Forsinket fødselsdag og lutter lagkage

Ældstebarnet fyldte 8 år en tirsdag i december. Ugen op til var yngstearvingen syg, så mine kræfter gik med at have styr på ham, og få styr på weekendens fejring for 18 familiemedlemmer. Inden gæsterne var ud af døren, havde fødselaren og jeg selv også feber. Så søndag var overskuddet til at planlægge fødselsdagen for veninderne to dage senere stort set ikke eksisterende. Den endte dog også med at blive aflyst, da alle tre børn var syge.

Men fødselsdag skulle der være, så vi havde inviteret alle pigerne fra klassen til i dag. Der var udsendt skoldkoppeadvarsel, men de mødte heldigvis alle op alligevel.

Programmet var simpelt, og havde faktisk ikke krævet den store forberedelse af mig – indkøb og oprydning. INGEN madlavning på forhånd! Programmet var lagkage og film.

I tre hold af tre personer skullet pigerne lave deres egne lagkager. Jeg havde købt diverse cremer, mousser, fløde, frugt, rutebiler, chokoladeknapper og krymmel. De gik til opgaven med stor begejstring og fik lavet nogle ret fine lagkager! Og de grisede faktisk nærmest ikke.

Bagefter satte vi en film på, som vi havde lånt på biblioteket, og så gik de ellers lidt til og fra de næste halvandens times tid. Jeg servicerede med toast, popcorn, slik, cola og rød sodavand.

Efter filmen var forældrene inviteret til kaffe inden afhentning. Det var der nogle stykker, der benyttede sig af, og det var nogle meget stolte piger, der serverede lagkager for deres forældre!

En dejlig dag hvor jeg var på i køkkenet i de timer, det varede. Men ikke havde det store arbejde hverken før eller efter. Det vil jeg lige prøve at huske på næste år, når jeg (igen) overvejer skattejagt, quiz og avanceret hjemmebag.

2019 blev året med fokus på mig!

2020 er godt i gang, og havde det ikke været for min temmelig sløje aktivitet her på bloggen, så havde jeg nok også lavet det her tilbageblik allerede i starten af december.

2019 blev et år, hvor jeg valgte at have fokus på MIG!

Min barsel sluttede ultimo januar, og med ro i maven kunne jeg sige, at jeg nu var færdig med at være gravid i dette liv. Færdig med vægtstigninger på +20 kg og efterfølgende amning og manglende nattesøvn. Nu var det tid til at tage vare på MIG og den krop og sjæl, der skal holde I rigtig mange år endnu.

Min første store beslutning blev at gå på nedsat tid (ugentlig orlovsdag). Noget jeg ikke tidligere har haft lyst til, men som jeg pludselig så som en kæmpe mulighed for at skabe noget MIG tid. Til at prioritere at give mig selv energi, så jeg kunne/kan være noget for min familie.

Foråret bød dernæst på et jobskifte. Et stort skridt for en tryghedsnarkoman som mig, men et godt skridt ifht. at tage mig selv og mit arbejdsliv seriøst.

Min ugentlige fridag tog jeg over i mit nye job. Og så gik jeg på rov i min opsparing og købte mig en personlig træner, som kunne ‘gennemtæske’ min krop en gang om ugen. Det har været guld værd. Jeg er tæt på min målvægt, og min form er blevet markant bedre. Derudover er det jo lettere at få dyrket motion, når man allerede dyrker motion. Så løbeskoene blev fundet frem igen – flere gange om ugen.

På min nye arbejdsplads er der massageordning, så 2-3 gange om måneden flexer jeg ud en halv time, og forkæler min nakke og ryg. Det er virkelig en dejlig gave at give mig selv.

Sommeren bød på kæbesmerter, hvilket jeg har døjet med før. Denne gang tog jeg fat i en osteopat, som virkelig hjalp mig. Den helt store bonus var, at alle mine isninger i tænderne har været forsvundet siden. Tror bestemt ikke det er sidste gang, at jeg lader en osteopat se på mine skavanker.

Det sidste projekt i 2019 blev et forsøg på at komme mit eksem omkring øjnene til livs. Noget jeg har døjet med i snart seks år, og hvor ‘kuren’ er hormoncreme. Jeg opsøgte en zoneterapeut, som behandlede mig. Jeg er pt. ikke eksemfri, men jeg slår sjældnere ud, og anfaldene er væsentligt mildere. Så jeg tænker, at jeg skal besøge zoneterapeuten et par gange mere her i 2020, for at se om det kunne forsvinde helt.

Jeg går i det hele taget fortrøstningsfuld ind i 2020. Jeg har fortsat min ugentlige fridag og jeg har købt mere personlig træning. Nu skal lyset bare komme og give mig lidt mere energi – så finder jeg løbeskoene frem igen.

En skoldkop kommer sjældent alene…

Havde I spurgt mig om skoldkopper før jul, ville jeg havde sagt, at to af mine børn var ovre det, mens vi kun var 90 % sikre på at mellemstebarnet havde haft skoldkopper. Men han var jo ikke blevet smittet i sommers, da yngstearvingen var ramt, så mon ikke han også var ovre det…

Klip til juleferien hvor mellemstebarnet pludselig fik knopper. Ingen feber eller ubehag, men 10 knopper i hovedet og ca. samme antal på resten af kroppen.

Men så kunne vi jo sætte hak ved skoldkopper for ham også.

Klip til præcis 14 dage efter, hvor yngstearvingen vågnede med ca. 40 knopper fordelt i hovedet og på maven… Knopper som inviterede hele deres familie og alle deres venner på besøg og i skrivende stund er vurderet til at være ca. 350 knopper til fest på en lille feberramte krop.

Så madplanen er lavet med simple retter i denne uge. Træning er aflyst og bedsteforældre indkaldt. I dag og i morgen har jeg hjemmepassertjansen – og så er det værste forhåbentligt ovre med både feber og knopper. Så er det blot at vente på de 350 skorper, der gerne skal komme….

Status pt #43

Jo længere tid der går, jo sværere bliver det for mig at sætte pennen på papiret. Tro mig, jeg har prøvet… Så i stedet for lidt sammenhængende prosa, bliver det til en gang Status pt.:

  • Denne her juleferie har føltes uendelig lang på den gode måde. Med dage i nattøj og med masser af chips. (Mine børn foretrækker ofte chips over søde sager)
  • Juleferien har dog også været lidt en mundfuld med rigtig meget tid med mine tre minimennesker og deres uendelige behov for at blive set, hørt og hjulpet.
  • Pt. er klokken 7.30. Jeg har sovet 8,5 timer, og er eneste vågne menneske på matriklen.
  • Jeg ligger og tænker på, at min mand vist aldrig gik ned med skraldeposen med de sidste rejer. Den blev blot sat udenfor døren. Han nævnte også noget om stormvejr… Mon den stadig ligger urørt udenfor døren?
  • December har været lidt en bitch med alt for meget sygdom. Både indenfor husets fire vægge og af den mere alvorlige slags i nærmeste familie.
  • F.eks. har vi alle fem været syge – på én gang #donttrythisathome Vi har måtte aflyse en 8 års fødselsdag for pigerne fra klassen. Nytårsaften måtte mellemste barnet blive hjemme med formodede skoldkopper, og den anden dag havde vi lige en gang opkast og dårlig mave.
  • Please lad 2020 blive et år med mindre sygdom…. Det er faktisk en overkommelig opgave, da vi var rigtig meget syge sidste år.
  • Den der 8 års fødselsdag skal afholdes i januar. Jeg er blank for ideer – og jeg kan ikke bare genbruge fra den aflyste fødselsdag, for der havde vi ikke nået at planlægge noget…
  • Nu vågner yngstearvingen, så jeg må skynde mig at trykke udgiv. Vi skrives ved.