Overvejelser om vores liv under corona

Selvom samfundet lige så stille åbner mere og mere op, så er vi stadig midt i en nedlukning. En nedlukning der influerer på vores liv og hverdag på mange planer.

Jeg tænker, det er naturligt at reflektere over, hvad der fungerer godt, og hvad vi virkelig savner. Måske er der noget, der skal tilpasses i vores liv fremadrettet. Herunder får I blot det gode og mine savn. Reflektionerne rumsterer stadig kun i mit hoved.

Alt det gode:

  • Børnene bliver hentet tidligt, så hver dag kl. 15 tuller jeg rundt med dem. Vi har tid til at hygge længe i haven, før maden sættes i gang (16.30/17.00).
  • Og derfor har min have aldrig været flottere!
  • Jeg arbejder ca. 6 timer hver dag – dejlig overskueligt.
  • Vi har ingen planer i weekenden. Det betyder både, at vi når en masse, og at jeg ikke ‘stresser’ rundt.
  • Hjemmearbejde giver en anden ro. Jeg er mere effektiv de timer, jeg er i gang.
  • Hjemmearbejde sparer transporttid. Det fungerer fint i joggingtøj og en sjælden gang imellem også uden et bad.

Det jeg savner:

  • Min ugentlige fridag helt alene… (Pt. er mine timer fordelt over hele ugen, så børnene har kortere dage i deres telte i børnehaven.)
  • Min familie – altså dem jeg ikke lige bor med.
  • At kunne kramme.
  • At spise ude! Ikke at det skete vanvittig tit, men at få noget god mad på en restaurant eller cafe med min mand eller en veninde. Åh det savner jeg.
  • En arbejdsdag med mine kolleger – og kantinen!
  • At få farve mine øjenbryn. Godt nok er min frisør genåbnet, men de har valgt ikke at farve bryn og vipper. Jeg forstår dem godt, men åhhh jeg savner det.
  • Biblioteket! Behøver jeg sige mere?
  • At kunne lave planer. Pt. venter en hel sommer forude, hvor vi ikke ved, hvad vi kan eller må eller har lyst til….

Hvad bringer nedlukning af godt og savn for dig?

Kom, maj, du søde milde!

… gør kroppen atter køn. Og lad ved løb og spisning min numse vokse skøn…

Jeg skal til det igen! Tilbage til at tænke lidt over, hvor meget jeg bevæger mig, og hvad jeg spiser.

Midt i februar udgav jeg dette blogindlæg, hvor jeg fortalte, at jeg vejede 61,3 kg og at målet var at veje 60,x kg.

Marts måned skulle være den måned, hvor jeg nåede mit mål. Der kom fokus på kosten, og jeg fik sat gang i mit løberi. Det kom så vidt, at jeg en fredag i starten af marts løb 6 km for første gang nogensinde ever i hele mit liv. Det var slet ikke meningen, men jeg var så fuld af frustrationer, at mine ben bare løb og løb og løb. Det var den fedeste følelse! Og en kæmpe uventet succes.

Fem dage efter, nemlig onsdag d. 12. marts, vejede jeg om morgenen 60,8 kg. 🍾 Mit mål var nået 💪🏻

Samme aften lukkede vores statsminister landet ned………..

Nu ved jeg jo ikke, hvordan den her nedlukning har påvirket jer andre, men for mig har det været en hård omgang med stress og lange arbejdsdage. Så efter at have haft nogenlunde fokus på kosten den første uge, gik det gevaldigt ned ad bakke. Der var jo påskeæg med marcipan i butikkerne, og det gik jeg ikke ned på 😉 Løbeturene blev nedprioriteret til fordel for arbejde, og sådan gik det også stille og roligt ned ad bakke på den front.

Nu er børnene retur i institution og skole, hvilket frigiver en del tid til mig. I sidste uge åbnede min træner op for udendørs træning, og nu er det 1. maj. Så nu ændrer jeg lige fokus lidt igen. Jeg har tilmeldt mig en challenge hos min træner, hvor jeg skal løbe (eller gå) 60 km i maj måned. (Gisper allerede lidt ved tanken…) Kosten bliver noteret ned dagligt, og så skal jeg tilbage i form og under 61 kg på vægten. Startvægten er 62,1 kg, så det virker muligt, hvis jeg holder fokus. 1-2-3 sæt igang!