På min ønskeseddel står der et nyt armbåndsur. Jeg har det fineste armbåndsur fra Fossil i rødguld, som jeg fik da jeg blev 30 år. Jeg er rigtig glad for det, men det er også lidt stort, og bliver derfor ikke brugt hver dag, men ofte til at sætte lidt kant på et outfit. I løbet af Sund September blev jeg vant til at kunne se klokken på mit “armbånd”, og det savner jeg lidt nu. Så derfor ønsker jeg mig et nyt armbåndsur, som jeg kan bruge til hverdag.
Tanken var, at det skulle være med sort læderrem og lidt mindre end mit nuværende. Og da jeg den anden dag så et sponsoreret indlæg hos en anden blogger, var jeg rimelig solgt. Jeg tror bestemt, at jeg ønsker mig et armbåndsur fra Daniel Wellington.
Se f.eks. dette fine ur (affiliate link)
Nu skal jeg bare beslutte, om jeg ønsker mig en skive i guld, rødguld eller sølv? Og om remmen skal være sort (tror jeg) eller måske mørkebrun. Og nå ja hvor stor selve skiven skal være. Sikke mange valg, men mon ikke jeg når det… Det er jo slet ikke sikkert, at jeg får et ur i år – for min ønskeseddel er faktisk ret lang. Bare glæd dig mor. 🙂
Ih hvor fint! Jeg kigger også på ure fra DW 😉
Hehe hvor sjovt. Hvilke har du kig på?
Har ikke besluttet mig. Kigger på både DW og Skagen 😊
Spændende 🙂
Flere ønsker/inspiration, tak 😉
Uhh er der ønske om det – så må jeg jo igang 🙂
Jeg glæder mig til en lang ønskeseddel. Så er der måske for en gang skyld både til fødselsdag og jul.
OG jeg ønsker mig også ur i år…..
Skal gøre mit allerbedste 🙂
Jeg mener, Sweetdeal lige nu kører tilbud på nogle af DW-urene… 🤔
Tak! Spændende info – det må jeg få set på. Eller… Nu skal jeg jo huske, at det er noget, jeg ønsker mig 😉