Når børn går i kirke

I efteråret fik jeg en beskedanmodning på messenger. Den var fra vores lokale præst, der nu og da læser min blog (say what 🙈). Han forespurgte på, om jeg ikke ville dele nogle skriblerier i kirkeebladet. Jeg sagde ja, og gik så i tænkeboks. 2,5 måneder skulle der gå, før jeg var klar til at sætte pennen på papiret.

Resultatet blev godkendt, og den anden dag dumpede kirkebladet ind ad brevsprækken. Er spændt på, hvor mange af mine lokale bekendte, der ‘opdager’ min artikel. I skal dog under ingen omstændigheder snydes.

Når børn går i kirke

Jeg har været i IKEA i dag, kom min 2-årige søn hjem og fortalte mig en dag i december. Jeg vidste dog fra pædagogerne i vuggestuen, at han ikke havde været i IKEA, men i kirke til julegudstjeneste. Det havde været en stor oplevelse for ham.

Min datter deltog også i en julegudstjeneste med skolen. Der havde været to præster, og den ene havde været skør! Og så var der nogle, der blev klædt ud som forældrene til Jesus. Hun kunne ikke huske deres navne – altså Maria og Josef – men det var vist lige meget for selve oplevelsen.

Da vi nåede 1. juledag har vi tradition for at gå i kirke. Men efter en rigtig dårlig nat, må jeg indrømme, at jeg så mit snit til at aflyse. Jeg tror endda, at jeg fremlagde det således for min datter: Vil du helst i kirke, eller skal vi beholde nattøjet på og gå i gang med at samle nogle af dine julegaver? Pigebarnet valgte kirken… Og det var jeg bagefter glad for.

Et ‘besøg’ i kirken giver mig sådan en god ro. Mine børn sluger hele oplevelsen, og selvom præstens ord måske ikke opnår fuld forståelse hos dem, så hører de orglet, korsangeren og salmerne. De ser udsmykningen, min datter hjælper med at finde salmer i salmebogen, og når hun er opmærksom hører hun faktisk efter. Er der noget hun ikke forstår, er hun ikke bleg for at stille spørgsmål, og vi har da nogen gange fået opklaret ting fra prædikenen ved den efterfølgende kaffetår i våbenhuset. Hun vil også gerne modtage nadver, og i år deltog den 2-årige også. Druesaften var lige hans mærke, så jeg nåede kun et lille sip, før han også tømte mit bæger.

Det er ikke kun selve kirkehandlingen, der giver anledning til spørgsmål fra min datter, og jeg elsker de gode snakke, vi har haft. Denne gang spurgte hun til, hvor mange oldefædre hun havde haft, hvad de hed, farven på deres hår og ikke mindst, hvor de lå begravet. På den måde blev turen gennem kirkegården en fortælling om hendes forfædre, døden og ritualer for hvor man begraves.

En anden gang havde vi en god snak om, hvorfor vi fejrer påske, og at hendes muslimske veninder ikke fejrer påske ligesom os. De tror på en anden Gud, men helt basalt så tror vi alle på kærlighed blandt mennesker.

Jeg elsker, når kirken kan give mig selv og mine børn et ståsted, men samtidig åbne vores nysgerrighed for alt det andet her i livet. Uanset om det er døden eller forståelsen af andre trosretninger.

 

Karrieretirsdag: Hvad betyder en god leder for dit arbejdsliv?

Det her indlæg er ikke baseret på nogen form for artikler, videnskab eller lignende. Det er ene og alene mine følelser for tiden – og måske derfor også lidt usammenhængende.

Alle alarmklokker ringer hos mig, når der bliver indkaldt til et afdelingsmøde med kort varsel. Og hvis der ovenikøbet er inviteret en direktør med, så ringer klokkerne lidt højere. Sådan et møde blev vi indkaldt til i sidste uge.

Min afdelingsleder stopper som afdelingsleder for at løse andre opgaver. Bum. Min tidligere afdelingsleder vil fungere som midlertidig afdelingsleder, indtil der er fundet en permanent løsning.

