Kategoriarkiv: Små opstød

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen!

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen!

Hvis er du, hvis er du?

– Jeg er sgu min egen.

Gruk af Piet hein

En af de ting jeg elsker mest ved katte er, at de er så selvstændige og egenrådige. Men ÅH hvor ville jeg ønske at min kat ikke var så… Irriterende!…

Han har en fin kattelem, som kræver et magnet-halsbånd for åbne, så fremmede katte ikke kommer på visit. Det betyder, at katten skal åbne lemmen med hovedet, så magnetlåsen aktiveres. Det ved han UDEMÆRKET godt. Så når han nat efter nat sætter sig til at daffe til lemmen med potten, så det laver en frygtelig larm, kan det kun betyde, at han kræver opmærksomhed… Kl. 3 om natten.

Møgkat!

Sidste nat ignorerede vi ham. Så gad han ikke en gang komme ind. Han gik bare ud i natten igen.

Møgkat, siger jeg lige igen.

Opstød #14 Hvor er MIN lasagne?

Så skete det IGEN, min lasagne er væk…

Jeg kan faktisk tydeligt huske, den første gang jeg smagte lasagne. Det var til Sølund Musik Festival i starten eller midt i 90’erne. Det var ikke noget, vi fik derhjemme, men jeg var solgt. Da jeg begyndte at have min egen maddag, var det ofte på menuen, og så var det den fra Knorr!

Da jeg arbejdede på italiensk restaurant i gymnasietiden, nød jeg ofte deres lasagne, som faktisk var med både oksefars og skinke – det har jeg aldrig fået siden. Så flyttede jeg hjemmefra, og begyndte at lave lasagne fra bunden. En dag opdagede jeg lasagne fra Miracolli. Den er FANTASTISK! Så den spiste Manden og jeg længe indtil den pludselig forsvandt fra hylderne.

En dag stod den pludselige på hylden igen. Jeg tror, det var i 2010/2011. Jeg var så glad, at jeg postede det på Facebook, og det viste sig, at Miraccolis lasagne havde flere fans. Og mums hvor har vi spist meget af den de seneste par år.

Men nu er den gal igen! Lasagnen er væk. Da jeg spurgte i Bilka, var svaret, at indkøbsafdelingen havde fravalgt den. Jamen for f….. det kan man ikke. Min frustration var så stor, at Google blev min ven, men ak… Kun én netbutik havde den, og der har den nu stået som udsolgt i to uger.

What to do?

Lasagne
Screendump af OSUMA.DKs hjemmeside.

Opstød #13 Velkommen hos Hotel Mor

Herunder lidt reklame for Hotel Mor. Bemærk at ironi kan forekomme, og at hverken Manden eller børnene er (helt) så slemme som beskrevet 😛

VELKOMMEN HOS HOTEL MOR

Hos Hotel Mor kan du forvente følgende services:

  • Medbringer du børn på opholdet, og kan disse forventes at stå tidligt op, så sov du trygt videre. Natportieren sørger for, at de får morgenmad og tøj på.
  • Beskidt tøj smider du bare, hvor du lige har lyst. Der vil altid være rent tøj i dit skab. Rent vasketøj, der ligger i tørretumbleren eller hænger på vasketøjsstativet, skal du ikke tænke på. Det klarer stuepigen.
  • Hvis du mangler noget, så siger du det bare højt. Så bliver det noteret på en seddel og herefter indkøbt. Det klarer piccolinen.
  • Hvis det roder, må du bare kravle udenom eller tage store skridt. Der skal nok blive ryddet op. Det klarer rengøringsdamen.
  • Har du været på tur, behøver du ikke pakke dine tasker ud. Bare lad dem stå. I løbet af et par uger, har du nok fået tømt dem for legetøj, tøj o.l. Og hvis ikke, så skal du nok snart af sted igen.
  • Hvis du trænger til lidt ro, så tager du bare en lur. Barnepigen sørger for underholdning af eventuelle vågne børn.
  • Aftensmaden står på bordet kl. 17.30. Måske bliver du bedt om at dække bord, men ellers klarer kokken resten.

Nu tænker I nok, at Hotel Mor lyder frygtelig dyrt med alle de ansatte, men sandheden er, at det er ganske gratis, for alle de ansatte arbejder frivilligt.

Mvh Hoteldirektøren

Er der andre mødre, der kan nikke genkendende til servicen hos Hotel Mor 😛

Opstød #12 Fordele ved at skifte til sommertid

I nat skiftede vi til sommertid og stillede derfor uret en time frem. Jeg har lavet en liste med alle fordelene ved dette ‘arrangement’:

  • Mine børn sov til henholdsvis 6.45 og 7.00.
  • Jeg kan (måske) vente helt til kl 12.00 med spise frokost….
  • Jeg kan (måske) holde mig vågen til kl 22.00 i aften.

Sommertid

That’s it! Der er ikke flere fordele ved sommertid. Resten er bare bøvl og besvær. F.eks. kan jeg nævne følgende ulemper:

  • Det er længere lyst, så det er umuligt at overbevise børnene om, at det er sengetid.
  • Katten er ikke klar til mad på det aftalte tidspunkt.
  • Jeg kommer til at lide af mini jetlag over den mistede times fra i nat.
  • Vi ‘gentager’ det hele om et halvt års tid, når vi skifter til vintertid.

Hvad tænker I om sommertid?

Lignende indlæg:

Opstød #11 Det lille uskyldige komma

Jeg kan ikke sætte komma – jeg bruger bare mine egne regler…

I torsdags holdt Dansk Sprognævn et lukket bestyrelsesmøde, hvor de diskuterede de danske komma-regler. Så bliver det næsten ikke mere vildt – eller noget!

Men bestyrelsesmødets afholdelse gav alligevel anledning til, at bl.a. DR lavede et par artikler om emnet (læs f.eks. her), og jeg blev inspireret til at sige en gang for alle:

– Lav ét sæt kommaregler – og fokuser på dem!

Det første sæt kommaregler kom i 1918, men allerede her fik vi to muligheder at benytte. Enten det tyske grammatiske eller det engelske pause-komma. Så man kan sige, at dilemmae,t hvor man selv kan vælge mellem to typer tegnsætning, er næsten 100 år gammelt. Og på trods af det, er det stadig ikke løst – det er da utroligt.

I dag er det traditionelle komma og det nye komma fusioneret, men vi må selv vælge, om der skal være komma foran ledsætninger. Men helt ærligt – hvordan er kommareglerne i dag??? Jeg kan ikke give et klart svar.

Da det nye komma kom frem, var jeg en af dem, der troede på at det var fremtiden. Så jeg terpede de nye kommaregler, og angav i mine opgaver, at jeg satte komma efter de nye regler. Det var fint nok i gymnasiet, men da jeg begyndte på universitetet, og jeg var den eneste i min gruppe, der brugte de nye komma-regler, så blev det hurtigt til, at jeg “opgav” kommaet, og lod nogle andre om at sætte det… Som så mange andre, sagde jeg: Jeg kan ikke sætte komma.

På 10. semester var vi kun to i gruppen, og jeg besluttede mig for at lære at sætte komma igen. Jeg trænede det, brugte det og vupti så kunne jeg. I dag får jeg sat de fleste kommaer, og jeg sætter ofte komma for andre, når jeg læser korrektur.

Men helt ærligt! Burde vi ikke alle gribe i egen barm, og øve os i de skide komma-regler. Og hvis så Dansk Sprognævn lavede helt klare regler, og uddannelsesinstitutionerne besluttede sig for, at komma var vigtigt – så kunne vi måske vende skuden på 10 år. Ja det er længe, men helt ærligt så har vi jo kun haft komma-regler i knap 100 år, så…

Komma

Lignende indlæg:

Opstød #10 Fotovogne som ekstra skat

Er der noget, der kan få danskerne op af stolen, så er det udsigten til at betale mere i skat.

Den 1. februar var politiet så heldige at få 75 nye fotovogne, så de nu har i alt har 100 fotovogne. I min verden er det en god nyhed! Det er godt for trafiksikkerheden – og nu er det sådan, at vi åbenbart er bedre til pisk end gulerod i trafikken.

Straks er der ballade. De nye fotovogne er en skjult skat. A hva’ er de, tænker jeg bare. Altså helt ærligt, hvis vores skat fungerede som fotovognene, så ville jeg da sige hurra. For så ville jeg bare holde reglerne, og dermed slippe for at betale skat.

Det kan godt være, at regeringen har indregnet indtægter fra fotovognene i næste års Finanslov, men det gør det i mine øjne ikke til en skjult skat. Hvis du overholder reglerne, som faktisk er lavet pga. sikkerhed, så slipper du for at bidrage til denne såkaldte ekstra skat.

Når politikerne beslutter sig for at øge bødestørrelserne for alle mulige slags forseelser, er det vel heller ikke en skjult skat, men et forsøg på at opdrage os. Når vi kører for stærkt, er det jo ikke kun vores eget liv vi gambler med, men også vores medpassagerer i bilen og alle de andre der færdes i trafikken. Og det er altså et stort ansvar, så jeg synes, at det er helt ok, at der opdrages på os.

Så ingen ekstra skat til mig. Det er så nemt – bare følg reglerne!

Lignende indlæg:

Opstød #9 Sygdom!

1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 – træk vejret helt ned i maven!

Vi er ramt af sygdom igen! Hvor er det bare en irriterende ting, som det virkelig er svært at gøre noget ved. Vi spiser vitaminpiller, forsøger at holde en god hygiejne osv., men ak… Det der med at have et barn i institution kan virkelig udfordre immunsystemet.

Vores sygdomskalender de sidste 14 dage har set sådan her ud:

  1. Lillepigen hostede som en sælhund + kastede op
  2. Lillepigen havde høj feber
  3. Lillepigen havde høj feber
  4. Lillepigen havde høj feber + kastede op
  5. Lillepigen var stort set feberfri, men spiste fortsat ikke
  6. Lillepigen var næsten rask
  7. Alle var raske!!! 🙂
  8. Lillepigen havde diarré. Jeg var mega snottet
  9. Lillepigen var dvask. Jeg var mega snottet og havde ondt i halsen. Manden havde ondt i halsen
  10. Jeg var mega snottet og havde ondt i halsen. Manden havde ondt i halsen
  11. Jeg var mega snottet. Manden havde ondt i halsen
  12. Manden havde ondt i halsen
  13. Jeg havde en off-day (læs evt. her). Manden havde ondt i halsen
  14. Lillepigen kastede op og havde diarré…

Og nu starter weekenden. Jeg kan virkelig ikke overskue mere sygdom, så krydser fingre for god karma og en rask familie.

Mon jeg skal sove på gulvet i nat?
Mon jeg skal sove på gulvet i nat?

Lignende indlæg:

Opstød #8 Hvorfor laver man selvlåsende bagagerum???

Om at møde en helt (fordi man (læs: jeg) har låst sig ude)…

Weekenden er startet ret kaotisk. Jeg har været inde i byen, og da jeg skulle hjem, lagde jeg tingene i bagagerummet og lukkede igen. Jeg havde nok bare glemt/overset/ikke opdaget, at jeg var kørende i mine forældres lille bil og ikke vores egen. I mine forældres bil kan bagagerummet KUN åbnes med nøgle, så det var virkelig ikke særlig smart, at jeg havde efterladt både bilnøglen og min telefon i bagagerummet…………………….!!!!!!!!!!!!! ARGH….

En venlig mand hørte mit PIS og gættede, hvad der var sket. Jeg fik lov at låne hans telefon og ringe hjem til Manden. Det hele blev dog lidt “kompliceret” af, at Lillepigen skulle til tandlæge ½ time senere.

Den venlige mand viste sig at være en forklædt helt. Han tilbød at nemlig køre mig hjem. Hvor er det skønt, at den slags mennesker findes.

Så jeg købte en ny p-billet og satte i vinduesviskeren, og så gik turen ellers hjem, i børnehaven og til tandlægen. Efter besøget kørte Manden og Lillepigen mig ind til byen, så jeg kunne få bilen med hjem. Hurra for ekstranøgler!

Nu gider vi vidst ikke køre mere for i dag. Jeg har fået en lærestreg, og Manden fik fyldt lidt op på mobbe-kontoen. Hvor længe, skal jeg mon høre på det?

Sig mig nu – og vær helt ærlige… Har I prøvet noget lignende?

Hurra for ekstranøgler...
Hurra for ekstranøgler…

Opstød #7 Betal dog for det I bruger…

Hvor ofte ryger der ikke lidt slik, en dvd eller lignende småting i kurven under indkøb?

Da jeg fik min smartphone og familien sin første iPad, gik jeg hovedsageligt efter gratis apps. Det gjorde jeg egentlig længe, og så måtte både Lillepigen og jeg finde os i reklamer, eller at vi ikke havde adgang til alle funktioner. For hvorfor skulle jeg betale for noget, som jeg kunne få gratis?

Men helt ærligt, så synes jeg, at det er en skæv tankegang – og derfor har jeg også ændret mening. Folk skal da have penge for at udvikle ting, som jeg kan underholde mig med. I dag køber jeg ofte en app til Lillepigen til f.eks. 19 kr. Det kan selvfølgelig løbe op, men det gør det også, hvis vi ser, hvor mange penge vi månedligt bruger på “småting”, som slik, cola og andet der lige ryger i kurven, når vi handler. Der er selvfølgelig også en grænse, men jeg ved ikke helt, hvor den er. Den dyreste app jeg har købt, kostede 45 kr, men den kan Lillepigen bruge i mange år. Den er til at lave bøger i på en måde, så børnene lærer at skrive selv…

På DRs hjemmeside kan I læse et indlæg fra en, der deler min holdning til betalings-apps. Se indlægget her.

Opstød #6 Telefonsælgere…

Goddag, må jeg lige forstyrre et øjeblik?

Øh nej tak – og sikke et åndssvagt spørgsmål. Ved dit opkald har du allerede forstyrret mig…

Jeg er ikke særlig god til telefonsælgere. Den flinke pige i mig lytter alt for ofte til hele deres salgstale, selvom jeg godt ved, at jeg ikke køber noget. Og når jeg endelig siger nej tak, så er det ofte lidt “vagt”, så de enten kan køre videre med deres salgstale – eller måske endda få lov til at ringe igen om en måneds tid, så jeg lige har tid til at overveje, om jeg ikke skal have et medlemsskab af dit eller dat.

Den anden aften ringede Kræftens Bekæmpelse. De ringede faktisk ikke fra ukendt nummer, så jeg “kom til” at tage telefonen. Og ja jeg synes da, at kræft er en frygtelig sygdom – og ja jeg vil gerne støtte, men men men… Der er så meget, man kan støtte. Både hele året og ved forskellige lejligheder. Ví har et fadderbarn (kommer der også et indlæg om på et tidspunkt), som vi betaler til hver måned. Jeg betaler et årligt bidrag til Ingeniører uden grænser, og når vi har mulighed for det, deltager vi som frivillige til landsindsamlingen for Dansk Flygtningehjælp (se her). Og så plejer vi da også at donere lidt, når der er diverse indsamlingskampagner/shows. Så det blev et nej tak her fra til flere faste donationer.

Hvordan har I det med telefonsælgere? Nogen gode tips til at slippe af med dem (på en ordentlig måde)?

Mit natbord med et boligmagasin jeg IKKE får læst - og derfor IKKE er interesseret i at abonnere på...
Mit natbord med et boligmagasin jeg IKKE får læst – og derfor IKKE er interesseret i at abonnere på…