Tag-arkiv: Kærlighed

Der er en ganske særlig person, der har fødselsdag

I dag er det fire år siden, at jeg endelig holdt dig i mine arme. Du kom på en måde, før jeg havde ventet det, og alligevel så havde jeg ventet så længe. (Læs fødselsberetningen her)

Jeg vidste godt, at alle mennesker er forskellige. Også børn. Og også søskende. I takt med at du vokser dig til en stor dreng, er det så tydeligt, at du er dit helt eget unikke smukke jeg.

Du er en rigtig puttegøj, der elsker fysisk kontakt. Og boller. Og iPad. Du er meget opmærksom på dine omgivelser. Du er empatisk, og du opfanger lyde, som jeg filtrerer ude, og stemninger som jeg ikke fornemmer.

Du snakker som et vandfald og har et meget stort vokabularie. Når du mangler ord, så opfinder du dem selv. Ikke på sådan noget børne’russisk’, men snarere på latin. Jeg kan ikke latin, så ind i mellem googler vi voksnes dine ord, og mange af dem findes… Når du fortæller os om ‘gamle dage’, bliver vi fanget af dine historier. Historier fra dengang, hvor det kun var dig og far, der levede, og jeg slet ikke var blevet født.

Da vi gav dig en 2-hjulet cykel i sommers, så cyklede du. Og cyklede og cyklede. Når bedstefar bygger, så tager du en boremaskine og kravler med op på stigen. Det er det, du elsker.

Du smiler til mig med hele din krop. Dine blå øjne er en tro kopi af mine. Dit hår er rødt og rodet som på en lille trold. Du charmer os alle, så jeg næsten glemmer, at du trænger til at blive klippet 😉

Du lever i den komplekse rolle, at være både lillebror og storebror. At være både lille og stor. Det er en svær rolle, men du gør det godt. Verdens bedste storebror og verdens bedste lillebror.

Kære lille store dreng. Tillykke med de fire år. Jeg elsker dig.

Fem fede ting ved at have tre børn

  1. Man keder sig aldrig. Som i aldrig… Der er altid et barn, der skal have hjælp til et eller andet. Eller bare have dækket et behov for lidt opmærksomhed.
  2. Børnene keder sig heller aldrig. Hvis de gør, kan de hurtigt finde en af deres søskende at drille.
  3. Vasketøj – never ending story! Selvom jeg vasker ‘i bund’ i weekenden, så kan jeg køre en ny tøjvask tirsdag eller onsdag.
  4. Det med at handle ind til en stor familie kræver også altid en vogn og en plovmand eller to.
  5. Børnepenge! Med tre børn er det et beløb af en størrelse, der kan mærkes 😉 Jo yngre børnene er, jo flere penge får man 🥳 De kom i dag og inspirerede mig til dette indlæg.

P.S. Alt det ovenstående er selvfølgelig sandt, men der er selvfølgelig mange andre fede ting ved at have tre børn. F.eks. mængden af kærlighed, kys og gode grin.

For et år siden…

For et år siden kom du. Du kom og fuldendte vores familie. Du var det barn, jeg ikke vidste, at jeg manglede. Den der fuldendte min børneflok.

Med perfekt timing valgte du at komme på en fridag, hvor dine søskende ikke var hjemme. (Fødselsberetning) Du kom. Du skreg. Og du indtog din plads i familien. Pladsen som både den nuttede og irriterende lillebror. Pladsen som min lille baby.

Men tiden går. Godt nok er du stadig den mindste, men der er ikke meget baby over dig, når du grinende spiser tomater stjålet fra min tallerken. Amning fravalgte du tidligere i april, så nu er du på sin vis ikke længere afhængig af mig. Befriende og skræmmende.

I dag skal du fejres! Selvom jeg ikke mener, at du ønsker dig noget, så er jeg sikker på, at du nok skal få gaver. Og hvis du ikke glæder dig, så kan jeg love for, at dine søskende gør!

Tillykke med fødselsdagen min skat.