Så jeg er sur. Jeg har (havde) en god afdelingsleder. En der så mig arbejde i samme retning, som jeg selv har interesse i. Det er ingen selvfølge. Jeg har prøvet at have en afdelingsleder, der så mig med en anden profil…  Så for mig betyder det rigtig meget med en afdelingsleder, jeg er på bølgelængde med. En jeg kan sparre med fagligt, men også en jeg kan give en kæk bemærkning med på vejen eller lidt brok.

I dag sagde jeg (Marie 5 år) så til min afdelingsleder (med et smil), at jeg ikke gad hjælpe ham, fordi jeg var sur over, at han stopper. Det var både en ros til ham og brok – og sådan forstod han det heldigvis også.

Nu sker der så det, at der formentlig kommer en ny afdelingsleder under min barsel. Det er jeg også sur over 😉 For jeg er typen, der vil være med fra start – og vil være med til at påvirke og præge.  Men det må jeg så prøve at gøre på bagkant.

Gæt hvem der har MUS samtale på fredag med en midlertidig afdelingsleder. Det gider jer ikke!

SÅ nyd hvad I har – hvis det er godt. Og kryds fingre for, at jeg får en god afdelingsleder i fremtiden.

Lort, lagkage og shopping

Når livet er mere lort end lagkage. Når ingen gider læse mere om sygdom. Eller en mor der råber for meget og for højt af sine børn. Om gråvejr og vasketøj…

Så er det jo godt, at der findes shopping 😊 Hvis altså ikke lige, jeg prøvede at spare efter en dyr december. Og hvis ikke lige jeg var højgravid, og derfor har lovet mig selv, at det med at købe tøj til ‘bagefter’ (dvs. om et år, når jeg forhåbentligt er tilbage på min før vægt) er no-go, eller i hvert fald skal holdes på et absolut minimum… Men altså det shopping – det passer jo ikke sig selv. Derfor får I min forårs ønskeliste, hvis nu….

Som altid er det pissekedeligt, fordi jeg ikke har rettigheder til billeder. Og de to links, der er affiliate links, er markeret med *

Lollys Laundry har igen igen lavet en skøn kollektion. Jeg er helt vild med det her røde print, som findes i den flotteste kjole – men også som sæt i top og bukser. SÅ pænt.

Den her grønne uld cardigan har jeg allerede i gul. Den er så dejlig blød og dejlig varm. Desværre fælder den helt vildt meget, så jeg må lige se, hvordan det udvikler sig med den jeg allerede har. Måske jeg kan være heldig at finde den grønne på udsalg senere på året.

Neo Noir laver også nogle fine ting, og denne gang er jeg ret vildt med denne slå-om kjole* med fin krave og blomster.

Stine Goya er også en favorit, hvor jeg mest har deres kjoler. Sidste sæson lavede de nogle fine gule ting, og nu er blusen* faktisk nedsat til halv pris. Det er godt nok fristende……..

Jeg kunne såmænd også godt tænke mig at prøve denne Perfect Look Foundation fra Nilens Jord. Men seriøst bliver det nok ikke til meget foundation det næste år, så må hellere vente.

 

 

 

Kære Kong Frost

Kære Kong Frost

ENDELIG er du her! Du har været savnet. Jeg har savnet, at jeg i en længere periode kunne stå op til frost på ruden og frost i græsplænen. Jeg har savnet frosne vandpytter og søer, som ikke forsvinder ved det mindste solstrejf.

Kom med din afsindige kulde, som giver os røde, men tørre kinder. Kom med din dræbende kulde, så jeg forhåbentlig får lidt færre myggestik til sommer. Kom med din klarhed og renhed som bringer skønhed i min hverdag.

Lidt sne skal også være velkomment hos mig. Lige nok til at give landskabet skønhed, som varer under hele din regeringstid. Ikke så vi drukner, men blot så vi klarer os.

Kong Frost du skal vide, at jeg har savnet dig. Men din sene ankomst vil nok få mange til at beklage sig. For vi nåede næsten at strække ud efter forårets lys og varme. Blomster der springer ud, knopper på træerne og lune temperaturer. Nu er vi slået tilbage – tilbage til vinteren og dit jerngreb, som meteorologerne spår vil vare længe. Jeg både glædes og ærgres. For selvom jeg trænger til frost og kulde, så trænger vi i min sygdomsplagede familie til forår og varme.

så kære Kong Frost: Du er hjertelig velkommen, men bliv nu ikke for længe.

Din M.

Status pt #1

Overskriften er direkte tyvstjålet fra en anden blogger, men hvis det fungerer, så går det nok. Nu får I lige en status på alt muligt.

  • Jeg var vist lidt træt/graviditetsknotten i går aftes, da nogen ikke havde instrueret vores datter i, at hun skulle se iPad eller lege, når hun vågnede istedet for at vække mig.
  • Og ja jeg vågnede halv syv, mens min datter sov til kl otte…
  • Det var en click-bait overskrift jeg fik lavet i går – beklager, men jeg synes virkelig stadig, at det er så pinligt at have tisset i sengen. Overvejede helt at undlade at fortælle det! Kan ikke huske, det er sket for mig tidligere i mit voksenliv…
  • Mandag morgen er vist ikke helt koordineret korrekt herhjemme. Jeg bliver hentet 5.45 og min mand kører 6.30… Sååå børnene kan da bare lige aflevere hinanden. Et hurra for svigermor, der lige springer til.
  • Tror kun der er én syg herhjemme i dag. Damn you mandeinfluenza. Måske har den også ramt min far, så vi ikke skal til hans fødselsdag… Hvilket nogen bliver slemt skuffet over!
  • Fik forøvrigt skrevet god bedring i stedet for god weekend til min datters lærer, da jeg meldte hende syg fredag.
  • Der var lodtrækning i kunstforeningen i torsdags. Og jeg vandt da lige et stort billede. List mørkt, men tror det passer i vores store (lyse) køkkenalrum.

Over and out. God weekend.

Graviditets-skriblerier #13: Natteroderi og en pinlig indrømmelse

Så er der gået endnu en uge, og jeg er nu 32+0. Vægten siger + 14,5 kg, og maven vokser fortsat. Flere har sagt til mig, at jeg ligner en, det har bagt færdig… Der begynder at komme lidt væske i kroppen, men jeg går da stadig med min vielsesring, så det er i små mængder indtil videre. Til gengæld er min kropsradiator skruet gevaldigt op. Jeg render rundt i bare arme og sveder. Det er måske ved at være tid til sandaler eller andet let fodtøj 😉

Havde jeg været ansat ved eksempelvis en kommune, så ville i dag have været min sidste dag før orlov. Det er jeg ikke, så jeg skal arbejde fire uger endnu. Tiden nærmer sig, og der begynder at blive fundet afløsere til mine arbejdsopgaver. Så bliver det ‘virkeligt’. Jeg kan godt arbejde fire uger mere, så længe jeg udnytter min deltidssygemelding, og får hvilet/sovet før jeg henter børn.

Det med hvile er stadig relevant – især efter nætter, hvor jeg har sovet dårligt/alt for lidt. Jeg har indtil nu helt været forskånet for, at skulle op og tisse om natten. Men sidste weekend da jeg endelig var faldet i søvn i en ‘behagelig’ sovestilling efter et par timer med diverse tankemylder,  drømte jeg, at jeg var på toilet. Og så kan I næsten selv regne resten ud… Natten blev ikke bedre af, at jeg så igen var vågen for at skifte sengetøj, og at jeg sov resten af natten med to juniordyner istedet for en voksendyne. Det har selvsagt givet lidt paranoia, og nu er jeg oppe at tisse hver nat… I nat var det heldigvis kun en gang, da jeg alligevel var inde hos min datter, men tidligere på ugen, var det hver gang jeg vågnede og hostede, så det blev nok til 5-6 toiletbesøg den nat.

Hvad er en kernefamilie?

Der findes efterhånden rigtig mange anerkendte familieformer (omkring 38, hvis jeg ikke husker galt), så hvad er egentlig en kernefamilie?

Mange vil nok svare, at kernefamilien er mor, far og et par børn. Altså lige præcis sådan en familiekonstallation, som jeg er en del af. Hvis man tilmed har to børn af hvert sit køn, så har man tilsyneladende ramt den helt store jackpot.

Udefra set har jeg altså en kernefamilie. Bum.

Men er vi en kernefamilie?

Jeg har tidligere fortalt, hvordan min mand har en psykisk lidelse, og hvordan jeg derfor møder nogle udfordringer som pårørende. (Læs evt. her) Det betyder, at vi måske gør nogle ting anderledes hjemme hos os i forhold til andre familier. Men da rigtig mange ting foregår indenfor hjemmets fire vægge, er det jo ikke altid nemt at vide, hvordan tingene foregår hos naboen eller hos vores venner. Jeg gad godt, at vi havde lidt mere overskud, men hvad er det, jeg sammenligner med? For ude i “offentligheden” udstråler vi jo oftest også selv overskud. Mor sidder i forældrerådet i vuggestuen og far i klassen osv… Det kan godt være, at vi hæver stemmerne derhjemme lidt oftere, end de gør hos naboen – men vi ved det faktisk ikke…

I min forstand er en kernefamilie en familie, hvor der er kærlighed og retningslinjer til alle. I klassisk forstand, så elsker mor og far hinanden, og der er overskud til at sikre en fast, men kærlig opdragelse til børnene. Så betyder det egentlig ikke så meget, om “kernefamilien” bor i et parcelhus, kommer på charterferie osv.

Så ja jeg har nok en kernefamilie, selvom græsset nogle gange er lidt grønnere på den anden side 😉

Og man kan jo ikke sådan bare lige få byttet sin familie. Til gengæld kan man arbejde med sig selv, hvis der er noget, man ikke er tilfreds med. Jeg ved, at jeg er en kærlig mor. Jeg ved også, at jeg lidt for ofte får hævet stemmen (råbt), når jeg taler til mine børn. Det skal jeg arbejde med, for jeg kan ikke bare bytte til nogle sødere børn (hvilket jeg selvfølgelig heller ikke har nogen som helst interesse i, da mine børn er noget af det skønneste)

Vinterferien der ikke (kun) var god ved os…

Puha vi er ikke sluppet helt billigt gennem vinterferien. Som jeg skrev i sidste uge blev begge børn syge. Onsdag fik jeg dem dog alligevel pakket i bilen, så vi kunne trille mod mine forældres sommerhus, som vi havde lånt. Det var med dyner på bagsædet og min datter i nattøj.

Torsdag skulle vi have haft overnattende gæster, men da helbredet stadig var mest til sofa, dyne og Ramasjang for min datter, blev det udskudt til et en-dags besøg om fredagen.

Selvom vi ikke var på toppen, nød vi dagene i roligt tempo med brændeovn og udsigt over vandet.

Lørdag da vi drog hjem, var det dog de voksne, der ikke følte sig så friske. Og da min søn valgte en tidlig, men for kort, lur i bilen var han ikke i verdens bedste humør resten af dagen. Kombineret med en rask storesøster i drillehumør og matte forældre, gav det virkelig nogle konflikter.

Da jeg havde puttet min søn, måtte jeg kapitulere og gå i seng. Det betød, at jeg gik glip af MGP, men heldigvis hyggede mand og datter sig med det uden mig.

Natten var noget rod for mit vedkommende med alt for lidt søvn. Så jeg nåede faktisk at gå i seng igen søndag inden min syvsover datter stod op 10.30… Og da jeg stod op igen til middag, var min søn faldet i søvn på sofaen til noget OL. Så det blev virkelig en søndag i laveste gear, hvor jeg pakkede alle ambitionerne væk. Mit helbred skrantede mere og mere, og jeg endte med at gå tidligt i seng på to pamol.

Og ja det fortsatte mandag, hvor jeg SKULLE på job 🙈, men nok burde have gjort min feberramte mand selskab derhjemme. Nu hoster jeg bare, så lungerne er ved at ryge ud af munden på mig og blæren er på vej den anden vej… Må jeg snart få det bedre!

Det er simpelthen utroligt, så meget sygdom vi (og især mig) har været ramt af. Selvom jeg stadig drømmer lidt om noget ordentligt vinter med længere perioder med frost og sne, så må jeg nok erkende, at mit helbred glæder sig til forår…

P.S. Jeg forstår godt, hvis I er ved at brække jer over sygdomsindlæg, men de skriver ligesom nærmest sig selv… 😕

Graviditets-skriblerier #12: Krampe, bumser og forkælelse

Så er det blevet 31+1, og min orlov nærmer sig – om 5 uger. Nu hvor vinterferien lakker mod enden, kan jeg mærke, at det bliver rigtig godt for mig med orlov. Den første uge byder dog på påske og begge børn hjemme. Lurer lidt på at sende dem på ferie/tur en dag eller to, da min mand formentlig ikke har fri i de tre dage op til påske.

Ellers har jeg haft min første nat med begyndende kramper i begge ben. Utallige gange gennem natten, nåede jeg dog at ‘redde’ det, før det blev til rigtige kramper. Redningen består i at få skiftet stilling, så blodet igen kan passere til benene. Generelt har jeg været forskånet fra den slags, og takket være en god madras kan jeg også stadig sove på ryggen.

Jeg er også blevet angrebet af bumser. Fire styk! Det lyder ikke af meget, men når de alle fire sidder på hagen, og har fået fine sår, så er det lidt træls at se på. Jævnligt spørger min søn også, hvad det er 🙈

Siden jul er jeg begyndt at følge med hos en del andre bloggere, der også er gravide. Flere af dem er selvstændige eller har fri hver fredag. Det er helt utroligt, hvad de når af ‘forkælelse’ af deres gravide krop. Alt fra yoga til træning, massage og akupunktur. Jeg skal bare sove… Det er det jeg når/får prioriteret.

Men allerede nu har jeg bestilt tid til klipning, når barslen starter. Jeg ved, at det er noget af det, jeg får svært ved at finde tid til, når jeg har en baby på armen. I vores nærområde er der også kommet en neglesalon, hvor jeg planlægger en pedicure inden fødslen. Mine fødder er efterhånden ret forsømte, så jeg tænker, at det er en god anledning.

Så som i nok kan høre, er jeg ved at være klar til at gå ned i gear.

Vinterferie, sygdom og små glæder

Min krop registrerede det før min hjerne gjorde. Den dreng jeg puttede mandag aften, var lidt varmere end ellers. Og da han i løbet af natten kom ind til mig, forstod min hjerne det også. Feber…

Så tirsdag brugte jeg min ferie med en febermus… Og en hostegøj… Lige præcis den der hoste, som hjemme hos os betyder, at min datter højest sandsynligt vil kaste op efter sengetid. Jeg ‘vandt’ samsovning i ske med febermusen, og så tog min mand hoste og opkast i de par timer, som det nu stod på.

Da onsdagen oprandt, og min datter kaldte allerede før seks, var jeg sikker på, at hendes tomme mave skulle fyldes op. Men hun var brandvarm, og klagede over ondt i hovedet. Efter at have madet hende med lidt youghurt og vand, drattede hun om på madrassen igen.

På trods af at min søn fortsat virkede varm, var det en helt anden energi, han lagde for dagen en lille time senere. Så det var en balance at underholde ham, og samtidig drage omsorg og tage hensyn til storesøster.

Heldigvis tog hosten en pause og gav os alle en god nattesøvn. Morgenen bød stadig på lidt feber, men som dagen er skredet frem har alle spist ok – og alle har været ude og blive luftet. Nu sover begge børn, og jeg håber, at erklære os raske i morgen.

Selcvom vi igen er ramt af sygdom, kan jeg glæde mig  over:

  • At min mand i dag har haft ferie med os, så jeg ikke længere er ene voksen på pinden.
  • Ild i brændeovnen, sne på terrassen og slik inden for rækkevidde.
  • 10 timers nattesøvn og 2 timers middagslur – ahh det var godt til rugemaskinen aka mig.
  • Jeg har ikke været ramt af feber denne gang (7-9-13).