Alle indlæg af Krøltoppen

Forsinket fødselsdag og lutter lagkage

Ældstebarnet fyldte 8 år en tirsdag i december. Ugen op til var yngstearvingen syg, så mine kræfter gik med at have styr på ham, og få styr på weekendens fejring for 18 familiemedlemmer. Inden gæsterne var ud af døren, havde fødselaren og jeg selv også feber. Så søndag var overskuddet til at planlægge fødselsdagen for veninderne to dage senere stort set ikke eksisterende. Den endte dog også med at blive aflyst, da alle tre børn var syge.

Men fødselsdag skulle der være, så vi havde inviteret alle pigerne fra klassen til i dag. Der var udsendt skoldkoppeadvarsel, men de mødte heldigvis alle op alligevel.

Programmet var simpelt, og havde faktisk ikke krævet den store forberedelse af mig – indkøb og oprydning. INGEN madlavning på forhånd! Programmet var lagkage og film.

I tre hold af tre personer skullet pigerne lave deres egne lagkager. Jeg havde købt diverse cremer, mousser, fløde, frugt, rutebiler, chokoladeknapper og krymmel. De gik til opgaven med stor begejstring og fik lavet nogle ret fine lagkager! Og de grisede faktisk nærmest ikke.

Bagefter satte vi en film på, som vi havde lånt på biblioteket, og så gik de ellers lidt til og fra de næste halvandens times tid. Jeg servicerede med toast, popcorn, slik, cola og rød sodavand.

Efter filmen var forældrene inviteret til kaffe inden afhentning. Det var der nogle stykker, der benyttede sig af, og det var nogle meget stolte piger, der serverede lagkager for deres forældre!

En dejlig dag hvor jeg var på i køkkenet i de timer, det varede. Men ikke havde det store arbejde hverken før eller efter. Det vil jeg lige prøve at huske på næste år, når jeg (igen) overvejer skattejagt, quiz og avanceret hjemmebag.

2019 blev året med fokus på mig!

2020 er godt i gang, og havde det ikke været for min temmelig sløje aktivitet her på bloggen, så havde jeg nok også lavet det her tilbageblik allerede i starten af december.

2019 blev et år, hvor jeg valgte at have fokus på MIG!

Min barsel sluttede ultimo januar, og med ro i maven kunne jeg sige, at jeg nu var færdig med at være gravid i dette liv. Færdig med vægtstigninger på +20 kg og efterfølgende amning og manglende nattesøvn. Nu var det tid til at tage vare på MIG og den krop og sjæl, der skal holde I rigtig mange år endnu.

Min første store beslutning blev at gå på nedsat tid (ugentlig orlovsdag). Noget jeg ikke tidligere har haft lyst til, men som jeg pludselig så som en kæmpe mulighed for at skabe noget MIG tid. Til at prioritere at give mig selv energi, så jeg kunne/kan være noget for min familie.

Foråret bød dernæst på et jobskifte. Et stort skridt for en tryghedsnarkoman som mig, men et godt skridt ifht. at tage mig selv og mit arbejdsliv seriøst.

Min ugentlige fridag tog jeg over i mit nye job. Og så gik jeg på rov i min opsparing og købte mig en personlig træner, som kunne ‘gennemtæske’ min krop en gang om ugen. Det har været guld værd. Jeg er tæt på min målvægt, og min form er blevet markant bedre. Derudover er det jo lettere at få dyrket motion, når man allerede dyrker motion. Så løbeskoene blev fundet frem igen – flere gange om ugen.

På min nye arbejdsplads er der massageordning, så 2-3 gange om måneden flexer jeg ud en halv time, og forkæler min nakke og ryg. Det er virkelig en dejlig gave at give mig selv.

Sommeren bød på kæbesmerter, hvilket jeg har døjet med før. Denne gang tog jeg fat i en osteopat, som virkelig hjalp mig. Den helt store bonus var, at alle mine isninger i tænderne har været forsvundet siden. Tror bestemt ikke det er sidste gang, at jeg lader en osteopat se på mine skavanker.

Det sidste projekt i 2019 blev et forsøg på at komme mit eksem omkring øjnene til livs. Noget jeg har døjet med i snart seks år, og hvor ‘kuren’ er hormoncreme. Jeg opsøgte en zoneterapeut, som behandlede mig. Jeg er pt. ikke eksemfri, men jeg slår sjældnere ud, og anfaldene er væsentligt mildere. Så jeg tænker, at jeg skal besøge zoneterapeuten et par gange mere her i 2020, for at se om det kunne forsvinde helt.