Når lykke ikke kan købes for penge

Lige nu sidder der en hel masse familier i Sri Lanka og har mistet det dyrebareste de havde. De har mistet deres kære. Børn, forældre og andre familiemedlemmer. Det er tragisk. Ligesom det er gang på gang, når den slags meningsløse begivenheder finder sted verden over.

Selvom det ikke er helt rimeligt, så er det som om, at det er lidt værre, når der er danskere involveret som denne gang. Tre dræbte danskere.

I morges kom det frem, at de tre dræbte var børn. Børn af Danmarks rigeste mand. Hele dagen har det rumsteret i mit hoved. Det var børn! Seks tog på ferie, kun tre vender levende hjem. Men hvor var de overlevende, da katastrofen indtraf? Mon de er blandt de sårede?

Tænk at have råd til at købe ‘alt’ i hele verden, og så miste det dyrebareste man ejer… Det, der ikke kan købes for penge.

Det sætter påskeferien med min trodsige 3 årige lidt i perspektiv. For selvom han har haft sine anfald – og jeg har fået rigtig mange skæld ud, så er han stadig lige her. Jeg kan høre hans tunge åndedræt fra værelset. Min 7 årige præ-teenager og min til tider krævende ‘baby’ har også gjort deres for, at jeg uden problemer har gået 10.000 skridt hver dag i ferien. Men de er her også. Lige her ved mig. Det dyrebareste jeg ejer.

Jeg vil ikke lade frygten for terror styre mit liv, men lige nu vil jeg lade den styre min taknemmelighed. 🙏🏻

YES – Det er Valentines DaY <3

… men det fejrer vi ikke her på matriklen 😉

Jeg vil dog tillade mig at fejre, at det betyder, at vi er halvvejs gennem februar! Hver dag er et skridt tættere på forår (og forhåbentlig en rask familie!).

Min fejring af Valentines Day er rigtig småborgerlig og husmoderagtig. Jeg VIL nemlig have bestilt en ny tørretumbler. Vores har været død i 3-4 uger nu, og vaskekonen, aka mig, er ved at blive sindssyg. Kryds lige fingre for, at det lykkedes mig, nu hvor jeg har tre børn hjemme, og hvor flere af os skranter lidt – as usual…

Jeg vil også forkæle mig selv! Nilens Jord som jeg er stor fan af, har 20 % rabat med koden V-DAY. Jeg elsker deres creme og serum i serien Anti-Age, deres børster, mascara og læbestift. Og jeg er løbet tør for serum, så det skal jeg bestille. Shop lige her (affiliate link).

Ellers fejrer jeg, at ingen er mega syge… For februar er bare fortsat med sygdom. Penicillin for halsbetændelse kombineret med hold i nakken var en temmelig voldsom omgang for ældstebarnet (og hendes omgivelser). Derudover har vi haft diarré, hoste og øjenbetændelse. Så vi er leveringsdygtige i det meste. Jeg er desuden blevet bidt i brystet, så blodet sprøjtede. Og dagen efter hældte jeg kogende udover mit maveskind.

Men i dag er alt LOVE ❤️ Happy Valentine til jer alle 😘

Halvvejs mod kobberbryllup

I dag har jeg været gift i 6 år og 3 måneder. Det har min mand også. Så nu er vi halvvejs mod kobberbryllup…

Vi blev kærester i august 2005, og der må siges at være sket meget siden da. De klassiske “begivenheder” som uddannelser, jobs, børn, hus osv. Men også sygdom, abort og trafikuheld har fyldt og kunne have kostet os ægteskabet.

Vi er stadig sammen. Og det gør mig glad. Min mand er min støtte. Både i hverdagen, og når hverdagen rammer os. Han er den, jeg kan vende store og små overvejelser med. Han bakker mig op, når jeg har truffet en beslutning. Og han er nogle gange så stolt af mig, at jeg bliver helt flov.

Men han skubber mig også nogle gange – skubber mig ud til kanten. Men han skubber mig aldrig ud over kanten. Jeg skal selv springe. Når jeg tøver, så hepper han. Det er jeg ham evigt taknemmelig for, for der kommer som oftest noget godt ud af det.

Han har et hjerte af guld og ønsker at gøre verden til et bedre sted. Det er pga. ham, at vi har et fadderbarn. Det er pga. ham, at jeg ikke længere kan gå forbi en sælger uden at købe Hus forbi. Og det er også hans fortjeneste, at jeg i dag (næsten) altid giver drikkepenge. Det er ham, der tager en pose med, så han kan samle affald, når han skal ud og gå. Det er ham, der stiller vand ud til dyrene, og det er ham, der altid slukker lyset efter mig.

Han har det ikke altid let, men selvom han kæmper med sit, så lukker han mig ind, så vi kan gøre det til en fælles kamp. Vi er et team. Både som forældre og som ægtefolk.

Nogle gange kommunikerer vi nærmest mere over mail og sms end rent fysisk. Det er ikke kun praktik, men også små og store drømme og udfordringer. Sådan er vores virkelighed med tre børn, en travl hverdag og travle aftener med madlavning, mad, bad og putning. Men så længe vi kommunikerer, så tror jeg på, at det er godt (nok).

Vi kender hinandens vaner – både de gode og de dårlige. For de dårlige vaner har vi stadig væk. Og vi er ikke blevet glade for hinandens dårlige vaner med tiden, men vi har accepteret dem.

Accept, kys og stædighed – det har nok bragt os til der, hvor vi er i dag. Og selvom vi også vil flytte os i fremtiden, så håber jeg, at det bliver i en god retning. Så kan vi forhåbentligt fejre kobberbryllup om 6 år og 3 måneder.

 

Hvad er en kernefamilie?

Der findes efterhånden rigtig mange anerkendte familieformer (omkring 38, hvis jeg ikke husker galt), så hvad er egentlig en kernefamilie?

Mange vil nok svare, at kernefamilien er mor, far og et par børn. Altså lige præcis sådan en familiekonstallation, som jeg er en del af. Hvis man tilmed har to børn af hvert sit køn, så har man tilsyneladende ramt den helt store jackpot.

Udefra set har jeg altså en kernefamilie. Bum.

Men er vi en kernefamilie?

Jeg har tidligere fortalt, hvordan min mand har en psykisk lidelse, og hvordan jeg derfor møder nogle udfordringer som pårørende. (Læs evt. her) Det betyder, at vi måske gør nogle ting anderledes hjemme hos os i forhold til andre familier. Men da rigtig mange ting foregår indenfor hjemmets fire vægge, er det jo ikke altid nemt at vide, hvordan tingene foregår hos naboen eller hos vores venner. Jeg gad godt, at vi havde lidt mere overskud, men hvad er det, jeg sammenligner med? For ude i “offentligheden” udstråler vi jo oftest også selv overskud. Mor sidder i forældrerådet i vuggestuen og far i klassen osv… Det kan godt være, at vi hæver stemmerne derhjemme lidt oftere, end de gør hos naboen – men vi ved det faktisk ikke…

I min forstand er en kernefamilie en familie, hvor der er kærlighed og retningslinjer til alle. I klassisk forstand, så elsker mor og far hinanden, og der er overskud til at sikre en fast, men kærlig opdragelse til børnene. Så betyder det egentlig ikke så meget, om “kernefamilien” bor i et parcelhus, kommer på charterferie osv.

Så ja jeg har nok en kernefamilie, selvom græsset nogle gange er lidt grønnere på den anden side 😉

Og man kan jo ikke sådan bare lige få byttet sin familie. Til gengæld kan man arbejde med sig selv, hvis der er noget, man ikke er tilfreds med. Jeg ved, at jeg er en kærlig mor. Jeg ved også, at jeg lidt for ofte får hævet stemmen (råbt), når jeg taler til mine børn. Det skal jeg arbejde med, for jeg kan ikke bare bytte til nogle sødere børn (hvilket jeg selvfølgelig heller ikke har nogen som helst interesse i, da mine børn er noget af det skønneste)

2 år

I dag er det to år siden, at jeg steppede mit moderskab op til vol. 2.

