I dag var min ugentlige fridag. En kærkommen en af slagsen, da jeg de sidste uger har haft temmelig mange projekter booket ind på mine fridage. Dagens program var ‘kun’ træning og frisør.

Allerede i går aftes meddelte skolepigen, at hun havde det skidt. Og samme besked blev overbragt, da hun blev vækket i morges. Så hun blev meldt syg. Efter at det første halvår af 2019 bød på konstant syge børn, så har vi faktisk været forskånet siden uge 31 (bortset fra en enkelt lørdag nat med opkast). Så det skulle jo komme…

Jeg gjorde drengene klar, men da børnehavebarnet hørte, at storesøster skulle blive hjemme, så mente han også, at han var syg. Det var faktisk fair nok, for han har hostet rigtigt meget de sidste par dage og nætter. Så status blev, at jeg havde de to største børn hjemme.

Træning blev aflyst, men jeg valgte at fastholde min frisørtid. Hostegøjen og en iPad kom med, men skolepigen blev vurderet stor nok til at være alene hjemme.

Da jeg havde fået farve smurt på halvandet øjenbryn, skete der det, som ikke skulle ske. Hostegøjen fik et voldsomt hosteanfald. Han kunne knap trække vejret. Først kom det slim, og så kom der opkast. SÅ synd for ham. Og SÅ pinligt.

Min frisør var så cool. Hun hjalp med håndklæder, og i kampens hede huskede hun også at få farven af mine bryn inden de blev helt sorte. Det halve bryn uden farve fik hun fikset med tilfredsstillende resultat. Men jeg blev ikke klippet. Vi kørte hjem og fik rent tøj på (og jeg fik et bad). Men mon ikke, jeg skal have lidt lækkert med til frisøren næste gang.

Resten af dagen er foregået i roligt tempo, bortset fra en lille køretur, hvor trafikradioen meldte om tabt flamingo på motorvejen. Fra bagsædet lød det: Mor, går der seriøst flamingoer rundt på motorvejen?

Det billede har jeg så haft på nethinden resten af dagen 😊