Dette indlæg er skrevet onsdag aften, men først udgivet torsdag…

Jeg har lige kysset Manden farvel. Han tager af sted fra onsdag aften (nu) til mandag eftermiddag. Og så er jeg alene hjemme – altså næsten. Begge børn er her selvfølgelig også i hver deres omfang.

Jeg glæder mig og frygter det…

Generelt har jeg været meget lidt alene i min barsel, da Manden også går hjemme. Det kan være rart, men puh hvor jeg også savner at være alene! Jeg elsker at være alene. Elsker, elsker, elsker det.

Så nu har jeg sat mig med computeren på skødet. Fjernsynet er slukket, så jeg kan kun høre katten og A snorke om kap, og Lillebror der sparker lidt til dynen i søvne.

I morgen tidlig skal jeg have to børn spist af og i tøjet inden Lillebror trænger til sin første lur… Dagens første udfordring, men det klarer vi selvfølgelig. Jeg håber, håber, håber bare, at A sover længere end i dag, hvor hun stod op 4.24… Det straffede os alle ret hårdt, da hun kom hjem fra børnehave. Hun græd fordi Lillebror kiggede på hende, og fordi hun ikke kunne tygge det chokolade, jeg bestak hende med, og fordi… Hun var T R Æ T! Håber, håber, håber ikke at det skal gentage sig.

Det har længe været på tale, at A skulle ned til sin Bedste og overnatte. Sidst det var planlagt, blev det aflyst pga. sygdom. Så jeg har skyndt mig at arrangere et besøg i weekenden. Det vil faktisk sige, at i dagtimerne de næste fem dage er jeg næsten alene hjemme. Lillebror er her, og han sover mindre og mindre, men alligevel. 🙂 Kryds fingre for, at jeg ikke bliver skuffet.

Og hurra for gode venner, der har lånt mig en bil, så jeg ikke skal sidde helt alene herhjemme – eller knokle alt for meget rundt med to børn og barnevogn osv.