Det er to år siden, at jeg fødte den kærligste lille dreng, som var faktisk var ret stor (4.630 g).

For to år siden fik jeg samtidigt den bedste storesøster i huset, som man kan tænke sig. Og den mest jaloux kat… (han er kommet over det).

I dag har jeg to skønne børn. Min ‘lille’ dreng er nu 2 år. Snakker som et vandfald og har sine meninger om det meste. Samtidig er han så gavmild med sin kærlighed, og så god til at sige undskyldning (selvom han hellere burde lade være med at slå).

Jeg elsker når hans små arme, lægger sig til rette om min hals. Det er kun overgået af, når han og hans søster krammer og kysser. ❤️

I dag er lover vejrudsigten, at det bliver mildt og blæsende med mulighed for lidt spredt regn. Det lyder fuldstændig som en dag med min søn. Tillykke skat. Jeg elsker dig.

Jeg er fyldt op!

Jeg er fyldt op…

Efter fire dage på ferie er jeg fyldt op. Fyldt op med kærlighed.

Kærlighed til min mand, som virkelig gør alt for, at vi alle fire skal have en god ferie. Min mand som leger med børnene. Nusser min arm. Finder sin tålmodighed frem, når det kræves (det gør det ind i mellem). Smører solcreme på min ryg. Viser at han elsker mig.

Fyldt op med kærlighed til min børn. Mine søde børn, der hygger sig sammen. De to der kan drive hinanden (og mig) til vanvid. Dem der siger tak. Deres fedtede fingre på min rene kjole og i mit hår. Deres begejstring, når de bader.

Kærlighed er nok for stort et ord, men jeg er begejstret for Mallorca. Selvom vi ikke har været vidt omkring, så er det smukt med de golde bjerge i baggrunden. Hotellet er fint. Maden er bestemt spiselig – og jeg har ikke rørt en finger. Det er perfekt.

Alt i alt er jeg glad, mæt og fyldt med både solcreme og fregner.

Elsk dig selv! (kvinde)

Det er som om, der kører en slags tema om kroppen pt. Først med indlægget om at acceptere eller kæmpe, og dernæst med indlægget om at elske sig selv. Jeg fortsætter lige lidt med fokus på at elske sig selv.

At elske sig selv og sin krop kan være en svær disciplin, men ret grundlæggende for at være lykkelig, formoder jeg. Det er så let at fokusere på den skæve næse, den bløde mave og den manglende bagdel. Men det skal være slut nu. Det gælder om at elske sig selv. Ros de gode sider fremfor at finde fejl.

Så det her indlæg skal egenligt bare være en liste over de ting, som jeg elsker ved mig selv. Og alligevel har det været svært at skrive. Jeg har lyst til at lave en liste med mine fejl, og jeg har flere gange haft lyst til at ‘undskylde’ de ting, jeg elsker ved min krop. Jo længere tid indlægget har været undervejs, jo længere er listen blevet. Det er nok et meget godt fingerpeg på, at det tager tid og kræver fokus at elske sig selv…

Ting jeg elsker ved min krop:

  • Mine blå øjne, som kan få den mest fantastiske farve.
  • Mine små fødder, som altid kan få mig til at føle mig lidt ‘petite’.
  • Jeg har (stadig) pæne bryster!
  • Perlerækken af tænder som sidder nogenlunde lige og er tilpas hvide.
  • Mine fregner – specielt når de er ‘nylavede’.
  • De fineste krøller på toppen af mit hoved.
  • Jeg har slanke ankler 😉
  • Mine underarme ser altid så stærke ud.
  • Og mine håndled er slanke og ‘stramme’.
  • Min talje.

Tør du dele, hvad du elsker ved din krop?

Ros dig selv! Elsk dig selv! Og husk at øvelse gør mester!