Alle indlæg af Krøltoppen

Når lykke ikke kan købes for penge

Lige nu sidder der en hel masse familier i Sri Lanka og har mistet det dyrebareste de havde. De har mistet deres kære. Børn, forældre og andre familiemedlemmer. Det er tragisk. Ligesom det er gang på gang, når den slags meningsløse begivenheder finder sted verden over.

Selvom det ikke er helt rimeligt, så er det som om, at det er lidt værre, når der er danskere involveret som denne gang. Tre dræbte danskere.

I morges kom det frem, at de tre dræbte var børn. Børn af Danmarks rigeste mand. Hele dagen har det rumsteret i mit hoved. Det var børn! Seks tog på ferie, kun tre vender levende hjem. Men hvor var de overlevende, da katastrofen indtraf? Mon de er blandt de sårede?

Tænk at have råd til at købe ‘alt’ i hele verden, og så miste det dyrebareste man ejer… Det, der ikke kan købes for penge.

Det sætter påskeferien med min trodsige 3 årige lidt i perspektiv. For selvom han har haft sine anfald – og jeg har fået rigtig mange skæld ud, så er han stadig lige her. Jeg kan høre hans tunge åndedræt fra værelset. Min 7 årige præ-teenager og min til tider krævende ‘baby’ har også gjort deres for, at jeg uden problemer har gået 10.000 skridt hver dag i ferien. Men de er her også. Lige her ved mig. Det dyrebareste jeg ejer.

Jeg vil ikke lade frygten for terror styre mit liv, men lige nu vil jeg lade den styre min taknemmelighed. 🙏🏻

Status pt #33

Status pt:

  • Jeg er pt. igang med at putte yngstearvingen. For første gang i egen seng. Og på eget værelse!
  • Jeg tror, at han ender med at falde i søvn i mine arme, for så at blive vippet ned i tremmesengen. Det er da en begyndelse.
  • Fra køkkenet kan jeg høre hans storebror sige: Jeg tisser…. Han øver sig i at gå uden ble, og han tager uheld meget tungt og alvorligt.
  • Jeg troede, at det var tid til at købe nye hårelastikker snart. Men så smed en af børnene en figenstang ind under vores meget tunge vitrine. Da vi trak den ud fra væggen, lå der ca. 37 kæmpe nullermænd og 13 hårelastikker.
  • Det er forøvrigt katten, der jagter hårelastikker indtil de forsvinder under vitrinen.
  • I weekenden kunne jeg ikke finde min ene vandrestøvle, men i skoreolen fandt jeg både min datters vinterstøvler fra sidste vinter samt en avis med georgine’knolde’. Støvlerne er nu afl eget til genbrug og knoldene er kommet i jorden.
  • Jeg har fundet min skridttæller frem igen. I går ved denne tid stod den på ca. 5.000 skridt. I dag står den på 13.500 skridt.
  • Og ja, det er en ferie Nutella på billedet 🙏🏻

Den sidste fredag

I dag er det den sidste fredag. Den sidste fredag det sted, der har været så meget mere end min arbejdsplads i knap 12 år. Et sted med mange gode stunder, masser af grin og enkelte tårer. I dag skal jeg sige farvel. Jeg kommer godt nok igen sidst på måneden for at aflevere min telefon, men der er jeg fortid. Mon ikke der sidder en anden på ‘min’ plads?

Jeg er vågnet kl 5. Det er tidligt. Alt for tidligt. Men det er åbenbart sådan det er. Jeg var ellers begyndt at sove til kl 5.45 de fleste dage. Mit vækkeur ringer kl 6.30, så det er også i god tid. Men heldigvis har jeg sovet godt i nat. Ingen hostende børn. Ingen gråd. Ingen opkast. Bare en sut der var tabt nogle gange. Nu ligger jeg og mærker min trætte krop. Jeg trænede i går, og det kan mærkes. Jeg er sådan et sted, hvor træningsmotivationen er tårnhøj, men jeg ved ikke helt hvornår, hvor og hvordan jeg skal eksekvere det. Det kommer. Det er forår. Mine børn bliver ældre.

Her fra den varme dyne tænker jeg også på i dag. Jeg er rolig i maven. Dejligt afklaret. Men jeg ved, at farvel bliver svært. Så mon ikke jeg fælder en tåre senere. Eller 736 tårer – som den ægte tudeprinsesse jeg er. Den anden dag havde jeg besluttet mig for at anerkende en kollega, inden jeg rejser. Det fik også øjnene til at flyde over, men jeg kom dog ud med mit budskab. Så i dag er farvel og tårer. I morgen er ferie og forår.

Hav en skøn dag.

Jeg har sagt op

Det er virkelig en mærkelig sætning at skrive. ‘Jeg har sagt op’. Men det har jeg altså. Efter næsten 12 år på arbejdsmarkedet og lige så lang tid på den samme arbejdsplads, så er det lige straks slut.

Hvorfor nu det? Og hvad skal jeg så?

Det er gode spørgsmål. Der er ikke noget drama, og jeg smækker ikke med døren. Jeg har nok mest ‘bare’ lyst til at prøve noget andet. Se om jeg kan slippe ‘fri’ af nogen af de roller, som jeg har nu. Komme lidt tilbage på sporet, efter at jeg de senere år har følt mig lidt overhalet af ‘unge’ mænd der ikke ‘døjer’ med graviditet og orlov. Så ja… Lyst til at prøve noget nyt.

Og så blev jeg kontaktet. Af en jeg stoler på. Og som havde nogle opgaver, der lød spændende. Jeg mødtes med ham flere gange. Jeg tænkte og tænkte. Og jeg var søvnløs. Meget søvnløs. Og så sagde jeg op. Det var vanvittig hårdt. Jeg vil så nødig skuffe nogen, og jeg kan bedst lide, når alle er glade. Så ja det var hårdt. For jeg skuffede folk – folk jeg stoler på og folk jeg holder af.

Men nu ser jeg fremad, og jeg glæder mig til at prøve noget nyt. Hvis det går helt galt, så håber jeg, at jeg kan vende ‘hjem’ igen.

Forøvrigt skifter jeg til en konkurrent. Den største konkurrent. En ven sagde til mig: Det svarer jo til at skifte fra Real Madrid til Barcelona!

Og for at blive i fodboldens verden, var der en anden, der sagde til mine nye leder, at jeg var en god ‘signing’. Mens en tredje har sagt, at det var godt ‘scoutet’. Bum bum 😉

Når livet har travlt med at blive levet

Hverdagen har ramt mig. På godt og ondt, men mest godt. Arbejde, børn, madlavning og tøjvask. Og syge børn. Masser af syge børn. På skift og på samme tid.

Og forår. Og mit evindelige reducerede søvnbehov om foråret. Eller hvad man kalder det, når man 3-4 uger i streg vågner mellem kl 5 og 6 hver morgen. Enkelte morgener allerede 4.15…. Selvom vækkeuret først ringer kl. 6.30. Så er morgenerne lange og aftenerne korte.

Lyse morgener. Fugle der kvidrer (ikke kl 4.15, men senere). Forår i luften. Forår i haven. Tanker om sommerdæk. Manglende forårsjakke i datterens garderobe (og min!) En 1 års fødselsdag om en måned. Manglende pas til den kommende udenlandsrejse. Tanker om tidlig vaccination mod mæslinger. Drømme om at tabe 3 kg. Ak ja foråret bringer mange ting med sig.

Der er sket så meget, men det er små ting. Min datter har f.eks. købt ny cykel, og i nat ammede jeg ikke en eneste gang – for første gang i næsten 11 måneder. Jeg har drukket Asti og haft gode veninder på besøg. Jeg har ‘fået’ en ny taske. Og så spiser jeg så ustyrlige mængder sukker, at de 3 kg bliver ved drømmen. Det bedste af det hele er næsten, at hverdagen kører, og vi har ro næsten hver aften kl 20 ish. Det er godt nok længe siden, vi sidst havde den luksus med aftner uden børn. Og selvom jeg går tidligt i seng, når jeg stadig at føle mig en lille smule som mig – bare mig. Altså lige indtil der er et barn, der kalder efter et glas vand.

