for bl.a. Novo Nordisk, Tryg og Carlsberg. Og også den virksomhed, som jeg er ansat i.

Når man vælger at lade virksomheden eje af en fond, så kan man arbejde langsigtet med at drive virksomheden, og profit er ikke altid det eneste mål. Fonden trækker måske sjældent store beløb ud af virksomheden i afkast, men lader istedet pengene ‘arbejde’ i virksomheden, hvor de kan bruges til udvikling og/eller opkøb. Er man på Børsen, har ens ejere en forventning om et godt afkast hvert eneste år, og det kan gøre det sværere at lave langsigtede investeringer. En virksomhed i familieeje kan møde udfordringer i takt med at familien vokser, og der dermed bliver flere ejere/interessenter.

Den virksomhed jeg er ansat i, er som sagt ejet af en fond og den lille andel af medarbejderne, der har investeret i medarbejderaktier. Fonden drives af en bestyrelse, som i ‘mit’ tilfælde består af otte bestyrelsesmedlemmer, der er selvsupplerende – dvs. de selv vælger, hvem der skal ind, når der er en, der stopper. (Det kan give mulighed for vennetjenester – at man vælger nogen, der minder om en selv – og at det er svært at få kvinder ind i bestyrelserne, men alt det er en sidebemærkning ifht dagens emne…!) Derudover består bestyrelsen af fire bestyrelsesmedlemmer, der er valgt blandt medarbejderne. Dette er et lovkrav, for ellers tror jeg, at der var mange bestyrelser, der ikke havde medarbejdere med.

Jeg er valgt blandt medarbejderne i min virksomhed. Mit mandat er gældende i fire år, og til marts udløber det.

Hvad vil det så egentlig sige, at eje en virksomhed som fond? I vores tilfælde arbejder vi rigtig meget med at være dem, der udstikker de helt overordnede rammer. Vi skal IKKE blande os i den daglige drift eller udvikling af virksomheden. Der er derfor ansat en professionel bestyrelse med personer, der er ansat på ledende poster i andre virksomheder (eller pensioneret fra ledende poster. Det er fonden, der ansætter bestyrelsen i virksomheden. Derudover er der selvfølgelig en direktion, der hver dag gør deres bedste for at lede og drive virksomheden.

Vi forsøger at være en aktiv ejer, der udstikker retningslinjer, og stiller krav til mål der skal opfyldes og rapporteres på. Men hvordan virksomheden opnår målene, det blander vi os ikke i. Vi arbejder meget med virksomheden værdisæt, og forsøger at kommunikere det globalt til alle vores medarbejdere. Derudover er vi en fond, der hvert år donerer penge til forskning og velgørenhed.

Hvad jeg egentlig laver i bestyrelsen, vil jeg prøve at skrive lidt om næste tirsdag.

Karrieretirsdag: Robotterne kommer!

Det går super godt med det her Karrieretirsdag – eller noget… Det her indlæg var faktisk skrevet til sidste tirsdag, men i min travlhed glemte jeg at udgive det 🙈 Beklager


Min hjerne har kørt på højtryk et par dage. Det er væltet ud med temaer til Karrieretirsdag, men også en smule ængstelse. For kan jeg overhovedet skrive noget fornuftigt? Nu giver jeg det et skud – og ærlig talt ved jeg ikke mere om arbejdsmarkedet end om mode, og det sidste holder mig ikke tilbage.

I den sidste uge har temaet om robotter fyldt en hel del. Der kører også noget satire på Facebook om, at de første 179 robotter skal erstatte Folketingets medlemmer. Så vidt kommer det nok ikke til at gå.

Men hvad mon der er, med de robotter. I bund og grund sidder der nok en hel del og er bekymrede for, om robotterne vil overtage deres job. Og jeg forstår det godt. Især inden for produktionsfagene. Forskellige undersøgelser har peget på forskellige scenarier. Nogle mener at robotterne vi skabe en anden slags jobs end dem de overtager, mens andre mener, at robotterne vil føre til langt større arbejdsløshed.

Jeg arbejder med planlægning. Det kan f.eks. være en trafikplan for en kommune eller en miljøredegørelse for et vejprojekt. Som sådan ser jeg ikke, at robotter kommer til at lave planlægning. Det kræver en menneskelig hjerne at kunne modtage og indsamle informationer, analysere dem og formidle dem. Og dog… Lige når jeg skriver det, lyder det godt nok som noget en avanceret computer kunne klare… Jeg tror set dog ikke.

Robotter fylder dog stadig i mit arbejde. I min verden arbejder vi med mobilitet. Dvs. hvordan vi bevæger os. Og her spiller fremtidens teknologier da helt sikkert en rolle. Selvkørende biler, droner, flere muligheder i den digitale verden fremfor den fysiske, osv.

Så jo mit arbejde vil helt sikkert ændre sig i fremtiden, men jeg er ikke bange for, at robotterne overtager.

En kontrastfyldt dag…

I dag var i sandhed en kontrastfyldt dag, hvor jeg gik fra at rydde op i joggingbukser til at være omsorgsfuld mor til at være konsulent til at være den hjemvendte savnede mor for til sidst at ende på sofaen.

Det var dagen, hvor jeg for første gang i min 5 år og 4 1/2 måneder lange karriere som mor, måtte have et barn i narkose.

Vækkeuret ringede kl 5.30. Pigen der ikke kan høre skulle have tidlig morgenmad for fra kl 6 stod den på faste. Formiddagen gik i joggingbukser, og først da jeg havde lagt makeup og skiftet til buksedragt, og vi sad i bilen, meldte mavepinen sig. Klokken var blevet 11.30, og pigen på bagsædet havde ondt i maven. Om det var sult eller spænding var svært at afgøre, men hun var stille. Jeg var dog MEGET imponeret over hendes evne til at faste – jeg havde ikke klaret det uden brok.

Vores destination var ørelægen. Far kom også, og med en i hver hånd blev hun lagt i narkose. Jeg kunne godt se på hende, at hun ikke var tryg, men hun var så sej. Puha jeg syntes, at det tog lang tid, før hun var væk. Men væk kom hun, og da hun 10 min senere blev båret ind til os i opvågningsrummet, var hun fortsat helt væk.

Jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til, men det var vigtigt for mig at være der. Og jeg kunne især mærke det, da jeg sad med hende under opvågningen. Det var sen rigtige beslutning.

Da vi var færdige ved ørelægen var det min svigermor, der kørte med dem tilbage. Jeg vendte snuden mod Padborg. En lang tur for et kort møde. Mit tjekkede image krakelerede dog lidt, da jeg på skolen, hvor mødet blev holdt, skulle tage blå overtræksfutter ud over mine støvler 😉 Jeg rettede ryggen og spillede cool.

Vel hjemme lige ved puttetid blev jeg modtaget med kæmpe krammere og kys. Utroligt hvordan disse velkomster kan svinge. Efter endnu en lang putning af husets yngste beboer, har jeg nu ramt sofaen. Mit aktivitetsarmbånd siger, at jeg fortsat mangler 500 skridt, så dem må jeg nok op og få gjort kål på inden længe.

God aften til jer.

Kan man arbejde, imens man ser Gift ved første blik?

Svaret er NEJ! I hvert fald for mit eget vedkommende, men jeg er jo ikke ‘man’.

Jeg ser generelt ikke ret meget tv, og for tiden er Gift ved første blik, det eneste program jeg følger med i. Så da jeg i går aftes sad i sofaen med lidt arbejde, forsøgte jeg da først at arbejde videre, da programmet startede, men efter ganske få minutter måtte jeg give op. Det kræver fuld tilstedeværelse at sætte sig ind i alle de grænseoverskridende ‘dilemmaer’ de fire par udsættes for generelt – og i går ved at flytte sammen.

Mit arbejde løb ingen vegne, så jeg kom bare det senere i seng. Jeg var træt efter en 12 timers tur til Rødekro mandag og en tirsdag med aftenarbejde, så jeg skød vækkeuret frem. Det var skønne spildte kræfter, for allerede før fem begyndte E at sove uroligt, snakke, mosle og sove lidt mere. Kl. halv seks stod vi op. Gab!

Det blev en rolig morgen, for jeg besluttede at holde begge børn hjemme til halv ni. Kl. otte havde vi nemlig 5 års gennemgang af vores hus, og iført flyverdragter nød børnene 20 minutters fri leg i  haven, mens vi andre småfrysende så på små revner i murværket. (Jeg har vist aldrig fortalt om vores byggeproces, men det må blive en anden dag).

Dagen i dag bød for mig på en (travl) hjemmearbejdsdag i sofaen iført joggingbukser. Jeg har læst og evalueret tilbud og først i eftermiddag, var jeg klar til at sætte mig til tasterne. Træning i aften har jeg aflyst. Jeg skal have arbejdet færdig og så i seng.

I morgen bliver endnu en travl dag, men så håber jeg, at det lysner lidt. Weekenden nærmer sig jo også 😉

Havnegrillen i Hanstholm

I dag har jeg været i Hanstholm på besigtigelse, hvor jeg spiste frokost på den lokale havnegrill. Altså den hedder godt nok Havnecafeen, men…

På havnegrillen i Hanstholm:

  • Kan man både få fiskefilet og seelach (en slags fisk). Man kan endda få en sandwich med seelach.
  • Kan man spise i et rygerum…
  • Og de lukker ikke døren derind, så alle kan få glæde af røgen.
  • Har 90 % af gæsterne en jakke, hvor der står noget med Hanstholm på ryggen. F.eks. Hanstholm Fisk, Hanstholm Havn eller Hanstholm El.
  • Kommer der ’store’ drenge med sut i munden.
  • Og gamle damer med røde habitjakker, guldknapper og høje støvler.
  • Er der fire personer på arbejde i køkkenet – Big business.
  • Kan man få en håndpølse eller ventehotdog, mens man venter på sin mad.
  • Er deres schnitzel stiv som et bræt.
  • Lugter der ret meget af fisk, når man åbner døren!

img_3483

Har jeg fristet nogen, så har Havnecafeen åben fra 5.30-15.00. Og der er selvfølgelig gratis wi-fi.

Dette indlæg er selvfølgelig ikke sponsoreret – haha 😉

Nørderi i Hamburg

Når man slipper ti trafiknørder og en arkitekt løs i Hamburg, sker følgende:

  • Arkitekten undrer sig over, at trafiknørderne stopper op og stirrer ned med ryggen mod den storslåede kirke…
  • Trafiknørderne diskuterer, hvorfor ledelinjen/opmærksomhedsfeltet for de svagtsynede ender i et hushjørne…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • De begejstres over et projekt, som alle solhungrende danskere vil bande over de næste fire år. Nemlig udvidelse og delvis overdækning af A7 (E45) ned gennem Hamburg.
  • De uddeler street credit til en mand, der engang har projekteret en bro, der nu er at finde på servietter. Det må være niveauet lige under pengesedler 🙈

img_3355

  • De diskuterer detektering af både kørende og parkerede biler samt cyklister ved Siemens. (Diskussioner om fremtiden for radar- og videodetektering blev dog lige nørdet nok for mig.)
  • De bruger tiden i undergrundsbanen til at snakke om muligheden for at medbringe cykler.

img_3353

  • De beundrer parkerede biler.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • De deltager i en guidet rundtur i HafenCity, hvor de bl.a. er meget interesserede i antallet af parkeringspladser pr. bolig, den kollektive transport og så selvfølgelig hvor alle cyklerne skal parkeres.
  • De tager billeder af tavler…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  • De glædes over korrespondance tog i Flensburg, som betyder, at de ikke misser toget videre hjem.

Her til morgen har jeg….

Her til morgen har jeg:

  • Diskuteret med A hvorvidt hun var syg eller rask… Jeg ‘vandt’, og
  • har derfor næsten afleveret hende i børnehave uden flyverdragt
  • på den første frostmorgen dette efterår
  • hvor jeg nød det smukke solskin
  • mens jeg virkelig frøs,
  • hvilket betød, at jeg nærmest brændte røven af på sædevarmen.

Derudover har jeg også:

  • Ammet E for sidste gang (i nat). Han ved det bare ikke endnu…
  • Krammet mine børn lidt ekstra
  • og sat mig i toget mod Hamburg!

Tre dages studietur med fagligt program, lækker mad, egen hotelseng, shopping, hygge og måske lidt alkohol. Jeg er KLAR!

En masse gode grunde til at give kage!

Den anden dag havde jeg kage med til min kolleger – og det var der mange gode grunde til! Se selv herunder i den mail jeg sendte dem:

Kære kolleger

Jeg har bagt kage til jer, fordi:

  • Jeg har lyst
  • Jeg har haft 9 års jubilæum
  • Jeg har haft første barns sygedag med E – damn you man flu!
  • E kan bedre lide at se på røremaskinen end på mor der arbejder ved computeren
  • Det er jo fredag
  • Jeg har haft ferie
  • Danmark har høstet en masse medaljer til OL
  • Jeg har været i udlandet
  • Jeg skal ‘lige om lidt’ i gang med at tabe de sidste graviditetskilo
  • Jeg har haft fødselsdag
  • Jeg har fået ny bil
  • Jeg har fået ny plads (i afdelingen)
  • Jeg er retur fra orlov
  • Jeg sover for lidt, så har virkelig brug for sukker 
  • Jeg er den eneste store fan i husstanden af dagens kage
  • Og sikkert meget meget mere!

 Vi ses til kage i mødelokalet ved køkkenet kl 13.30..

 Mvh M

Se det var en masse gode grunde til at give kage – måske du også skylder kage? 🙂

 

Hjemme igen…

Så er jeg hjemme igen efter en tur til Hamburg uden Lillebror. Det er gået godt! Eller dvs…

Jeg stod op mandag morgen kl. 5, og kørte mod Hamburg kl. 5.30. Jeg var lidt spændt på at skulle køre så langt alene efter mit uheld. Køreturen gik fint indtil jeg nåede Hamburg, hvor der var rigtig meget trafik – og hvor jeg ikke lige fandt mit p-hus osv. Da jeg endelig fandt mit p-hus og Chilehaus, hvor jeg skulle til møde, kunne jeg ikke finde indgangen – så jeg kom 10 min for sent, men det gik.

Chilehaus
Chilehaus

Formålet med turen var at deltage i et seminar samt møde med den fondsbestyrelse jeg sidder i. Derhjemme havde jeg allieret mig med min svigermor, som hjalp Manden med at tage sig af børnene.

Som dagen gik var mit ene bryst ved at eksplodere – det som jeg ikke havde ammet på i løbet af natten. Jeg glædede mig virkelig til at komme på hotellet kl. 18, og få malket ud. Men ak – jeg havde glemt en dims til brystpumpen… UPS!!! Og da jeg så konstaterede, at jeg havde lækket på min bluse, og at aftenens buksedragt ikke kunne knappes over barmen, var jeg lidt presset, så jeg fløj ind i Esprit og fandt en bluse (som jeg sikkert aldrig får på igen…).

Mælkepletter - UPS
Mælkepletter – UPS

Derhjemme gik alting godt indtil putning. Der var Lillebror ikke helt tilfreds, men han endte med at falde i søvn i barnevognen (både mandag og tirsdag), og sove en god nat uden amning. Dygtig dreng.

Jeg savnede som sådan ikke Lillebror (eller resten af familien), men jeg var noget bekymret for, hvordan det hele skulle gå om aftenen og natten. Til seminar og møde kunne jeg fint gemme tankerne væk, så jeg følte egentlig, at jeg var godt tilstede.

Og ellers var det meget rart, at blive bespist med lækkerier hele dagen, skulle bruge hovedet og sove på et hyggeligt hotel, hvor jeg var en af de heldige, der var blevet opgraderet til et stort værelse 🙂

De gule sko blev luftet til middagen :)
De gule sko blev luftet til middagen 🙂
Kaffebar på mit opgraderede hotelværelse.
Kaffebar på mit opgraderede hotelværelse.
Mødeforplejning.
Mødeforplejning.

Jeg parkerede i carporten kl. 20.30 tirsdag aften. Lillebror sov i barnevognen, men vågnede heldigvis efter et kvarters tid. Han blev så glad for at se mig – og jeg var så glad for at kunne amme ham lidt 😉 Han var ikke lige til at putte, for han havde så meget at “fortælle”. I dag har han været et stort smil, og heldigvis har han ikke virket bekymret for, om jeg skulle forlade ham igen.