Kategoriarkiv: Barselsliv

Graviditets-skriblerier #12: Krampe, bumser og forkælelse

Så er det blevet 31+1, og min orlov nærmer sig – om 5 uger. Nu hvor vinterferien lakker mod enden, kan jeg mærke, at det bliver rigtig godt for mig med orlov. Den første uge byder dog på påske og begge børn hjemme. Lurer lidt på at sende dem på ferie/tur en dag eller to, da min mand formentlig ikke har fri i de tre dage op til påske.

Ellers har jeg haft min første nat med begyndende kramper i begge ben. Utallige gange gennem natten, nåede jeg dog at ‘redde’ det, før det blev til rigtige kramper. Redningen består i at få skiftet stilling, så blodet igen kan passere til benene. Generelt har jeg været forskånet fra den slags, og takket være en god madras kan jeg også stadig sove på ryggen.

Jeg er også blevet angrebet af bumser. Fire styk! Det lyder ikke af meget, men når de alle fire sidder på hagen, og har fået fine sår, så er det lidt træls at se på. Jævnligt spørger min søn også, hvad det er 🙈

Siden jul er jeg begyndt at følge med hos en del andre bloggere, der også er gravide. Flere af dem er selvstændige eller har fri hver fredag. Det er helt utroligt, hvad de når af ‘forkælelse’ af deres gravide krop. Alt fra yoga til træning, massage og akupunktur. Jeg skal bare sove… Det er det jeg når/får prioriteret.

Men allerede nu har jeg bestilt tid til klipning, når barslen starter. Jeg ved, at det er noget af det, jeg får svært ved at finde tid til, når jeg har en baby på armen. I vores nærområde er der også kommet en neglesalon, hvor jeg planlægger en pedicure inden fødslen. Mine fødder er efterhånden ret forsømte, så jeg tænker, at det er en god anledning.

Så som i nok kan høre, er jeg ved at være klar til at gå ned i gear.

Graviditets-skriblerier #11: Når man lytter til kroppen

10 uger til termin. 70 dage… Og det føles både som ufattelig lang tid og meget kort tid. Kan faktisk ikke helt visualisere det liv, som jeg skal til at have med en lille baby… Første milepæl er orlov og totalt slow down.

Ellers går det faktisk godt. Jeg lytter til min krop (!), og jeg går før hjem fra job hver dag. Jeg havde nok håbet, at det kunne nøjes med at være nogle dage, men jeg er simpelthen så træt. Når jeg får min lur eller som minimum et hvil, så fungerer hverdagen faktisk fint. Jeg har igen overskud, men forsøger virkelig at passe på mig selv og ikke tage for meget ind.  For jeg er meget træt! Sidste weekend sov jeg knap 10 timer to nætter i streg + jeg selvfølgelig fik middagslur både fredag, lørdag og søndag. Så ingen problemer med at sove her. Heller ikke om natten længere.

Jeg har ikke hørt mere fra sygehuset, så konklusionen er, at jeg ikke har sukkersyge. Yes!

Nu står den på en uges vinterferie for børnene og jeg. Jeg har virkelig forsøgt ikke at lave for mange planer. Vi skal bare tulle rundt og sove længe. Glæder mig!!!

Graviditets-skriblerier #10: Her tag et glas sukkervand

Så er der gået en uge mere, og status er nu 28+5, så det går da fremad.

For en uge siden fik jeg en deltidssygemelding, som skulle give mig lidt større overskud til at overskue hverdagen. Så lagde jeg mig syg dagen efter, og var først retur på job i går. Temmelig afkræftet og med to syge børn derhjemme. I dag var der kun et barn hjemme, og da jeg kom hjem temmelig sløj, var min mor så sød at blive lidt længere, så jeg lige kunne sove en time. I morgen håber jeg, at vi kommer af sted alle mand, og at jeg kan få lidt glæde af et alene-hvil om eftermiddagen, før der skal hentes børn osv. Det var jo ligesom tanken med min sygemelding…

I dag var også den længe frygtede dag, hvor jeg skulle til sukkerbelastning. Dvs. jeg måtte faste fra i går aftes kl 22. Jeg har aldrig været særlig god til at undvære min morgenmad, og som gravid er det ikke nemmere. At mindstemanden så valgte at være temmelig meget på tværs i morges, havde jeg ret svært ved at håndtere. Men vi kom af sted og jeg kom kun ganske lidt for sent.

Sukkerbelastningen foregik således, at vi var tre gravide, der på samme tid fik udleveret to glas. Et med sukkervand og et med postevand. Det havde vi så fem minutter til at drikke i den nævnte rækkefølge. Min første tanke var, at det der sukkervand da ikke smagte så slemt. Men det gik hurtigt over, for føj da hvor havde jeg det stramt med det. Kunne det ikke bare have været et shot? Glasset virkede pludseligt enormt stort og bundløst. Ned kom det, og så var næste step at slå to timer ihjel i venteværelset uden at gå rundt og uden at sove….

Jo længere tid der gik, jo mere svimmel og kvalm blev jeg. Ikke just nogen behagelig formiddag, og jeg tænker, at det for de fleste forhold er godt, at lade manden blive hjemme til lige denne ‘undersøgelse’. Jeg var i hvert fald ikke behageligt selskab… Efter to timer var der blodprøve, og så var jeg ‘fri’. Jeg kastede min madpakke i mavesækken, og drog så på arbejde. Svimmelheden slap mig dog aldrig helt, og kurven med chokolader nær min plads fik ingen besøg fra mig i dag.

Man får kun svar, hvis der er dårlige nyheder… Laboratoriesvarene ville foreligge i dag, men det er muligt, at der først er en fagkyndig, der har tid til at se på dem i morgen. Jeg har dog været på sundhed.dk for at snage, og umiddelbart ligger mit resultat inden for normalområdet. Er selvfølgelig ikke helt sikker på mine egne konklusioner, men jeg krydser fingre. I hvert fald håber jeg, at jeg aldrig skal have sådan en sukkerbelastning igen!!!

Graviditets-skriblerier #9 Om at føle sig utilstrækkelig

Så er jeg 27+5, og har altså knap tre måneder til termin. Det jeg skal skrive om i dag er lidt følsomt, men jeg tænker, ar jeg lige så godt kan være ærlig.

Den seneste tid er jeg begyndt at sove dårligt. Ikke hver nat, men alligevel tre nætter den sidste uge. En af nætterne havde jeg ondt i lænden, og derfor svært ved at finde en behagelig sovestilling. De to andre nætter blev jeg ved med at vågne af alle mulige fiktive lyde. Efter sådan en nat er jeg ikke meget værd. På jobbet har jeg svært ved at samle tankerne, svært ved at præstere og mest lyst til at gå ud på toilettet for at græde. Jeg føler mig utilstrækkelig. Derhjemme kan jeg ikke overskue familien eller mine “pligter”. Jeg er ikke nærværende, jeg kommer til at råbe og jeg har mest lyst til at sidde i et hjørne og græde. Jeg føler mig utilstrækkelig…

Når jeg vågner efter en god nats søvn, så er historien en anden. Selvom jeg stadig er præget af min graviditet med et reduceret overskud, så føler jeg alligevel, at jeg kan klare hele verden på de dage.

Denne uge har budt på besøg ved både jordemoder og læge. Egentlig ret dumt, har jeg tænkt, indtil jeg opdagede, at jeg skulle have været ved lægen for to uger siden, men simpelthen har bestilt tiden forkert. Flot!

Nu var det så så heldigt, at jeg var ved jordemoder først, og vi fik en god snak om, hvordan jeg føler mig utilstrækkelig og presset. Hun anbefalede en delvis sygemelding, og da det skal ‘aftales’ med lægen, var det jo heldigt, at jeg havde tid der i dag.

Lægen var enig omkring sygemelding, så jeg har nu aftalt med min leder, at jeg har mulighed for at gå før hjem, når jeg føler behov for det. Så kan jeg få hvilet mig, før jeg skal være mor og kone. Den første tid skal jeg dog gå før hjem hver dag, for ligesom at forsøge at opbygge lidt overskud igen, istedet for blot at hænge i med neglene.

Jeg kan mærke, at den sygemelding har sænket mine skuldre ned på plads igen. Den giver mig mentalt luft til overskue den næste tid og de næste to måneder indtil min orlov begynder.

Ellers har jeg det sådan set ok fysisk. Lillebror havde fin hjertelyd, og blev skønnet til 1.200 g. Selv siger min badevægt + 12 kg…

Dagens billede:

 

Graviditets-skriblerier #8 – når kroppen begynder at blive presset


Det her indlæg er skrevet i starten af januar. Jeg er nu 25+1 og vægten siger +10 kg. Det kan mærkes. De første par dage på job i det nye år, har været hårde. Det går nu rigtig fint med at sidde meget ned, men jeg er træt – og det opdager jeg for det meste først, når jeg har fri.

Nu er det blevet første weekend i januar, og i dag har min krop skreget på pause. Jeg bliver øm i mit bækken af ret meget aktivitet. Så det med at handle fik jeg udliciteret til min mand, og så har jeg siddet ned til ret mange af dagens aktiviteter.

Jeg kan godt huske, det jeg oplever, fra mine tidligere graviditeter. Jeg havde bare bildt mig selv ind, at det først kom langt senere i graviditeten… Pt. har jeg 3,5 måneder til termin og 2,5 måneder til barsel. Det virker lidt uoverskueligt, men forhåbentligt får jeg en meget bedre dag i morgen, og så ser alting lysere ud.

Om 2 ugers tid står den både på besøg ved jordemoder og læge. Det bliver forhåbentligt ret standard. Jeg mærker masser af liv hver dag, og eftersigende skulle lillebror nu være ca. 30 cm og 1 kg.

Ugen efter læge og jordemoder skal jeg til sukkerbelastning. Jeg har vist nævnt det før, men det skyldtes, at jeg fødte en stor baby sidst. Jeg har hele tiden frygtet sukkerbelastningen, da jeg tror, at det er mega klamt. Men nu er jeg faktisk også begyndt at frygte resultatet, og at jeg rent faktisk har sukkersyge. Det kan jeg slet ikke overskue, så nu vil jeg egentlig gerne bare have den sukkerbelastning overstået!

I kan lige få er billede af maven fra 24+6.

Graviditets-skriblerier #7 – fra foster til baby

Endnu en gang graviditetsskriblerier. De er fra lige før jul denne gang.


Det er snart jul. Jeg er syg (det har jeg blogget en del om) og rent graviditetsmæssigt er jeg nu 22+5.

Der er rigtig meget liv i maven. Og jeg tænker også, at det kan mærkes udefra, men det er så uregelmæssigt, at min mand ikke lige har haft held (tålmodighed?) til at fange det. Men det er selvfølgelig på alle tider af døgnet, og ikke længere kun, når jeg ligger ned, men også når jeg sidder og står. Gode tegn helt bestemt.

Den anden dag lå jeg i sygesengen og googlede lidt på graviditeten. Både medicinsk og juridisk er det nu ikke længere et foster, jeg bærer rundt på, men en baby. Dvs. et menneske! Skræmmende, men også en rar tanke. En lille babydreng uden et navn. Vi er ellers så småt begyndt at snakke navne herhjemme, men ikke noget seriøst endnu. Jeg overvejer dog at få oprettet en lille note på telefonen til relevante navne (set ud fra mit synspunkt 😉).

Noget andet jeg fik googlet mig frem til er, at når jeg sådan har været rimelig syg i flere dage med bl.a. feber, så kan det godt tage lidt længere tid at restituere pga. graviditeten. Babyen (ikke fosteret, som jeg først skrev 😉) har nemlig sørget for sig selv, så det er først nu, at min krop begynder at kunne samle kræfter til at blive frisk igen. Fair nok, men jeg håber ikke, at det varer alt for længe. I morgen har jeg juleferie alene med to børn 🙈

Så godnat her fra mor og baby i maven.

Graviditets-skriblerier #6 fysiske forandringer og julefrokost

Så er vi nået til de første graviditetsskriblerier, som jeg faktisk skriver, efter at graviditeten er blevet offentliggjort her på bloggen.

Jeg er nu 22+2, og siden min scanning for godt to uger siden, har jeg været rolig. Det kan jo stadig gå galt, men det har givet ro, at se at alt var ok. Ro at fortælle det mere bredt. Og selvfølgelig ro at jeg mærker liv hver dag.

Fysisk har maven taget et gevaldigt ryk udad. Så det er lidt skræmmende, hvor lang tid der stadig er til termin. Men jeg kan jo håbe, at der går noget tid, før den tager endnu et ryk. Jeg kan også mærke, at jeg skal passe mere på mig selv.  Lange dage eller store indkøbsture kan godt slå mig lidt ud. Heldigvis kan hvile og søvn selvfølgelig hjælpe.

December byder på (alt for) mange søde sager, og jeg kan slet ikke administrere det. Så det har da sat lidt tanker igang, når en jordemoder har rådet mig til at holde igen. Både for at undgå graviditetssukkersyge, men i mindst lige så høj grad for at undgå endnu en stor baby. Det ene øjeblik tænker jeg: til januar… Det næste øjeblik: jeg må hellere tage mig sammen. Tror jeg ender på en form for middelvej…

I går stod den på firmajulefrokost. Med en ordentlig forkølelse og dansk vand i glasset. Det er altid lidt specielt at være den ædru til sådanne fester, men jeg havde nu en gevaldig hyggelig aften. To ture på dansegulvet og en diskussion med en fuld kollega blev det også til. Da jeg kiggede på min telefon, for at se hvad klokken var blevet, var den halv tolv, og der var tikket et par sms’er ind om opkast i det lille hjem. Så jeg fandt bilen og indtog min mor-rolle derhjemme. I dag er jeg en træt og forkølet gravid, men hele huset er slatne, så vi tager en rolig dag.