God aften til jer derude 😘

Status pt #32

Tiden går, men her er en omgang Status pt.:

  • Vi er allesammen raske – YAY! (7-9-13)
  • Jeg har fri i dag 🙂 Og solen skinner 🙂
  • Jeg har fået (købt) ny tørretumbler. Den er sat til. Den virker. Og den er bare god. Og hurtig. Yes!
  • For tiden vågner jeg kl 5 HVER morgen… Mit vækkeur ringer kl. 6.30 🙁
  • Hvis jeg forlader sengen, vågner yngstearvingen. Det skal han ikke! Han skal sove til 6.30, så han ikke bliver træt, før han skal i vuggestue.
  • Jeg er træt hver dag kl. 17… Og 18… Og 19… Osv.
  • Min datter er også begyndt at vågne tidligere og tidligere… I morges var den 5.08. Hendes vækkeur ringer kl. 6.40…
  • Men solen skinner 🙂
  • Lørdag skal jeg til MGP med min datter. Og jeg glæder mig faktisk lidt. Både til showet, og den kineser buffet jeg skal opføre mig upassende i inden showet…
  • Jeg har MUS samtale på mandag. Altid fint at evaluere på året der er gået, når jeg har været væk i 10 måneder. Og fået ny leder, der stort set ikke kender mig (endnu).
  • Mht. MUS skrev jeg for to år siden et indlæg (her), om at jeg ikke helt kunne finde ud af, hvad jeg ville osv. Jeg er måske blevet klogere. 🙂
  • Der er gået rod i min løn og i mine barselsdagpenge. Så jeg har ikke fået barselsdagpenge for 2019 endnu, og de skal altså senest være indmeldt af min arbejdsgiver i denne uge. Kryds lige fingre for mig. Til gengæld har jeg fået en virkelig sølle løn i dag, fordi jeg jo ligesom har holdt orlov…
  • Nu skal jeg bage boller!

YES – Det er Valentines DaY <3

… men det fejrer vi ikke her på matriklen 😉

Jeg vil dog tillade mig at fejre, at det betyder, at vi er halvvejs gennem februar! Hver dag er et skridt tættere på forår (og forhåbentlig en rask familie!).

Min fejring af Valentines Day er rigtig småborgerlig og husmoderagtig. Jeg VIL nemlig have bestilt en ny tørretumbler. Vores har været død i 3-4 uger nu, og vaskekonen, aka mig, er ved at blive sindssyg. Kryds lige fingre for, at det lykkedes mig, nu hvor jeg har tre børn hjemme, og hvor flere af os skranter lidt – as usual…

Jeg vil også forkæle mig selv! Nilens Jord som jeg er stor fan af, har 20 % rabat med koden V-DAY. Jeg elsker deres creme og serum i serien Anti-Age, deres børster, mascara og læbestift. Og jeg er løbet tør for serum, så det skal jeg bestille. Shop lige her (affiliate link).

Ellers fejrer jeg, at ingen er mega syge… For februar er bare fortsat med sygdom. Penicillin for halsbetændelse kombineret med hold i nakken var en temmelig voldsom omgang for ældstebarnet (og hendes omgivelser). Derudover har vi haft diarré, hoste og øjenbetændelse. Så vi er leveringsdygtige i det meste. Jeg er desuden blevet bidt i brystet, så blodet sprøjtede. Og dagen efter hældte jeg kogende udover mit maveskind.

Men i dag er alt LOVE ❤️ Happy Valentine til jer alle 😘

Ikke mere pis…

Ældstesønnen på 3 år elsker sin ble… Hans mor knap så meget. Ældstesønnen elsker også at snakke, så her kommer lige tre små citater fra vores bleskift i juleferien.

