Alle indlæg af Krøltoppen

En shoelovers bekendelser…

Hvem skal med mig på job i dag? Er det farverige Laila eller cool Edie? Og hvem skal med ud og spise med mine veninder i aften? Er det Mia eller Daya? Eller mere realistisk; hvem skal bringe lidt farver ind i min hverdag i denne nedlukning? Er det Mila eller måske en helt ny veninde?

Jeg er blevet sådan en crazy ‘catlady’, der omtaler sine … ved navn. For hvem er egentlig Laila, Edie, Mia, Daya og de andre ladies, jeg snakker om? Det er såmænd mine sko!

Mine sko har navne – og komfort. De er blevet er dyrt bekendtskab! Det indrømmer jeg gerne. Det er sko fra Roccamore. De er så stilfulde, farverige og komfortable, at jeg ikke rigtigt kan få nok. Og I får mig ikke til at indrømme, hvor mange par jeg efterhånden har…

Rigtig mange af mine veninder, kolleger og familiemedlemmer har hørt om Roccamore, men aldrig prøvet dem. Så jeg får tit spørgsmålet om, hvorvidt de nu er ligeså gode, som ‘de’ siger. Mit svar er altid noget med, at jeg faktisk er begyndt at smide mine gamle sko ud, fordi komforten er for ringe. Så svaret er JA. Det er virkelig skønne sko.

Den næste kommentar der falder, er ofte noget med, at vedkommende ikke ville kunne gå i sådan nogle stilethæle. Det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om, men jeg kan afsløre, at min egen brug af stilethæle også var yderst begrænset, før jeg blev veninder med Laila og alle de andre. Så måske andre vi have det på samme måde.

Er det her så en reklame? Nej. Men det er et forsøg på at skabe lidt opmærksomhed omkring Roccamore i denne ‘krisetid’. Roccamore er dansk design og italiensk håndværk. Det er en iværksættervirksomhed, der arbejder med kundepleje og kundeinddragelse på en forfriskende måde. Jeg ville ikke kunne bære, hvis de bukkede under – og det ville min fødder heller ikke. Og ærligt talt, så vil jeres fremtids-jeg heller ikke ønske det. 😘

Skal du have nye sko (for din overskydende skat?), så har Roccamore en butik i både Aarhus og København. Pga. corona er der pt. kun åbent for 1:1 session. Det betyder, at du bestiller en tid på deres hjemmeside (også her i påsken), og så har du butikken for dig selv i hele 40 minutter! Der er en ekspedient, der hjælper dig – selvfølgelig med afstand. Du behøver ikke købe noget, men jeg tænker, at det bliver meget svært at lade være 😝
Alternativet er selvfølgelig deres webshop, som jeg er svært begejstret for. Hurtig levering og kanon kundeservice, hvis der er spørgsmål eller lignende.

Mine nye kolleger

Den her leg florerer på de sociale medier og også på min virtuelle arbejdsplads. Den går i al sin enkelthed ud på, at man fortæller historier om, hvad ens børn, husdyr eller partner laver i disse corona tider. Man skal bare udskifte deres navn med “kollega”… Så her er lidt om mine nye kolleger.

Min kollega lånte min lineal den anden dag. Det må han gerne. Han er en god kollega, og det er fint at øve sig lidt i nogle tal. Min kollega målte stikkontakter, bøger, fingre og så sin tissemand… Min kollega må ikke låne mine ting mere 😉

Min anden kollega syntes vist, at der var lidt for lidt ro i huset. Så den kollega valgte at tage en solsort med ind i huset. Hvorefter han slap den fri – for ja den var selvfølgelig levende. Min kollega jagtede den derefter rundt, indtil vi satte ham uden for døren. Solsorten den sked på det hele, og fløj ud af vinduet efter et kvarters tid. Min yndlingskollega gjorde rent 🙂

I dag syntes min gode kollega gennem fire år, at det var kedeligt. Han gik over i annekset. Og tog en lur… Så meget for at være gode kolleger, der hjælper hinanden! (Jeg vil også have en lur…)

I dag har jeg købt fødselsdagsgaver til min gode kollega (online naturligvis). Han skal have en elektrisk tandbørste og en støvsuger. Nu tænker du nok, at han fylder 40… Det gør han ikke. Han bliver 2 😉

Mine kolleger er sindssyge! I dag kom det endda til håndgemæng, og den ene fik et par på hovedet og blev til en lille indianer. Tror snart vi skal have en samtale med en leder herhjemme. Eller en arbejdsmiljørepræsentant…

Har du fået nogle gode kolleger?

Når verden står stille, men samtidig bevæger sig hurtigt

Der har (igen) været stille på bloggen længe, men hverdagen, sygdom og andre private udfordringer har taget min tid.

Og nu står verden pludselig stille. Vi er sendt hjem. Grænserne er lukkede. Ikke kun i vores lille andedam, men i større og større dele af verden. Samtidig udvikler den her corona situation sig time for time, dag for dag. Vi mødes hele tiden af nye restriktioner – enten her i landet, eller når vi læser om, hvordan andre lande håndterer situationen.

Hvis min blog skal være et lille billede af den tid vi lever i, så kan jeg simpelhen ikke lade være med at nævne det her på bloggen. Så here we go. Tanker om Covid-19 / corona.

Vi er nået dertil, at når Statsministeriet indkalder til pressemøde, som i går aftes, så føler jeg næsten ikke, at der er mere, der kan overraske mig. Men alligevel sidder jeg tilbage med ondt i maven. Jeg frygter for så mange ting. Alle de små erhvervsdrivende, der risikerer at gå konkurs med deres livsværk. Mit eget job. Sygdom og dødsfald i min familie. Jeg tænker også over fremtiden. Hvor længe skal det her fortsætte? Og hvad sker der, når vi alle vender tilbage til hverdagen? Skal Danmark (og resten af verden) lukkes ned igen og igen, indtil vi har en vaccine mod corona?

På den korte bane skal jeg passe på ikke at presse mig selv. Jeg kan mærke, at jeg er presset. Arbejder tidligt om morgenen og igen om aftenen, når børnene sover. Går til og fra og skal virkelig bruge mange kræfter for at holde fokus – både på mit arbejde og som mor. For slet ikke at nævne hjemmeskole, som vi så småt skal starte op i dag. Min skolepige har været syg siden nedlukningen i onsdags, og er først ved at være ovenpå nu. Ja hun har haft feber – i mange dage. Og hoste! Masser af hoste. Måske er hun nu immun over for corona det næste stykke tid? 🤞🏻

Brok og negative tanker nok fra mig. Vi skal nok klare det – på den ene eller anden måde. Foråret kommer uanset hvad 🍃

Hav en skøn dag!

Status pt #45

Fredag aften… Vi snupper lige en gang status pt.

  • I vinterferien skulle min datter for første gang selv bage muffins (de her). Af uransagelige årsager var mit lager for bagechokolade tomt, så jeg måtte på jagt i viktualierummet. Det blev til god mørk chokolade suppleret med resterne af en chokoladejulekalender, chokoladeovertrukne rosiner fra jul og skumfiduser. Og ærlig talt blev de vildt gode.
  • Vi har rengøringshjælp hver 14. dag. Sidste gang måtte vi aflyse pga. sygdom. Det er snart fire uger siden, at her er blevet gjort rent. Det vil være en kæmpe overdrivelse at kalde det lidt beskidt.
  • Jeg kastede mig ud i en støvsugning lige efter, at jeg skrev ovenstående. Det er ikke min spidskompetence, men det hjalp på det, at det var ret tydeligt at se, hvor jeg var nået til…
  • Den anden dag skulle jeg lave boller i karry. Da jeg skulle have kødbollerne i sovsen, syntes jeg den duftede forkert… Et kig i krydderiskuffen afslørede, at jeg havde brugt paprika istedet for karry. Sååå det… Jeg kunne da heldigvis lave en ny sovs.
  • I går bagte jeg fastelavnsboller for 4. gang i år. Men nu har jeg også både bagt til mine kolleger, børnehaven, skolen og mine forældre. Et slag på tasken er, at jeg har bagt 115-120 fastelavnsboller i år. Det er også en slat 🙈
  • I dag har jeg meldt mig syg pga. menstruation 😳 Det sker heldigvis sjældent, men med hovedpine, mavekramper og kvalme så jeg ikke rigtigt andre muligheder. Jeg har seriøst ligget i min seng fra kl 8.30 til 15.00. Kun afbrudt af toiletbesøg og når jeg har hentet pølsebrød, fastelavnsboller eller chips – som jeg har indtaget i min seng. Nu er klokken snart 20, og jeg er putteklar. Håber virkelig jeg er frisk i morgen – ellers bliver sådan en lørdag hård, når hele familien er hjemme.

God weekend

Karriere, kærlighed og kjoler

Det her indlæg, hænger lidt sammen med det indlæg om vægt, som jeg udgav i sidste uge. (her)

I mange år har jeg været glad for kjoler, men siden jeg skiftede arbejdsplads, og fik lov at “redefinere” mig selv i en social kontekst, og siden jeg begyndte at tabe mig, så har antallet af kjoler i mit skab vokset sig større og større.

Et slag på tasken er, at jeg har 40-50 kjoler! Og inden min mand får kaffen helt galt i halsen, skal jeg sige, at der er inklusive nederdele og hvis man tæller sommerkjoler, vinterkjoler og festkjoler med. Men det er dæleme mange! Og de er heller ikke købt inden for det seneste år. Nogle af dem har mange år på bagen. Faktisk fandt jeg otte kjoler frem, som jeg ville forsøge at sælge. Så jeg tog dem på for at tage billeder af dem – og det endte med, at jeg kun satte halvdelen af dem til salg 🙈 Det var nærmest som at få fire nye kjoler I skabet 😁

På en normal arbejdsuge har jeg maksimalt bukser på én dag. Mange uger er det kjoler hver dag. Og jeg ELSKER det.

Look for the woman in the dress. If there is no woman, there is no dress. (Coco Chanel)

Jeg kan dog også se på mine lommepengeopgørelser (som jeg stadig fører), at jeg det sidste halve år, har købt mindst en kjole hver måned.

Så jeg har kjoler nok… Og der tegner sig også et billede af, hvilke kjoler jeg køber mig. Det er dyre kjoler.

Jeg er helt vild med de danske mærker Ecouture og Stine Goya. Mine kjoler fra Ecouture køber jeg typisk som forsalg, hvor jeg så efterfølgende skal vente 3-4 måneder på produktionen af min kjole. Mens mine kjoler fra Stine Goya er begyndt at være preloved. Dvs. at andre har haft dem før, men ofte brugt dem ganske ganske lidt. Her følger jeg Anuraa Preloved på Instagram, der fire dage om ugen lægger tre stykker preloved tøj til salg. Og ind i mellem er der en kjole liiiige i min smag og størrelse.

Måske er jeg (lidt) afhængig af pæne kjoler? Jeg tror det… Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Andre kjolepiger på linjen? 🤪

Your dresses should be tight enough to show you’re a woman and loose enough to show you’re a lady. (Edith Head)

P.S. Jeg kunne ikke finde et nyere billede af mig i kjole… Det må jeg selvfølgelig have lavet om på.

Sig mig en gang: Hvad vejer du egentlig?

Det er måske de færreste af os, der har lyst til at svare på ovenstående spørgsmål, hvis vi bliver overrasket med det.

Sådan har jeg det i hvert fald selv. Og har haft det i mange år – måske hele mit voksenliv?

Men hvorfor egentlig?

Det er jo ikke vores vægt, der afgør, hvordan vi er som mennesker. Og dem der spørger, har jo allerede kigget på mig, og konstateret hvordan jeg er bygget. Hvor jeg er flad, og hvor jeg buler. Hvor jeg er stram, og hvor jeg er blød.

Så nu har jeg besluttet, at jeg gerne vil fortælle, hvad jeg vejer. Ikke bare til dem der spørger, men også lige her på det store internet.

Jeg har siden d. 17. oktober 2012, med enkelte undtagelser, vejet mig hver onsdag, og noteret min vægt i et skema.

D. 17. oktober 2012 vejede jeg 65,6 kg. Det var ca. 10 måneder efter, at jeg havde født mit første barn. Herefter gik min forbrænding på forunderlig vis i vejret, og jeg tabte mig uden at lave ret meget. Lavpunktet for min vægt var d. 5. juni 2013, hvor jeg vejede 58,9 kg (og skulle velsignes i kirken tre dage senere).

Siden har jeg været gravid flere gange, og min vægt har toppet på hhv. 82,9 kg og 82,8 kg få dage før de to fødsler.

I maj 2019 købte jeg mig et forløb ved en personlig træner. Det er ikke noget med kostplaner, men det at træne hos en og have en at lave aftaler med om træning, fokus på kost osv. Jeg vejede ca. 66 kg på det tidspunkt, og siden er vægten gået lige så stille og roligt ned. Mit mål var (og er) at veje 60,x kg.

Lavpunktet for min vægt i 2019 kom d. 6. november, hvor jeg vejede 61,3 kg. Så blev det jul… (Ja, den startede lidt tidligt 😉 ) Og jeg startede 2020 ud med at veje 63,9 kg.

I dag stod vægten igen på 61,3 kg. Og med en højde på 157 cm, giver det mig en BMI på 24,9. Altså inden for normalområdet 🙂

Mit mål er stadig at forsøge at smide det sidste ½ kg, så jeg kan veje 60,x kg. Og jeg kan mærke, at jeg godt gad have et nyt mål om at kommer under 60 kg. Det er bare sådan en fin grænse.

Men helt seriøst! Livet skal også være værd at leve, og jeg bliver nok hverken en bedre mor, hustru, projektleder eller løber af at tabe 1½ kg. Og så alligevel 😉

Ville du fortælle, hvad du vejer, hvis du bliver spurgt?

Forsætter for 2020

Ja ja ja, jeg skal starte med at beklage, at vi nu skriver medio februar, før jeg får fortalt lidt om mine nytårsforsætter for 2020. Men bedre sent end aldrig, som man siger.

Mine forsætter består af et stort forsæt og to mindre forsætter. De to mindre går i bund og grund ud på, at jeg gerne vil læse mere skønlitteratur (og dermed bruge mindre tid med min telefon i sengen), og så vil jeg gerne være bedre til at være kritisk ifht. hvor ofte tøj skal vaskes. I første omgang mit eget tøj, og efterfølgende også børnenes tøj. Jeg er igang med begge dele. Små skridt, men det går i den rigtige retning 🙂

Mit store nytårsforsæt er at sænke serviceniveauet herhjemme! Både for børn og mand. Og nej det er faktisk ikke så nemt, som det lyder. Det handler i høj grad om, at jeg husker på at sige nej, sige fra og opfordre dem til selv at løse de opgaver, som de stiller mig.

For ofte er det nemmere at gøre tingene selv, men det lærer de jo ikke noget af… Og hver gang jeg, løser noget for dem, så kommer der jo bare en ny opgave.

Men men men nu skriver vi medio februar, og min datter på 8 år kan nu selv lave toast – og har flere gange tømt opvaskemaskinen. Min søn på 4 år kan nu selv spænde sikkerhedsselen i bilen, og i går konstaterede vi, at han efter at have prøvet nogle dage, selv kan åbne køleskabet – og derved selv kan finde et glas og fylde mælk i.

Det er ikke en ny månelanding vi har gang i, men børn der vokser og oplever succes i kraft af nyvunden selvstændighed. Og på sigt en mor, der får færre opgaver 😉

Og tro nu ikke, at de selv tager deres madkasser op af tasken, eller lægger det rene vasketøj i deres skabe. Eller overhovedet finder sig i at deres mor stiller krav til dem. Slet ikke. Men vi tager det stille og roligt – og jeg kan allerede mærke, at vi har rykket os lidt.

Status pt #44

Vi hapser lige en opdatering på punktform. Status pt. er:

  • Vi er ovre skoldkopperne, og pt. også ovre det værste snot og hoste.
  • I fredags var jeg kørende til Aalborg og hjem igen. Da jeg kom ud til min bil i carporten lørdag, var den punkteret. Jeg er temmelig glad for, at det ikke skete på vejen hjem fra Aalborg…
  • Den flinke mand fra vejhjælp fjernede en skrue fra mit dæk…
  • Søndag var jeg i ‘slåskamp’ med et vasketøjsstativ, og det endte med en temmelig mast finger… Den er ok, men øm.
  • Jeg har allerede bagt tre portioner fastelavnsboller – og konstateret at fastelavn først er d. 23. februar i år. More to come 😋
  • Yngstearvingen leger ikke med legetøj for tiden. Til gengæld mener han, at støvsugeren, elkedlen, håndmikseren og posen med køkkenruller er hans personlige ejendele.
  • Og hvis han endelig leger med legetøj, så er det hans storebrors. Gerne noget LEGO han koncentreret kan skille ad og forsøge at samle.
  • Jeg giver fortsat mig selv lommepenge. Pengene fra januar er brugt, og i mit hoved har jeg også allerede brugt pengene for februar 🙈 Godt det er en kort måned…
  • Vi er forøvrigt ved at omlægge lån. Jeg kan mærke, at det efterhånden er nemmere for hver gang, vi skal snakke om kurser, renter, kurssikring, friværdi osv.
  • Mit vækkeur ringer først om 10 min, men for tiden vågner jeg ofte før – også selvom jeg sover lidt senere end vanligt. God dag til jer.

Forsinket fødselsdag og lutter lagkage

Ældstebarnet fyldte 8 år en tirsdag i december. Ugen op til var yngstearvingen syg, så mine kræfter gik med at have styr på ham, og få styr på weekendens fejring for 18 familiemedlemmer. Inden gæsterne var ud af døren, havde fødselaren og jeg selv også feber. Så søndag var overskuddet til at planlægge fødselsdagen for veninderne to dage senere stort set ikke eksisterende. Den endte dog også med at blive aflyst, da alle tre børn var syge.

Men fødselsdag skulle der være, så vi havde inviteret alle pigerne fra klassen til i dag. Der var udsendt skoldkoppeadvarsel, men de mødte heldigvis alle op alligevel.

Programmet var simpelt, og havde faktisk ikke krævet den store forberedelse af mig – indkøb og oprydning. INGEN madlavning på forhånd! Programmet var lagkage og film.

I tre hold af tre personer skullet pigerne lave deres egne lagkager. Jeg havde købt diverse cremer, mousser, fløde, frugt, rutebiler, chokoladeknapper og krymmel. De gik til opgaven med stor begejstring og fik lavet nogle ret fine lagkager! Og de grisede faktisk nærmest ikke.

Bagefter satte vi en film på, som vi havde lånt på biblioteket, og så gik de ellers lidt til og fra de næste halvandens times tid. Jeg servicerede med toast, popcorn, slik, cola og rød sodavand.

Efter filmen var forældrene inviteret til kaffe inden afhentning. Det var der nogle stykker, der benyttede sig af, og det var nogle meget stolte piger, der serverede lagkager for deres forældre!

En dejlig dag hvor jeg var på i køkkenet i de timer, det varede. Men ikke havde det store arbejde hverken før eller efter. Det vil jeg lige prøve at huske på næste år, når jeg (igen) overvejer skattejagt, quiz og avanceret hjemmebag.

2019 blev året med fokus på mig!

2020 er godt i gang, og havde det ikke været for min temmelig sløje aktivitet her på bloggen, så havde jeg nok også lavet det her tilbageblik allerede i starten af december.

2019 blev et år, hvor jeg valgte at have fokus på MIG!

Min barsel sluttede ultimo januar, og med ro i maven kunne jeg sige, at jeg nu var færdig med at være gravid i dette liv. Færdig med vægtstigninger på +20 kg og efterfølgende amning og manglende nattesøvn. Nu var det tid til at tage vare på MIG og den krop og sjæl, der skal holde I rigtig mange år endnu.

Min første store beslutning blev at gå på nedsat tid (ugentlig orlovsdag). Noget jeg ikke tidligere har haft lyst til, men som jeg pludselig så som en kæmpe mulighed for at skabe noget MIG tid. Til at prioritere at give mig selv energi, så jeg kunne/kan være noget for min familie.

Foråret bød dernæst på et jobskifte. Et stort skridt for en tryghedsnarkoman som mig, men et godt skridt ifht. at tage mig selv og mit arbejdsliv seriøst.

Min ugentlige fridag tog jeg over i mit nye job. Og så gik jeg på rov i min opsparing og købte mig en personlig træner, som kunne ‘gennemtæske’ min krop en gang om ugen. Det har været guld værd. Jeg er tæt på min målvægt, og min form er blevet markant bedre. Derudover er det jo lettere at få dyrket motion, når man allerede dyrker motion. Så løbeskoene blev fundet frem igen – flere gange om ugen.

På min nye arbejdsplads er der massageordning, så 2-3 gange om måneden flexer jeg ud en halv time, og forkæler min nakke og ryg. Det er virkelig en dejlig gave at give mig selv.

Sommeren bød på kæbesmerter, hvilket jeg har døjet med før. Denne gang tog jeg fat i en osteopat, som virkelig hjalp mig. Den helt store bonus var, at alle mine isninger i tænderne har været forsvundet siden. Tror bestemt ikke det er sidste gang, at jeg lader en osteopat se på mine skavanker.

Det sidste projekt i 2019 blev et forsøg på at komme mit eksem omkring øjnene til livs. Noget jeg har døjet med i snart seks år, og hvor ‘kuren’ er hormoncreme. Jeg opsøgte en zoneterapeut, som behandlede mig. Jeg er pt. ikke eksemfri, men jeg slår sjældnere ud, og anfaldene er væsentligt mildere. Så jeg tænker, at jeg skal besøge zoneterapeuten et par gange mere her i 2020, for at se om det kunne forsvinde helt.

Jeg går i det hele taget fortrøstningsfuld ind i 2020. Jeg har fortsat min ugentlige fridag og jeg har købt mere personlig træning. Nu skal lyset bare komme og give mig lidt mere energi – så finder jeg løbeskoene frem igen.