Jeg går i det hele taget fortrøstningsfuld ind i 2020. Jeg har fortsat min ugentlige fridag og jeg har købt mere personlig træning. Nu skal lyset bare komme og give mig lidt mere energi – så finder jeg løbeskoene frem igen.

En skoldkop kommer sjældent alene…

Havde I spurgt mig om skoldkopper før jul, ville jeg havde sagt, at to af mine børn var ovre det, mens vi kun var 90 % sikre på at mellemstebarnet havde haft skoldkopper. Men han var jo ikke blevet smittet i sommers, da yngstearvingen var ramt, så mon ikke han også var ovre det…

Klip til juleferien hvor mellemstebarnet pludselig fik knopper. Ingen feber eller ubehag, men 10 knopper i hovedet og ca. samme antal på resten af kroppen.

Men så kunne vi jo sætte hak ved skoldkopper for ham også.

Klip til præcis 14 dage efter, hvor yngstearvingen vågnede med ca. 40 knopper fordelt i hovedet og på maven… Knopper som inviterede hele deres familie og alle deres venner på besøg og i skrivende stund er vurderet til at være ca. 350 knopper til fest på en lille feberramte krop.

Så madplanen er lavet med simple retter i denne uge. Træning er aflyst og bedsteforældre indkaldt. I dag og i morgen har jeg hjemmepassertjansen – og så er det værste forhåbentligt ovre med både feber og knopper. Så er det blot at vente på de 350 skorper, der gerne skal komme….

Status pt #43

Jo længere tid der går, jo sværere bliver det for mig at sætte pennen på papiret. Tro mig, jeg har prøvet… Så i stedet for lidt sammenhængende prosa, bliver det til en gang Status pt.:

  • Denne her juleferie har føltes uendelig lang på den gode måde. Med dage i nattøj og med masser af chips. (Mine børn foretrækker ofte chips over søde sager)
  • Juleferien har dog også været lidt en mundfuld med rigtig meget tid med mine tre minimennesker og deres uendelige behov for at blive set, hørt og hjulpet.
  • Pt. er klokken 7.30. Jeg har sovet 8,5 timer, og er eneste vågne menneske på matriklen.
  • Jeg ligger og tænker på, at min mand vist aldrig gik ned med skraldeposen med de sidste rejer. Den blev blot sat udenfor døren. Han nævnte også noget om stormvejr… Mon den stadig ligger urørt udenfor døren?
  • December har været lidt en bitch med alt for meget sygdom. Både indenfor husets fire vægge og af den mere alvorlige slags i nærmeste familie.
  • F.eks. har vi alle fem været syge – på én gang #donttrythisathome Vi har måtte aflyse en 8 års fødselsdag for pigerne fra klassen. Nytårsaften måtte mellemste barnet blive hjemme med formodede skoldkopper, og den anden dag havde vi lige en gang opkast og dårlig mave.
  • Please lad 2020 blive et år med mindre sygdom…. Det er faktisk en overkommelig opgave, da vi var rigtig meget syge sidste år.
  • Den der 8 års fødselsdag skal afholdes i januar. Jeg er blank for ideer – og jeg kan ikke bare genbruge fra den aflyste fødselsdag, for der havde vi ikke nået at planlægge noget…
  • Nu vågner yngstearvingen, så jeg må skynde mig at trykke udgiv. Vi skrives ved.

Lidt om leverpostej og sprogets magi

Der findes mennesker, der kan noget ganske særligt med ord. Når de sætter ord sammen, opstår der ganske enkelt magi. Ordene får vinger og flyver ind i hovedet på folk. Her danner de små billeder, af det man har læst.

Når den slags folk vælger at blive bloggere, og skrive så deres ord er frit tilgængelige for mig og alle andre, så bliver jeg så taknemmelig og glad.

Den slags folk og deres magiske ord kan få tankefnuller til at give mening. Ligesom en reklame for leverpostej fanger min opmærksomhed på en helt ny måde. De kan tryllebinde mig med både stort og småt. De er skabt til at skrive og formidle.

Den slags er mine yndlingsbloggere.

Derudover er der alle os andre. Os der skriver om hverdagen og vores leverpostej. Den leverpostej som alle kan lide, men ingen rigtigt hidser sig op over. En gang imellem leverer en af os et rigtig godt indlæg på niveau med et stykke højbelagt smørrebrød, men gourmet eller Michelin bliver det aldrig. Og det er ok. For leverpostej og hverdag kan også noget. ❤️

5 x november

Et tilbageblik på november gennem de sidste fem år viser rigtig meget begyndende julestemning, ønskesedler og fødselsdage (her i de senere år). Jeg har igen udvalgt ét indlæg fra hvert år, som jeg deler med jer herunder. (Læs mere om 5x her)

I 2014 havde vi inviteret nogle venner og bekendte fra nabolaget til julehygge. Det var en virkelig hyggelig dag, som jeg godt gad gentage. I virkeligheden gad jeg godt lave sådan nogle hyggelige traditioner, men lige omkring jul må jeg indrømme, at vi meget ofte løber tør for dage, da der er så “uendeligt” mange fødselsdage i vores familie.

Der var stadig blogpause i 2015, så der bliver i snydt for et indlæg. Men jeg kan godt huske, hvad jeg lavede. November 2015 var jeg lige blevet mor for 2. gang, så tiden gik med amning, bleskift og et forsøg på også at give plads til min store pige.

I november 2016 var jeg på studietur til Hamburg. Selve turen har jeg ikke skrevet så meget om, men jeg kan se, at både afrejse, ammestop og hjemkomst fylder lidt. Jeg har valgt at dele indlægget om at være hjemme igen, da beskrivelsen af børnenes (og mine) reaktioner på adskillelsen stadig er aktuelle. Man glæder sig sådan til at ses, og tænker hvor idyllisk det skal være – sådan er sandheden bare langt fra altid.

I 2017 skrev jeg lidt om madkasser. Om piger og drenge. Normer og kasser de skal passe ind i. Der er stadig kamp om prinsessemadkassen herhjemme, og børnehavedrengen er fint ud tilfreds med, at være ekviperet med et par lyserøde vanter, fordi moderen ikke lige havde fået fyldt op i hans kasse inden kulden kom.

Sidste år var jeg i slutningen af min barsel. Og det var her, jeg traf den endelige beslutning om, at jeg skulle prøve om nedsat tid var noget for mig. Det var noget, jeg tænkte over længe – og faktisk var ret nervøs for ifht. mit arbejdsliv. Men det var den bedste beslutning længe!

Fortsat god november.

Det skulle jo komme… Om opkast og flamingoer

I dag var min ugentlige fridag. En kærkommen en af slagsen, da jeg de sidste uger har haft temmelig mange projekter booket ind på mine fridage. Dagens program var ‘kun’ træning og frisør.

Allerede i går aftes meddelte skolepigen, at hun havde det skidt. Og samme besked blev overbragt, da hun blev vækket i morges. Så hun blev meldt syg. Efter at det første halvår af 2019 bød på konstant syge børn, så har vi faktisk været forskånet siden uge 31 (bortset fra en enkelt lørdag nat med opkast). Så det skulle jo komme…

Jeg gjorde drengene klar, men da børnehavebarnet hørte, at storesøster skulle blive hjemme, så mente han også, at han var syg. Det var faktisk fair nok, for han har hostet rigtigt meget de sidste par dage og nætter. Så status blev, at jeg havde de to største børn hjemme.

Træning blev aflyst, men jeg valgte at fastholde min frisørtid. Hostegøjen og en iPad kom med, men skolepigen blev vurderet stor nok til at være alene hjemme.

Da jeg havde fået farve smurt på halvandet øjenbryn, skete der det, som ikke skulle ske. Hostegøjen fik et voldsomt hosteanfald. Han kunne knap trække vejret. Først kom det slim, og så kom der opkast. SÅ synd for ham. Og SÅ pinligt.

Min frisør var så cool. Hun hjalp med håndklæder, og i kampens hede huskede hun også at få farven af mine bryn inden de blev helt sorte. Det halve bryn uden farve fik hun fikset med tilfredsstillende resultat. Men jeg blev ikke klippet. Vi kørte hjem og fik rent tøj på (og jeg fik et bad). Men mon ikke, jeg skal have lidt lækkert med til frisøren næste gang.

Resten af dagen er foregået i roligt tempo, bortset fra en lille køretur, hvor trafikradioen meldte om tabt flamingo på motorvejen. Fra bagsædet lød det: Mor, går der seriøst flamingoer rundt på motorvejen?

Det billede har jeg så haft på nethinden resten af dagen 😊

Supermom for et døgn

Kender I den følelse, der ofte rammer mod slutningen af en rejse? Uanset hvor dejlig rejsen har været, så er man klar til at skulle hjem. Sådan har jeg det i hvert fald.

På en måde skete lidt det samme igår eftermiddags, da min mand trådte ind af døren. Så blev jeg træt! Ikke af at se ham, men nok nærmere fordi mit hoved tænkte, at nu var jeg ikke længere alene…

Fra jeg hentede min børn fredag eftermiddag med svedigt træningstøj og øl-ånde, og så et døgn frem, har jeg nemlig været den eneste ansvarlige voksen herhjemme. Og det er gået så godt! (Og jeg blev først træt, da det var ‘overstået’.)

Vi har både fået varm mad. Været på apoteket efter salve til børnehavedrengens meget voldsomme bygkorn. Været i Bilka efter fredagsslik og en tur i IKEA lørdag formiddag. Jeg er ikke typen, der tager frivilligt i IKEA – og slet ikke med tre børn. Men det gik så fint. Vi var der én time, og det var inkl. fortæring af den donut, som min datter kunne huske, var belønningen for at gennemføre IKEA.

Jeg har også leget frisør, og det er jeg altså ikke særlig god til, men der kommer fotograf i børnehaven på tirsdag – og jeg er den eneste, der må klippe drengen 🙈 Og ja, da drengen var klippet, kom jeg til at se på det føromtalte bygkorn 😱 Så virkede frisuren nærmest ubetydelig.

Selv natten klarede alle tre børn til UG. Der var ro 20.30, så jeg fik en aften på sofaen alene, og de to store sov til 7.30 næste dag. Mange tak. Som belønning fik de Nutella til morgenmad og vafler til eftermiddagsmad (og så har I lige glemt det, jeg skrev om fredagsslik og donuts i IKEA).

Så bare kald mig Supermom!

Lige nu flader jeg ud, efter vores fællesbad i den lokale svømmehal. Om lidt lurer der en oprydning, og ondulering af en rest vaffeldej fra i går. Og så kan jeg nok ikke trække ret meget mere ud af den weekend. ❤️

Mine ønsker 2019 – del 2: Praktisk og smukt

Her kommer anden del af min ønskeseddel. Den indeholder praktiske og smukke ting til mit hjem. Del 1 findes her.

Brugskunst

  • Blå glas fra Kodanska, small drops, XS. (her)
  • Farvede glas fra Kodanska, både small og big drops, S. Blandede farver, f.eks. to af hver i farverne: purple, green, clear, pink, blue smoke og yellow. (her)
  • Skål fra Kodanska, alle størrelser, blue smoke. (her)
  • Bordskåner formet som Jylland fra DesignedLearning. (her)

Køkkenting

  • Wok til induktionskomfur
  • Glaskande til min Kenwood blender, model KM020 (her har de nogle stykker)
  • Rosti skærebræt eller andet plast skærebræt i lækker kvalitet
  • Tehætte fra MitoMito, Ibi, Bekka eller Baria

Diverse

  • Svæverammer til malerier
  • Lysholdere til juletræ fra Georg Jensen
  • Sengetøj, lækkert og blødt 😉, 1 x 200 cm + 1 x 220 cm
  • Hovedpude

Lifehacks

Vi bruger dem alle sammen. De der små tricks, der gør hverdagen nemmere. Jeg deler nogle lifehacks fra min hverdag, måske du kan bruge nogle af dem.

Cremer: Stort set uanset mærke er min dagcreme og natcreme ens set oppefra. Og da jeg har skuffer på badeværelset, skal jeg altid finde den rigtige creme uden at kunne læse på dem. Derfor får låget på min natcreme altid en klat rød neglelak – så er det let at kende forskel.

Håndvasken: Gummiringen på vores prop i håndvasken er blevet “sløv”. Så proppen sidder for lavt og vandet kan ikke komme ud. Men ved at vikle en gummielastik rundt om “pinden” på proppen, virker den igen upåklageligt.

Sæbeskuffen: Vaskemaskinens sæbeskuffe kan godt blive lidt gusten. Herhjemme ryger den bare med i opvaskemaskinen, og så er den klar igen.

Skub-op is: At spise en skub-op is kan være en svær disciplin for børn. Men med en poseklemme kan man holde isen oppe – den skal blot rykkes i takt med at isen bliver spist.

Avocado: Når jeg køber avocadoer, er de ofte ikke helt modne. Så ligger de i vindueskarmen indtil de er spiseklar. Ofte er der 3-4 avocadoer klar på samme dag, og så mange skal jeg slet ikke bruge. Så er det bare i køleskabet med dem. Så stopper modningsprocessen, og de kan faktisk holde sig fine i op til en uge.

Hvidløg: Når jeg presser hvidløg, putter jeg fedet i hvidløgspresseren med skræl på. Det er kun hvidløg, der bliver presset ud, og skrællen er nem at fjerne bagefter. Der er nok lidt større spild end, hvis jeg piller hvidløget inden, jeg presser det. MEN jeg slipper for hvidløgsfingre!

Selv tak.