Mor, du har lige nulret min tissemand…

Mor! Du må ikke hive i min tissemand.

Mor, jeg skal nok lade være med at tisse på dig.

Ikke så meget pis der!

Men læs evt. om den gang, jeg helt bogstaveligt blev pisset på (her). Og om dengang jeg tissede i sengen (her).  Eller dengang jeg hældte varm urin ud over mig selv… (her)

Farvel januar – din bitch!

ENDELIG er januar ovre. Det har bestemt ikke været nogen god måned her på matriklen. Vi har bl.a. været syge 18 dage i træk, så jeg føler, at jeg blev snydt for det sidste af min barsel. Vores tørretumbler er også stået af – hvilket er great med tre børn og vejr, der ikke lige indbyder til at tørre tøj udendørs. Indkøring i vuggestue kombineret med et tigerspring har trukket tænder ud. Både i form af ‘langsom’ indkøring, men også gråd om natten, og deraf manglende nattesøvn. Kombineret med jobstart og en mand, der har haft travlt ude af huset om aftenen, har det været en hård uge at slutte januar af med.

Men nu er det ENDELIG februar. Åhhh velkommen du skønne. Du er længe ventet.

Dik dik dik – spol tiden frem til kl 6.40 d. 1. februar, hvor min mand proklamerer, at han har så ondt i halsen, at han næsten ikke kan trække vejret. Såååå jeg afleverer da bare lige tre børn – arbejder lidt – og henter dem igen. Selvfølgelig relativt tidligt, da yngstearvingen ikke helt er på ‘fuld tid’ i vuggestuen endnu. Så der er arbejde med hjem i tasken til weekenden. Great.

Hjemme igen har manden tydeligvis feber, for han sover og sover. Og bedst som der er ro på alle børn, og bordet er dækket med Happy Meals, så er der en, der kaster op. Min ældste søn. Han har da også lige været rask i en hel uge, så det var da på tide, at han blev syg igen. Arghhh. Det er 4. gang siden 9. januar. Så han er efterhånden mere herhjemme end i børnehaven. Vi synes virkelig, at vi giver ham lang tid til at restituere, før vi sender ham af sted, men ak.

Så kære februar: Det må du kunne gøre bedre. Du har 27 dage endnu. Sæt igang.

Slut prut barsel

Jeg ligger i min seng. Vækkeuret er stillet til 6.30 – præcis som det plejer. Men i morgen bliver alligevel anderledes. Jeg skal nemlig på job.

De sidste 18 dage af min orlov har vi brugt på sygdom. Enten en af gangen eller i bunkevis. Jeg.er.så.træt.af.sygdom!!!

Det betyder også, at jeg på en måde føler mig lidt snydt for afslutningen på min barsel. Det er meget egoistisk, men JEG fik ikke gået de ture, JEG havde forestillet mig. JEG fik ikke trænet. JEG kom ikke til frisør. JEG fik ikke gjort børneværelset ‘færdigt’. JEG fik ikke min alene shoppetur. Og så kom vi ikke til babysvømning eller i mødregruppe. Osv osv.

Omvendt er jeg glad for, at vi tog 18 dage med sygdom i januar og ikke i februar (7-9-13!). Det er trods alt nemmere at overskue, når jeg ikke skal passe et job samtidigt.

Nu har Danmark vundet guld (skal da lige nævnes), der er smurt madpakker og lagt tøj frem. Jeg har bestilt en ny tid ved frisøren på min fridag, og der er blevet shoppet online. Efter 6-7 måneder i ventetøj og 9 måneder (præcis 9 måneder i dag!) i joggingtøj, var det tid til at forkæle mit tøjskab lidt (meget).

I morgen tager jeg på job, mens min mand fortsætter indkøring af yngstearvingen i vuggestue. Han er ikke fan, så for første gang i vores forældreskab, har vi en indkøring, der går lidt langsommere end forventet. Men vi når det nok.

Sov godt!