Jeg kan ikke sætte komma – jeg bruger bare mine egne regler…
I torsdags holdt Dansk Sprognævn et lukket bestyrelsesmøde, hvor de diskuterede de danske komma-regler. Så bliver det næsten ikke mere vildt – eller noget!
Men bestyrelsesmødets afholdelse gav alligevel anledning til, at bl.a. DR lavede et par artikler om emnet (læs f.eks. her), og jeg blev inspireret til at sige en gang for alle:
– Lav ét sæt kommaregler – og fokuser på dem!
Det første sæt kommaregler kom i 1918, men allerede her fik vi to muligheder at benytte. Enten det tyske grammatiske eller det engelske pause-komma. Så man kan sige, at dilemmae,t hvor man selv kan vælge mellem to typer tegnsætning, er næsten 100 år gammelt. Og på trods af det, er det stadig ikke løst – det er da utroligt.
I dag er det traditionelle komma og det nye komma fusioneret, men vi må selv vælge, om der skal være komma foran ledsætninger. Men helt ærligt – hvordan er kommareglerne i dag??? Jeg kan ikke give et klart svar.
Da det nye komma kom frem, var jeg en af dem, der troede på at det var fremtiden. Så jeg terpede de nye kommaregler, og angav i mine opgaver, at jeg satte komma efter de nye regler. Det var fint nok i gymnasiet, men da jeg begyndte på universitetet, og jeg var den eneste i min gruppe, der brugte de nye komma-regler, så blev det hurtigt til, at jeg “opgav” kommaet, og lod nogle andre om at sætte det… Som så mange andre, sagde jeg: Jeg kan ikke sætte komma.
På 10. semester var vi kun to i gruppen, og jeg besluttede mig for at lære at sætte komma igen. Jeg trænede det, brugte det og vupti så kunne jeg. I dag får jeg sat de fleste kommaer, og jeg sætter ofte komma for andre, når jeg læser korrektur.
Men helt ærligt! Burde vi ikke alle gribe i egen barm, og øve os i de skide komma-regler. Og hvis så Dansk Sprognævn lavede helt klare regler, og uddannelsesinstitutionerne besluttede sig for, at komma var vigtigt – så kunne vi måske vende skuden på 10 år. Ja det er længe, men helt ærligt så har vi jo kun haft komma-regler i knap 100 år, så…
Lignende indlæg: