Chokoladebradepandekage

Chokoladebradepandekage – en opskrift

Jeg fik hverken gjort noget helt eller halvt færdigt i går, så I får en opskrift 🙂 En chokoladebradepandekage, hvor der skal bruges ½ kg smør, er pr. definition altid en succes! Og hvis den ovenikøbet er nem at lave, så er det ren win-win.

Nogle chokoladekager kan blive tørre, men ikke denne. Den er altid klistret og lækker. Men jeg må indrømme, at det er en kakao-kage og ikke en rigtig chokoladekage. Smør, æg og sukker vejer dog op for dette.

Chokoladebradepandekage

Ïngredienser til chokoladebradepandekage

  • 350 g smør
  • 350 g sukker
  • 6 æg
  • 5 spsk kakao
  • 5 tsk vanillesukker
  • 3 dl kærnemælk
  • 450 g mel

Remonce:

  • 150 g smør
  • 375 g flormelis
  • 4 spsk kakao
  • Kogende vand

Tænd ovnen på 180 grader. (Ikke varmluft!)

Smelt de 350 g smør i en gryde. Rør smeltet smør, æg og sukker godt sammen. Tilsæt kakao, vanillesukker, kærnemælk og mel. Rør godt. Hæld dejen op i en bradepande, der enten er smurt eller beklædt med bagepapir.

Bag kagen i ovnen i 25 min. Brug almindelig ovn! Den bliver ‘tør’ ved varmluft.

Chokoladebradepandekage

Chokoladebradepandekage

Chokoladebradepandekage

Mens kagen er i ovnen, plejer jeg at blande flormelis og kakao til remoncen. Smørret skærer jeg i små tern, som jeg placerer ovenpå. På denne måde bliver smøren blød.

Når kagen kommer ud, venter jeg ca. 10 min, før jeg rører remoncen med kogende vand. Der skal røres godt, så der ikke er smørklatter tilbage i remoncen. Herefter smører jeg remoncen på den lune kage. At kagen er lun, gør udsmøringen meget lettere, da remoncen “smelter” lidt.

Pynt evt. kagen med mønster i hvidt glasur, kokos, krymmel o.l.

Chokoladebradepandekage

Chokoladebradepandekage

Chokoladebradepandekage

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *