Når jeg går til babysalmesang med min sidstfødte, er det sammen med vores præst, som er så heldig at få lov at deltage med sit barnebarn. En dag stak han mig en bog, af en for mig ukendt, kvindelig forfatter. Han spurgte, om han skulle invitere hende til at fortælle om børneopdragelse til en sogneaften. Hun har tilsyneladende et lidt ‘gammeldags’ syn på børneopdragelse, hvilket præsten grinende mente kunne ruske op i alle curlingforældrene. Vi snakkede frem og tilbage, og han sluttede lidt kækt af med at sige:
”Marie, du kunne da skrive en hyldest til alle curlingforældre.”
Det har jeg tygger lidt på, og her kommer den!
Kære forældre
Uanset om du er mor eller far til en nyfødt eller voksen eller nogen der i mellem, så vil jeg vove den antagelse, at du ønsker dit barn det bedste. Hvis dit barn har brug for hjælp, vil du formentlig hjælpe med de ressourcer, du har til rådighed. Ressourcer som kærlighed, omsorg, erfaring, tid, mad, penge, netværk osv. osv.
TILLYKKE!
Du er i mine øjne en god og kærlig forælder.
TILLYKKE!
Du er en curlingforælder… I hvert fald i ordets bredeste (og mest positive) forstand – nemlig forældre der vil deres børn det bedste, og gerne hjælper dem.
Oprindeligt blev begrebet curlingforældre brugt om forældre der var overbeskyttende. Det var forældre, der fejede alle forhindringer af banen for deres børn. Forældre som ‘ødelagde’ deres børn ved at bære dem frem i livet, i stedet for at lære dem at gå selv. Men pludseligt blev ‘curlingforældre’ et modeord. Og på den måde jeg ofte møder ordet i medierne, så må jeg sige, at stort set alle de forældre jeg kender med hjemmeboende børn – de er curlingforældre.
Ja, jeg er en curlingmor…
Men… For der er selvfølgelig et men. Selvom jeg vil mine børn det bedste, så prøver jeg da også at gøre alt med måde.
Mine børn skal lære at gøre ting selv… Det betyder ikke, at jeg bare sender dem afsted på egne ben. Jeg står klar i baggrunden med råd og vejledning, hvis de ønsker det. Jeg er der også til at hjælpe dem, hvis de fejler. Men måske vigtigst af alt, så giver jeg dem kun de ‘opgaver’, som jeg mener, at de er klar til. På den måde kan jeg minimere antallet af nederlag for dem.
Kan I se det? Totalt curlingmor… For når jeg aktivt vælger deres ‘opgaver’, så fratager jeg dem noget af muligheden for at fejle. Og måske lærer de først tingene senere i livet, end jeg gjorde, da jeg var barn. Men helt ærligt… Den slags curlingmor er jeg. Det tør jeg godt sige højt. Og så længe de lærer de værdier og praktiske færdigheder, som jeg mener er vigtige her i livet, så tror jeg på, at de nok skal klare sig.
Så kære (curling)forældre
Klap jer selv på skulderen, hvis I gør jeres bedste.
Giv jeres børn et kram – og skub dem så ud i livet.
Hav en skøn dag.
Mvh en curlingmor til tre.