Tag-arkiv: Vinterjakke

Graviditets-skriblerier #3 – Tvivl, fornægtelse og grimme vinterjakker

Jeg er nu gået ind i 19. uge, og den sidste tid har været præget af tvivl.

I 17. uge begyndte jeg at mærke liv. Ganske lidt og på den måde, hvor man stadig kan være lidt i tvivl. Det er selvfølgelig rigtig rart, men på en eller anden måde fornægter jeg det, for hvis der nu ikke længere er hjerteblink, så kan jeg jo ikke mærke liv. Og så er det hele jo falsk. Der er ingen tegn på, at der er problemer i graviditeten, så mine tanker må siges at være irrationelle.

Mandag skal jeg til jordemoder, og jeg forventer, at hun finder hjertelyd. Men jeg er alligevel lidt nervøs.

Ellers er der sket det den sidste uge, at min mave har sagt ‘puf’. Nu står den der og strutter, og det er mildest talt svært at skjule den. Så nu er det frem med de stramme kjoler og ud for at strutte. Altså når jeg lige har fået bekræftet af jordemoderen, at der er liv. 🙈

Til sidst kan jeg lige brokker mig over, hvor grimme sådan nogle graviditets-vinterjakker er. Endte med at finde en på nettet, som så nogenlunde ud – men ærligt talt passede den overhovedet ikke til mig… Nu har jeg bestilt en anden model. Den er blå, hvilket er min totalt no-go farve. Så det… Men altså nu har jeg aldrig været gravid henover en vinter før, men jeg tænker, at det godt kan blive lidt koldt, at gå med jakken åben hele vinteren…

10 facts: 9 ægte og 1 falsk 😉

Den anden dag faldt jeg over et indlæg med facts ovre hos Voxtrup, hvor jeg først for nyligt er begyndt at følge med. Hun havde simpelthen sneget en ‘lille’ løgn i sine 10 facts. Jeg morede mig med det, så selvfølgelig skal jeg også prøve  😉 Hermed præsenteres 9 ægte og 1 falsk.

1) Jeg har gået til bordtennis, da jeg var yngre. To sæsoner i en klam kælder, tror jeg, at det blev til.

2) Jeg er virkelig dårlig til at støvsuge. Tager kun lige de store flader, hvor jeg ligesom kan se et hurtigt resultat. Det gælder for øvrigt alle former for rengøring.

3) Jeg er møg frustreret over, at lasagne fra Miracolli er udgået IGEN!!! Det er verdens bedste box-lasagne.

4) Jeg brugte sut til jeg var 4 1/2. Mit bid er stadig lidt skævt pga. det. Men jeg elskede virkelig de sutter…

5) Min regnjakke har kostet 2.000 kr! Og jeg har aldrig fortrudt det så meget som et sekund.

6) Kladden til eller al teksten i størstedelen af mine blogindlæg er skrevet imens jeg putter et barn. Det gælder såmænd også dette indlæg.

7) Min familie har en tradition med at bade, når vi mødes i mine forældres sommerhus i påsken (i år dog først til min mors fødselsdag i maj). Jeg har aldrig deltaget. Det ser SÅ koldt ud – forstår det slet ikke…

8) Jeg har bestilt en ny vinterjakke. Sådan en produktionsbestilling, hvor produktionen går igang henover sommeren. Det må dæleme kaldes at være i god tid.

9) Mit strygejern har min mand bragt ind i mit liv, da vi flyttede sammen for knap 10 år siden. Jeg stryger kun perleplader…

10) Mit første kæledyr var et marsvin, der hed Børste. Min mor sagde nej til Hårbørste… (Måske har den fact faktisk været med før???)

Nå kan i gætte den falske? Skal nok afsløre den en af dagene 😉

Jeg glæder mig over…

Jeg har været ramt af den dødsensalvorlige og meget farlige mandeinfluenza. E har nærmest været syg mere end han har været rask de sidste to måneder. I dag er Manden syg (tror jeg har smittet ham…). Jeg sover for lidt osv…. Så alt er en fest. Men for at alt ikke skal gå op i brok, får I her lige et par lyspunkter i mit liv 😊

  • Jeg OVERLEVEDE influenzaen, selvom det så sort ud.
  • De vinterjakker til børnene, som jeg endte med at bestille online, passede perfekt.
  • Det regner – så jeg slipper for at vande de planter, jeg har sat/flyttet i mit bed.
  • Starten til årets pakkekalender er gået. Den første pakke er indkøbt 🙂

image

  • Weekenden byder på hele TO fødselsdagsarrangementer, så der skal formentlig guffes kage og “slappes af”, mens andre underholder mine (forhåbentlig raske) unger.
  • Og den ene fødselsdagsgave som så ud til ikke at nå frem i tide kom på mirakuløs vis med posten i dag
  • A og jeg har forøvrigt lavet sammenbagte kanelsnegle – og der er stadig mange tilbage. Jeg begriber det ikke…

img_3144

  • Min vaskemaskine og tørretumbler er de mest fantastiske opfindelser! Skarpt forfulgt af min opvaskemaskine 😛
  • Efter næsten ½ år er mine nøgler dukket op igen! Ved godt jeg har nævnt det før, men det er da værd at glæde sig over.
  • Jeg hopper lige straks i kassen.

Lidt om efterår, vinterjakker og forsvundne nøgler

Den danske sommer var,  som sådan nogle danske somre ofte er. Til gengæld fik vi en fantastisk september, der næsten fik mig til at glemme de mange timer indendøre i løbet af sommeren.

Oktober var kun få dage gammel, da efteråret bankede på døren. Så fik vi blæst og til dels også regn og rusk.  Pludselig var det definitivt slut med bare arme, og i sidste uge fandt jeg min vinterjakke frem.

Jeg konstaterede samtidigt, at ingen af mine børn ejede en vinterjakke i en behørig størrelse, så jeg måtte i den store kuffert efter et par guldmønter. Turen gik til NameIt i Storcenter Nord, som jeg i denne servicemeddelelse kan berette er lukket! Næste stop blev derfor NameIt i CityVest (total forstadsfrue-stil med alle de centre). Men ak i CityVest havde NameIt ingen pigejakker i str. 110. Så A og jeg kørte hjem og klikkede på de rigtige knapper, og nu venter vi blot på at Postmand Per leverer to stk vinterjakker.

Manden fandt også sin vinterjakke frem. Og op af de dybe lommer gravede han andet end lommeuld. Mit forsvunde nøglebundt dukkede nemlig op. Et nøglebundt, der ifølge min digitale dagbog her på bloggen, forsvandt i starten af maj. Og tro mig – jeg ledte og ledte til jeg fik grå hår. Alt blev endevendt og tømt og rystet. Og i næsten tre uger spekulerede jeg over de nøgler stort set hver dag. Til sidst accepterede jeg dog, at jeg havde mistet dem og fik lavet et sæt kopier. Så det er da med blandede følelser, at jeg igen byder dem velkommen i familien. Og tro mig, nu skal Manden lige vente lidt med at kommentere på min evne til at miste ting!!!

God aften 😉

img_3137

Ugen der gik #15

I ugen der gik, har jeg bl.a.:

  • Konstateret at jeg godt kan komme til at se bedre ud, men kun på det ene øje… Så må til øjenlæge igen om et år.
  • Hente min vinterjakke fra reparation ved skrædderen – så kan vinteren bare komme an.
  • Fået styr på de sidste aktiveringskoder osv. omkring min forkælelsesbox.
  • Fået en ny kop på kontoret – en forsinket julegave fra et projekt jeg arbejdede på før min orlov. Nu skal jeg bare begynde at drikke kaffe eller te.

image

  • Hørt henne i børnehaven, at babyer er hjemme ved deres mor, mens det er ‘store’ børn, der går i vuggestue. Så tænker at luge ud i ‘Lillebror’ på bloggen og gå over til E. Det er vist mere ligeværdigt med A 😉
  • Bagt alt for meget kage til mine kolleger. Bagte 2 stk p-tærte kager, og de spiste 3/4….
  • Været inde og se Flying Superkids – og spist gratis pølser.
  • Været heldig og vinde en gavekurv med alle mulige mere og mindre brugbare ting.

image

  • Haft en barn sygedag med E.
  • Selv været ramt af sygdom. Selvom det lyder umuligt, er det lige før jeg tror, at E har smittet mig med mandeinfluenza!!!
  • Aflyst weekendens egoistiske (løbetur) og sociale (sommerfrokost) arrangementer pga sygdom.
  • Tørret opkast op midt i håndboldfinalen, for A skulle da også være syg…
  • Endnu en gang delt et mini-portræt med en sej iværksætter. Og tak fordi I endnu en gang tager godt imod. Det skylder vi de seje mennesker 🙂 👍🏻
  • Aflæst vandmåleren og konstateret at et ekstra familiemedlem tydeligt afspejles. Men vi lå nu også meget lavt før, så…

image