Graviditets-skriblerier #5 – den længe ventede scanning

Endnu et indlæg i rækken om min graviditet. Denne gang fra starten af december.


I dag kom den så. Den længe ventede scanning, som jeg havde lovet mig selv, skulle være en milepæl.

Jeg er 20+0, og vi var så heldige, at vi skulle scannes af den samme jordemoder som sidst. Måske var det helt bevist fra hendes side pga. mit lidt ustabile udfald sidst.

Denne gang var jeg mere rolig. Det gav ro, at høre hjertelyd ved jordemoderen for 1,5 uge siden, og så har der efterfølgende været mere og mere liv i maven.

Scanningen gik fint. Dvs. det var et perfekt lille foster, der svømmede rundt derinde. Men også en lille bandit, der nærmest konsekvent vendte ryggen til og lagde hænderne der, hvor jordemoderen skulle kigge. Men det endte med, at hun fik set det hele.

Eneste ubehagelige overraskelse var placeringen af min livmoder. Den ligger åbenbart dybt denne gang, hvilket jo kan betyde kejsersnit. Heldigvis viste den ekstra scanning, at den ligger 1,5 cm væk fra ‘fødselsdagskanalen’ – og det er åbenbart rigeligt… Supplerende scanning af moderkagen skal kun ske, hvis den er under 1 cm væk… Så pt. arbejder vi stadig med en ‘almindelig’ fødsel 😉

Kønnet fik vi også at se, men hvis jeg ikke allerede har offentliggjort det, når I får dette indlæg – ja så kommer det snart. (Efterskrift: Kønnet blev offentliggjort i dette indlæg)


P.S. Selvom jeg har været rigtig stor i alle mine graviditeter, tog jeg ‘kun’ 20 og 21 kg på de to sidste gange. Den falske fact fra den anden dag, var derfor nr. 9.

Mor til en pige, en dreng og en…

…hamster!

Ej så galt går det forhåbentligt ikke. 😉 Jeg ville blive så utrolig bitter, hvis jeg skulle være gravid i ni måneder, blot for at føde et hamster.

Så det var ganske fint, at den sidste scanning viste et lille perfekt barn.

Det med køn er noget mærkeligt noget. Da jeg var gravid første gang, var jeg sikker på, at jeg skulle have en dreng. Selvom scanningen viste en pige, tog det faktisk flere uger for min hjerne at omstille sig.

Anden gang drømte jeg om at give min datter en søster, hvilket er noget af det, jeg selv sætter utrolig stor pris på i mit liv. Men her viste sig en dreng til scanningen. Min mand var glad, og det blev jeg også, men det tog lidt tid at vænne sig til tanken. 😊

Her tredje gang har køn nærmest ingenting fyldt. Jeg har stadig tænkt, at en søster ville være en god gave, men omvendt tænkte jeg også, at det for det ‘klemte’ midterbarn ville være skønt med en bror at lege med. Så der var bestemt fordele ved begge køn.

Og scanningen viste, at vi skal være forældre til endnu en… Søn 💙

Graviditets-skriblerier #4 – hjertelyd og tårer

I var godt nok mange, der troede, at de sidste graviditetsskriblerier var ‘live’. Så denne gang må jeg hellere lige slå fast, at nedenstående er skrevet for 3-4 uger siden.


Hurra der var liv i maven… Ergo gik besøget ved jordemoderen (næsten) som forventet.

Når jeg skriver (næsten), så skyldes det, at jeg lige startede med at græde, da hun spurgte, hvordan jeg havde det… Så fik jeg læsset alt min tvivl af, og vi fik en god snak om min ‘bagage’. Hun var heldigvis hurtig til at få mig på briksen til et tjek, inden vi skulle snakke om ‘alt det andet’.

Det blev til en længere snak om de to forrige fødsler, min sen-abort, den kommende fødsel og min mands ‘diagnose’. Jeg var glad og lettet, da jeg gik derfra, men resten af dagen var jeg også træt, på den der måde man kan blive efter at have grædt.

Jeg er nu i 20. uge og om fem dage er der misdannelsesscanning. Det skal bare gå godt. Så får I måske besked her på bloggen. Det kan ikke rigtigt skjules længere in real life. Selvom jeg godt nok var til en fødselsdag i fredags i en ganske stram kjole, men hvor ingen tilsyneladende turde spørge 🙈

Ellers har jeg her i weekenden for første gang oplevet, at min krop bliver træt. Efter 100 projekter, hvoraf en del foregik stående (bl.a. bagning af pebernødder og kreering af juledekorationer), må jeg indrømme, at min krop er træt! Hurra for middagslur, selvom det ikke redder alt.