Den danske sommer var, som sådan nogle danske somre ofte er. Til gengæld fik vi en fantastisk september, der næsten fik mig til at glemme de mange timer indendøre i løbet af sommeren.
Oktober var kun få dage gammel, da efteråret bankede på døren. Så fik vi blæst og til dels også regn og rusk. Pludselig var det definitivt slut med bare arme, og i sidste uge fandt jeg min vinterjakke frem.
Jeg konstaterede samtidigt, at ingen af mine børn ejede en vinterjakke i en behørig størrelse, så jeg måtte i den store kuffert efter et par guldmønter. Turen gik til NameIt i Storcenter Nord, som jeg i denne servicemeddelelse kan berette er lukket! Næste stop blev derfor NameIt i CityVest (total forstadsfrue-stil med alle de centre). Men ak i CityVest havde NameIt ingen pigejakker i str. 110. Så A og jeg kørte hjem og klikkede på de rigtige knapper, og nu venter vi blot på at Postmand Per leverer to stk vinterjakker.
Manden fandt også sin vinterjakke frem. Og op af de dybe lommer gravede han andet end lommeuld. Mit forsvunde nøglebundt dukkede nemlig op. Et nøglebundt, der ifølge min digitale dagbog her på bloggen, forsvandt i starten af maj. Og tro mig – jeg ledte og ledte til jeg fik grå hår. Alt blev endevendt og tømt og rystet. Og i næsten tre uger spekulerede jeg over de nøgler stort set hver dag. Til sidst accepterede jeg dog, at jeg havde mistet dem og fik lavet et sæt kopier. Så det er da med blandede følelser, at jeg igen byder dem velkommen i familien. Og tro mig, nu skal Manden lige vente lidt med at kommentere på min evne til at miste ting!!!
God aften 😉
