Så er vi nået til de første graviditetsskriblerier, som jeg faktisk skriver, efter at graviditeten er blevet offentliggjort her på bloggen.
Jeg er nu 22+2, og siden min scanning for godt to uger siden, har jeg været rolig. Det kan jo stadig gå galt, men det har givet ro, at se at alt var ok. Ro at fortælle det mere bredt. Og selvfølgelig ro at jeg mærker liv hver dag.
Fysisk har maven taget et gevaldigt ryk udad. Så det er lidt skræmmende, hvor lang tid der stadig er til termin. Men jeg kan jo håbe, at der går noget tid, før den tager endnu et ryk. Jeg kan også mærke, at jeg skal passe mere på mig selv. Lange dage eller store indkøbsture kan godt slå mig lidt ud. Heldigvis kan hvile og søvn selvfølgelig hjælpe.
December byder på (alt for) mange søde sager, og jeg kan slet ikke administrere det. Så det har da sat lidt tanker igang, når en jordemoder har rådet mig til at holde igen. Både for at undgå graviditetssukkersyge, men i mindst lige så høj grad for at undgå endnu en stor baby. Det ene øjeblik tænker jeg: til januar… Det næste øjeblik: jeg må hellere tage mig sammen. Tror jeg ender på en form for middelvej…
I går stod den på firmajulefrokost. Med en ordentlig forkølelse og dansk vand i glasset. Det er altid lidt specielt at være den ædru til sådanne fester, men jeg havde nu en gevaldig hyggelig aften. To ture på dansegulvet og en diskussion med en fuld kollega blev det også til. Da jeg kiggede på min telefon, for at se hvad klokken var blevet, var den halv tolv, og der var tikket et par sms’er ind om opkast i det lille hjem. Så jeg fandt bilen og indtog min mor-rolle derhjemme. I dag er jeg en træt og forkølet gravid, men hele huset er slatne, så vi tager en rolig dag.
