Tag-arkiv: træt

Graviditets-skriblerier #11: Når man lytter til kroppen

10 uger til termin. 70 dage… Og det føles både som ufattelig lang tid og meget kort tid. Kan faktisk ikke helt visualisere det liv, som jeg skal til at have med en lille baby… Første milepæl er orlov og totalt slow down.

Ellers går det faktisk godt. Jeg lytter til min krop (!), og jeg går før hjem fra job hver dag. Jeg havde nok håbet, at det kunne nøjes med at være nogle dage, men jeg er simpelthen så træt. Når jeg får min lur eller som minimum et hvil, så fungerer hverdagen faktisk fint. Jeg har igen overskud, men forsøger virkelig at passe på mig selv og ikke tage for meget ind.  For jeg er meget træt! Sidste weekend sov jeg knap 10 timer to nætter i streg + jeg selvfølgelig fik middagslur både fredag, lørdag og søndag. Så ingen problemer med at sove her. Heller ikke om natten længere.

Jeg har ikke hørt mere fra sygehuset, så konklusionen er, at jeg ikke har sukkersyge. Yes!

Nu står den på en uges vinterferie for børnene og jeg. Jeg har virkelig forsøgt ikke at lave for mange planer. Vi skal bare tulle rundt og sove længe. Glæder mig!!!

Tanker fra en lørdag

Jeg ligger pt. i dobbeltsengen flankeret af et barn på hver side. De har øjnene fæstnet på hver deres iPad, mens den ene nulrer mit hår, og den anden fletter ben med mig. Min dyne ligger på tværs over os alle tre. Mine ben stikker ud, men jeg klarer mig lige. Vi er trætte, og har alle fire været det hele dagen…

Dagen der for mit vedkommende startede med denne tanke: Gud er klokken halv otte. Så har jeg sovet næsten ti timer. Og efter 40 min: Kan jeg mon snige mig på toilet uden at vække mændene i mit liv?

Med al den ‘alenetid’ her til morgen, ville jeg virkelig gerne have blogget. Det gav anledning til følgende tanker: Hvad pokker skal jeg skrive om? Underligt at være så ideforladt efter en virkelig aktiv blog-periode…. Burde jeg lige shoppe lidt? Jeg ku’ godt! Hvis bare jeg ikke var så tyk (gravid…)

Senere skulle vi ud af døren, og tankerne var mere i retning af: Har vi fået et kollektivt nedbrud herhjemme? Alle arbejder i 1. gear. Vi kommer helt sikkert for sent. Gud hvor er jeg træt. Og det samme er min datter godt nok!

I bilen: What sover mindstemanden??? Han stod først op klokken halv ni…

Ved frokostbordet: Lækkert! Hold op jeg er mæt. Underligt mindstemanden ikke var sulten.

Om eftermiddagen: Hvor er mine børn trætte. Vi må hellere vende snuden hjemad.

I bilen: Hov de sover begge to…!!!

For 2 min siden: Tørrede du lige snot af i mit hår??? Den tanke sagde jeg faktisk højt – og det svar jeg fik retur, var JA 🙈

Graviditets-skriblerier #2 – Når alle veninder skriver ‘What!?’

Jeg er nu kommet så langt, at jeg har været til den første scanning, og fået fortalt nyheden til venner og familie. I dag er jeg 15+6, men jeg vil spole tiden tilbage til scanningen.

Vi var indkaldt til scanning på den dag, hvor jeg ifølge “papirudregningen” var 12+0. Jeg var dog 12+5, da jeg gik derfra, men det har jeg efterhånden prøvet nogle gange 😉 Jeg tror, at jeg var mere nervøs og anspændt, end jeg havde ville erkende. Så da jordermoderen spurgte, om det var min første scanning, begyndte jeg at græde. Hun skyndte sig at scanne mig, og der var heldigvis et fint hjerteblink.

Før jeg fik min søn, havde jeg en senabort i 16. uge. Derfor fik jeg tilbudt ekstra tryghedsscanninger under min sidste graviditet. Det kunne jeg sikkert også have fået under denne, hvis jeg havde bedt om det. Det har jeg ikke. Jeg prøver at gennemføre uden, og på den måde måske fjerne lidt nervøsitet og “unormalhed”.

Efter scanningen var den første, der skulle have besked min datter. Hun bliver snart 6, så det var ikke noget, jeg på nogen måde ville holde hemmeligt for hende. Siden vi fik hendes lillebror, har hun aldrig bedt om flere søskende, så jeg var ret nervøs for hendes reaktion. Heldigvis blev hun glad, og hun glæder sig.

Dernæst fik familie og venner lige så stille besked. Stort set alle de veninder, jeg har givet besked via messenger eller sms, har returneret med følgende: What! Det havde jeg ikke set komme. Stort tillykke.

Det sværeste har sådan set været, at fortælle det til kollegerne. Jeg kan ikke sætte ord på hvorfor, men måske det med at skulle snakke om det? Eller frygten for at miste igen? Men da jeg var 14+5 spurgte de mig i vuggestuen, om jeg var gravid – og så var det vist på tide at få det meldt ud på jobbet også…

Status pt. er, at jeg har det godt. Jeg er tyk og kvabset at se på, men der er også en antydning af mave det rigtige sted. Jeg er også stadig lidt træt, men ikke så voldsomt, at det fylder mit hoved hele tiden.

Graviditetsskriblerier #1 – Når Tornerose er sulten som en bjørn

Jeg er gravid… Det ved I nok godt, når I læser dette indlæg (hvis jeg udgiver det…) Men det ved I ikke nu, hvor jeg sidder og skriver det.

Rent teknisk er jeg i dag 8+6. Dvs. det er 8 uger og 6 dage siden, jeg sidst har haft menstruation. Jeg har det ok. Kun lidt kvalme og træthed er der på menuen i dag. Men de sidste uger har været slemme. Jeg har været SÅ træt. Man glemmer helt, hvor træt man kan være, når man er i starten af en graviditet. Jeg håber virkelig, at det snart vender. Jeg glæder mig sådan til at sidde i bilen og køre på job, mens jeg tænker: Jeg føler mig udhvilet i dag 🙂

Kvalme… Jeg har kun en enkelt gang haft kvalme på den der – jeg går lige ud og brækker mig – agtige måde. Ellers føler jeg mig nærmere kvalm… Og især fra morgen til middag. Det hjælper at spise. Så en rugbrød til morgenmad derhjemme. En bolle i bilen på vej til job. En pære kl. 9. Knækbrød og banan kl. 11 og så en solid frokost kl. 12… Nogen gange henter jeg et rundstykke i kantinen kl. 9, men så kan jeg kun spise et ½ rundstykke, og så gemmer jeg den anden ½ til kl. 10. Crazy krop.

Ellers er jeg nok et sted, hvor jeg er begyndt at glæde mig lidt. Jeg har ellers gennem de sidste 4 uger haft det sådan, at jeg ikke rigtigt tror på, at denne graviditet bliver til et barn. Jeg har to aborter bag mig, og hver abort er kommet “før” et lækkert barn. Så i min “logiske” hjerne, står jeg til en abort denne gang… Men nu må vi se.

Tøjet strammer. Taljen er væk. Humøret er ok, men til tider svingende – velkommen til hormonhelvede 😉

Der er tre uger til nakkefoldscanning, som forhåbentligt viser et levende og perfekt foster. Tiden må gerne gå lidt hurtigere… Og så skriver jeg videre en anden dag.

 

Og sådan gik weekenden…

I mit indlæg fra i fredags, fik jeg vist ikke lagt skjul på, at jeg og visse andre trængte til weekend. Jeg var træt helt ind i knoglerne, og da en venlig sjæl inviterede os på besøg søndag, kom jeg helt til at græde, da jeg skulle sige til min mand, at jeg ikke skulle nogen steder. Han var heldigvis enig i, at vores behov var at være hjemme og slappe af.

Men ærlig talt så er afslapning jo et vidt begreb. For mig bestod det af:

  • 7 maskinfulde vasketøj (er dog ikke lagt på plads endnu)
  • Middagslur – oh yes!
  • Overnattende veninde – ikke mig, men min datters.
  • Bilkatur uden dankort. Og ja Bilka tager ikke længere MobilePay…….!!!!
  • Servering af frysepizza, kalkun schnitzler med pommes frites og pandekager. Og snøfler og is og toast og chokoladekiks og så vindruer….
  • Bondegårdsbesøg. Brugte en time i en maskinhal, mens en lykkelig dreng prøvede den ene traktor efter den anden.
  • Kys og kram i bunkevis.
  • Op til flere kapitler i min krimi.
  • En søster der kom på besøg.
  • Og en masse andet mere eller mindre interessant. F.eks. oprydning i vores rode-værelse. (Ikke grundigt – bare så gulvet kom til syne)

Så nu er jeg træt, men forhåbentlig også ladet op til en ny uge. Håber I har haft en god weekend.

Når jeg er træt…

Lige nu er jeg (igen) inde i en periode, hvor der bor et søvnmonster under min seng. Jeg får for lidt søvn.., Så her til aften er jeg træt!

Når jeg er træt, så…

  • Skider jeg hul i salat og sund livsstil
  • Spiser jeg chokolade – masser af chokolade
  • Vrisser jeg af min mands ‘jokes’, fremfor at grine
  • Giver jeg min mand skylden for næsten alting
  • Laver jeg flere fejl. F.eks. kan min telefon ende i køleskabet og strømperne i skraldespanden.
  • Er jeg hurtig på aftrækken med skarpe bemærkninger. Både over for min mand og mine kolleger
  • Forsøger jeg at putte mine børn lidt tidligere
  • Spiser jeg chokolade – har jeg nævnt det? 😉
  • Går jeg tidligt i seng!

Så godnat 😴

Lidt om træthed, sygdom og de mest læste indlæg fra januar

I morges var sådan en morgen, jeg ikke er særlig stolt af. Jeg var alene med børnene, og jeg var en rigtig sur mor, det hele tiden skyndte på A. Hun var til gengæld den langsomste udgave af sig selv, så det var en sprængfarlig kombination, der var dømt til at eksplodere… Da børnene var afleveret skrev frustreret jeg til min mand, mens hovedet væltede rundt med mulige løsninger, sanktioner osv. Han bragte heldigvis klarsyn ind i mit sind, da han blot skrev noget a la: Det var nok bare mandag morgen, og I var begge trætte efter en hård weekend.

Og Gud hvor havde han ret. Træt, men lettet om hjertet drog jeg på job. Men jeg måtte tage hjem tidligere end planlagt, da de ringede fra vuggestuen med besked om at E var sløj.

Vel hjemme med begge børn, fandt jeg en træt og halvsløj mand. Eftermiddagen og det første af aftenen er gået med at holde alle stridende parter adskilt (ca. os alle fire). Så jeg håber, at der snart er ro på, og at søvn gør os alle godt.

Ellers er der gået endnu en måned, og herunder får I lige en oversigt over de fem meste læste indlæg fra januar.

Det 5. mest læste indlæg handlede om min (manglende) bikiniform, mens det 4. mest læste indlæg handlede om, at dagene bliver længere og længere.

På en 3. plads kommer et indlæg om, hvordan man/jeg kan gøre hverdagen lidt sundere. Det er fint i tråd med, at det 2. mest læste indlæg handler om mine nytårsfortsætter, mens det allermest læste indlæg handler om at være erotisk buttet 🙈

Min dag med Facebook opdateringer… #1

Nu opdaterer jeg efterhånden sjældent på Facebook, men hvis jeg havde gjort i dag, så havde det nok set således ud:

M føler sig skidt tilpas 🤢 – Vi er ramt! 3 x tør hoste. 2 x ondt i halsen. 1 x hård mave. 1 x tynd mave. 1 x rød blevrøv. Én er lagt ned, mens de tre andre kæmper videre, mens de spejder mod udskiftningsbænken og/eller halvleg.

M føler sig tilpas 😀 – Ahhh tidligt fri fra arbejde og nu en kaffedate med en skøn veninde. Perfekt eftermiddag.

M føler sig træt 😴 – Hvornår stoppede min lille dreng med at sove godt om natten? Magter ikke mere natteroderi. Og come on – hvem leverer lortebleer om natten???

M føler sig under underholdt 🤡 – Haha en kollega fortalte mig, at hun havde ‘opdaget’ min blog. Hun sagde: Jeg kunne virkelig lige høre dig sige, de ting du skriver. Det er så meget dig!

M føler sig mæt 🍕 – Man kan også blive mæt af frysepizza, selvom de ikke indeholder grønsager. Hvem havde troet det?

Hvordan ville dagens Facebook opdatering se ud for dig?

Indlægget uden overskrift – en ren gang rod

Jeg starter med at skrive på dette indlæg uden en overskrift – og uden en egentlig retning. Jeg har meget på hjertet, men ingen struktur og egentlig heller ikke tid eller overskud til at levere det.

Pt. sidder jeg i en stol med et tæppe over benene. Jeg sidder på As værelse og venter på, at hun forhåbentligt snart falder i søvn. Det er en udsøgt service her i huset, at selv store piger får en lang putning. Jeg er træt! E er syg, og det påvirker nattesøvnen, da han helst vil sove med mit hår i sine hænder. Så jeg er klatøjet og efterhånden også halvskaldet 😉

På arbejdet har jeg haft rigtig travlt med at skrive tilbud. Og evaluere tilbud. Og i dag fik vi afleveret de fleste tilbud. Der mangler kun lige to… Kort efter vi havde afleveret blev jeg spurgt, om jeg kunne hjælpe med opstart på et stort projekt fuld tid den næste måned. Jeg kunne med det samme sige nej, for jeg er bagud med alt pga alle de her tilbud. Jeg så nok også lidt bleg ud, for jeg fik lov at overveje til i morgen, hvad jeg kunne byde ind med. Så det kan jeg jo overveje, når jeg i nattens mulm og mørke bliver vækket af smerten fra endnu en mistet hårtot.

Gad godt at weekenden havde ladet os godt op, men det var nok kun en halv opladning. Lørdag havde vi alle fire en totalt off day. Så vi kom kun en time for sent til fødselsdag – vi skulle jo lige nå at blive færdige og dernæst gennemføre en total nedsmeltning, hvor vi alle fire skreg og græd lidt på skift. Ja det lyder ikke kønt, og det var det heller ikke. Men det var fornuftigt at jeg meldte fra til både træning og svømning. Og perfekt at indkøb blev online.

Det blev lidt en rodebutik. Og jeg nåede ikke en gang at få kommenteret på weekendens historier om, at børn savner nærvær med deres forældre. Det gør altid lidt ondt på mig, for jeg kan godt være slem til at sidde med min telefon. Men jeg ved det godt. Og det går op og ned. Nogle dage har jeg den faktisk slet ikke fremme, før børnene skal i seng, mens andre dage er den i min hånd rigtig meget. Men altså mine børn hapser den også for at se youtube – og så får jeg igen af min egen medicin. Så sidder jeg der uden opmærksomhed…

Nu må det vist være nok tankemylder for i aften. Håber snart jeg har ro herinde, så jeg kan komme i bad og i seng. Mon jeg skal starte på en ny bog eller bare sove???

Godnat

P.S. Det går pisse nemt med at sige nej tak til kage og is til fødselsdag og kage på job. Ingen sukkertrang pt., og det er skønt. Bare jeg får lov at spise hvidt brød og pålægschokolade et par gange om igen 🙈

P.P.S. Er for træt til korrektur. Beklager.

Juletræet med sin pynt, juletræthed og godt nytår

Det er årets sidste hverdagsaften. Klokken er 21.10, og jeg har ramt min seng med et brag. Det er formentlig en af de dage, hvor jeg har gået 15-18.000 skridt… Handlet, underholdt børn og ryddet op.

I stuen står juletræet stadig med sin pynt. Det var ikke helt planen, men da begge børn endelig sov, spiste jeg en snebold og gjorde mig klar til at gå i seng. Juletræet har selskab af en mand, der formentlig er døden nær af mandeinfluenza. Håber at han overlever, og at juletræet ‘dør’ i morgen, for det skal ikke med ind i det nye år.

Juletrætheden har ramt mig. De mange besøg. De mange indtryk. De mange kalorier. Alting gør mig træt. Og åbenbart også mine børn. A har snuppet 12 timer de sidste to nætter, og jeg vågner de fleste dage før dem begge. (Jeg sover også senest 22.30…)

I morgen er det så årets sidste dag. Vi er værter for fem voksne og tre børn. Mad til de voksne kommer udefra, så min væsentligste opgave bliver nok oprydning, oprydning og lidt mere oprydning. Og så selvfølgelig nedpakning af juletræ, borddækning og sætte drikkevarer til afkøling.

I hører ikke mere til mig i år. Så herfra ønskes I alle et rigtig godt nytår. Tusind tak for at I følger med. Jeres kommentarer på bloggen samt likes og kommentarer på Facebook betyder mere end i aner. ❤️

Min drøm er, at jeg i 2017 finder lidt mere tid til mig selv. Tid til bloggen, tid til at træne/løbe og tid til at læse bøger. Der kommer nok ikke flere timer i døgnet, men måske det alligevel lykkes, når nu begge børn kan mere og mere selv.

Og inden jeg blev færdig med dette indlæg, er jeg ikke længere alene i sengen. Mindstemanden græd (igen), så jeg tog ham med. Al fyrværkeriet gør ham vist lidt utryg, og så et det nu ganske rart med en mor inden for rækkevidde. Jeg vil derfor lukke ned nu og sove i ske med min søn på årets sidste nat. (Og billedet valgte jeg først, da hans lille fod nussede min ryg)