Lidt om blogpause, diarré og en skøn lørdag

Sikke tiden går. Jeg suser rundt, og det går altså udover bloggen. Jeg har heldigvis besluttet mig for, at der gider jeg ikke have dårlig samvittighed over.

Så status er, at jeg ‘skylder’ et ugen der gik indlæg, de mest læste indlæg i august, en status på Sund September og sikkert en anmeldelse af en Goodiebox og måske et iværksætterindlæg. Så det må vi have set på – på et tidspunkt.

Lige nu ligger jeg ved siden af en sovende E og lytter til tørretumbleren. Han plejer at vågne efter relativt kort tid, så jeg bliver liggende og hviler. I dag er det ekstra tiltrængt, da E var vågen 1,5 time i nat og igen kl 5. I morges vækkede jeg dog min mand og sendte ham ud med barnevognen, mens jeg sov en time mere.

Ellers har jeg haft travlt på job og E har været småsyg siden torsdag, hvilket bare er en super kombi. Heldigvis har vi gode bedsteforældre. Og jeg var også selv ramt af diarré mandag, hvor jeg meget belejligt var til kundemøde i Aabenraa. Så har man langt hjem!

Lørdag havde jeg desuden en super hyggelig dag i selskab med en flok skønne damer. To af dem insisterede på, at dagen skulle have et selvstændigt indlæg på bloggen – så det har I også tilgode.

Af andre nævneværdige ting har jeg fundet en gåvogn frem til E. Så nu suser han rundt, og kalder højlydt når han skal vendes. Han har også fremvist en del temperament, når jeg har taget ham væk fra gåvognen… Håber ikke det skal udvikle sig.

Nå dagens program er ikke ovre, så jeg må videre. Hyg jer derude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *